↩ Desuagtet faldt det mig aldrig ind at tye did, for at faae Sæde paa den forestaaende Rigsdag, thi dels havde jeg slet ingen Lyst til det Sæde, saa det faldt mig igrunden bekvemt, at Præstø Amts fjerde Valgkreds, som har givet mig mit Rigsdags-Navn, denne Gang forsmaaede mig og søgde sin Tillidsmand i en overordnet Stilling, men da mine Venner af den yngre Slægt havde hørt, at den stadige Rigsdagsmand fra Kierteminde, vor gode Ven, Christen Larsen, denne Gang ei vilde stille sig, lod de mig ingen Ro, før jeg lovede at stille mig der, naar jeg kunde være saa godt som sikker paa at blive valgt. Nu syndes vel mine unge Venner, at Sikkerheden var stor nok til at jeg kunde stillet mig med andre Folk den 14de Juni, men det fandt jeg ikke, da jeg kun havde Mod til at møde paa denne Rigsdag, naar jeg dristig kunde sige til mig selv, det var en tvungen Sag, men til en saadan tvungen Sag blev det i mine Øine, da Kredsen den 14de, aabenbar med Hensyn paa mig, lod Valget staae aabent og indbød mig ovenikiøbet paa det Allervenligsie.