Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra DEN DANSKE SAG

↩ Jeg tør nu ogsaa mene, at selv det mindste Glimt af dette straalende Lys, hvori jeg seer og stræber at stille den Danske Sag, selv den dunkleste Formodning om, at den Danske Sag er baade Guds og Menneskets Sag, der umuelig kan tabes, naar vi kun ikke selv styrte den i Afgrunden, som kun da skeer, naar det Danske Hjerte kvæler den Danske Sag i sig, som en unaturlig Moder Fosteret under sit eget Hjerte; selv det mindste Glimt heraf og den dunkleste Formodning herom, mener jeg virkelig, kan og vil være Nok til, at det Danske Folk 46 vover at gaae l sig selv og føle, hvor Mær det har den Danske Sag, ja, hvor uopløselig det er knyttet til den, saa de umuelig kan adskilles, men maae leve og døe med hinanden.