Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra DEN DANSKE SAG

↩ Sagen er nemlig den, at ingen Dansker har igrunden mindste Tvivl om, at Tyskeren, og især den tyske Holsten-Gottorper, naar man giver ham en Finger, tager hele Haanden, saa at, vil man ikke i hans Kløer, maa man holde ham tre Skridt fra Livet, og at naar man alligevel snakker om, at det Tyske Forbunds Indflydelse paa en Fælles-Forfatning for Danmark og Holsten vil neppe være betydelig, og at naar kun Danmarks Rige har saa nogenlunde efter sit Folketal Stemme i Fælles-Raadet, da vil der ikke være synderlig Fare for Danskheden, om end Holsten-Gottorperne med de Kongevalgtes Hjelp kan overstemme Danskerne ved ethvert Spørgsmaal, da veed man igrunden ret godt, at man skuffer sig selv og dysser sig selv i Søvn, for ikke at blive sig bevidst, at man opgiver Folket og Fædernelandet, som man antager, kan ikke reddes, om man end græd sine Øine ud for dem.