↩ Jeg var imidlertid fra ganske andre Kanter vaagnet lidt af Skoledøsen, dels ved den stærke Kanonade i Kongedybet, hvormed Helten fra Abukir skød Folkelighedens Aarhundrede ind, og dels ved Nordens Oldkrønniker, som en Korpskammerat, Bornholmeren Skougaard, stak mig i Næsen, og endelig ved den forskrækkelige Støj, min halvtyske Fætter, Henrik Steffens, gjorde paa Ehlers' Kollegium, saa Regensen var nær falden ned; og jeg fandt det vel helt utroligt, men dog helt mærkværdigt, hvad han med sit forvovne Frisprog kaldte unægteligt: at alt, hvad vi i Kjøbenhavn læste og skrev og løftede til Skyerne, var tysk og fransk Makulatur, at Frankrig med hele sin Revolution og med al sin Visdom og Skjønhed var kun en Efterligning af det romerske Helvede med Nero i Højsædet, og at, naar man vilde vide, hvad Poesi var, da skulde man bare læse Shakespeare og Göthe, hvem jeg aldrig havde hørt nævne, og vilde man have Begreb om Filosofi, da skulde man høre Steffens og læse Schelling.