Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra FRA VENNEMØDERNE

Skal derfor det christelige Guds-Folk oplives og oplyses i Hedenskabet til at sammensmelte med Israels Førstegrøde og Israels Levning, da tør vi frit sige, det vil skee i Danmark og vort Høinorden, thi intet andet Sted paa hele Jordens Kreds findes der menneskelige Folk og levende Tungemaal, som er skabte, skikkede og forberedte til den Guds underfulde Kiærligheds-Gierning til Jesu Christi Herliggiørelse paa Jorden, saa det kan aldrig feile, at jo Gud vil spare og bevare de Folk og Tungemaal, som Han vil bruge til Opnaaelsen af sine vise og kiærlige Øiemed, og at Han, der skaffede sin eenbaarne Søn, som Menneskens Søn, et Nazaret, hvor han i udvortes Fred og Frihed kunde opvoxe til Myndighed, Han vil ogsaa i disse Landemærker skaffe sin Søns Menighed og Fæstemø et saadant fredeligt Fristed til at voxe i Vorherres Jesu Christi Naade og levende Kundskab, saa vort Haab om gamle Danmark kan ikke beskæmmes, men vor Kiærlighed til vort jordiske Fæderneland med dets Folk og Modersmaal skal ikke blot retfærdiggiøres af Fremtiden, men forvandles fra Klarhed til Klarhed, som den Jordbund, hvori det levende Guds Ord, som Sæden til al Guds-Rigets Retfærdighed, Fred og Glæde, skulde blomstre og bære mangefold Frugt!