EN UKENDT LÆSERINDE

✂ Hun lægger stundum Pennen hen
og tænker paa sin drømte Ven,
naar hun med gylden Kløgt og Sir
har fyldt det dadelfri Papir.

✂ Den drømte Ven i Dag er mig,
hun kender intet til min Vej
kun nogle Vers. Hun selv er smuk,
og hendes Drøm er blot et Suk.

✂ Jeg er en Vin kun, som hun nød,
en Appelsin i hendes Skød.
Da griber hun sin gyldne Pen
saa lærd og smuk og lærd igen.