Indhold
- TIL MARIE MIN TROLOVEDE
-
TIL MINE KIÆRE BØRN
-
RØNNEBÆKSHOLM I
-
RØNNEBÆKSHOLM II
-
AA-FRUEN
-
OPREJSNINGEN
- FRU MARIES BAUTASTEEN VED RØNNEBÆKSHOLM
- DEN DANSKE SAG
- VALGDAGEN I KJERTEMINDE
- DEN 3DIE JUNI 1855
- HØISKOLESANGEN
-
KIRKE-SPEJL
- DANSK RAVNE-GALDER
- FRU ASTA GRUNDTVIG
- MELLEM-LEDDENE
- LIVS-FYRSTEN OG MORDEREN
-
TRØSTEBREV TIL DANMARK
-
BUDSTIKKE I HØINORDEN
- FRA VENNEMØDERNE
- RIGSDAGSTALER 1866
- GRUNDTVIGS SIDSTE DIGT
Alle forekomster
↩ For at kunne betragte denne ebraiske Menighedi sit rette Lys, maa vi imidlertid ikke blot skille den fra alt andet, men ogsaa fra noget af, hvad den kaldte sit eget, nemlig fra den egentlige Moder-Kirke, der, som sagt, maa indskrænkes til det lille Apostel-Selskab eller Herrens personlige Vennelag, der ene kan svare til Navn af Moder-Kirken, da kun dette Apostel-Selskab staar i et moderligt Forhold til de troende og døbte blandt alle Folk og under alle Himmel-Egne; medens den Menighed, som var Pinsedagens Skabning, maa kaldes den førstefødte, den Helligaands og det troende Hjærtes, den aandelige Marie-Møs førstefødte, der ingenlunde maa forvexles med sin Moder, den anden Eva og Livs-Moder, den eneste sande Gud-Datter, i det dybeste Billedsprog »Bruden«, den anden Adams Brud, der vel synes forladt i Enkestand, men føder dog nu langt flere Børn, end da hun aabenbar havde Manden hos sig.