Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra KIRKE-SPEJL

↩ Dette sker nu med dobbelt Hensyn paa Herren og hans Menighed, i det vi paa den ene Side gjør gjældende, at den eneste ægte kristne Tro unægtelig er den, som de kristne lige fra Begyndelsen har bekjendt sig til, og paa den anden Side gjør det indlysende, at hvad der kjendeligt af sig selv skal være kristeligt, det maa have lydt fra Begyndelsen ved Jesu Kristi egne Indstiftelser: Daaben og Nadveren. Vilde nogen ligefrem paastaa, at Daaben og Nadveren ikke var Herrens egne Indstiftelser, da lader det sig vistnok ikke gjøre at føre unægtelige eller matematiske Beviser for historiske Begivenheder; men da man maa indrømme, at gyldige Vidnesbyrd er de eneste mulige historiske Beviser, saa kan det ikke nægtes, at hele den kristne Menigheds højtidelige Vidnesbyrd om Daaben og Nadveren, som vor Herres Jesu Kristi egne Indstiftelser, er det gyldigst tænkelige Vidnesbyrd om en Begivenhed, som ligger atten Hundrede Aar tilbage i Tiden.