NORGE

✂ Golde Sten og Fossefraad
det er Jættens Husgeraad,
Vandfald over Fjælde-Rande
ophængt Traad ved Traad.

✂ Fossen, som med Ødets Sus
gyder Drøm i Jættens Hus,
er til Evighed beruset
af sin egen Rus.

✂ Spørg, om Kilden ved Besked,
om den Rejsens Rigdom véd,
Bækken, som fra sære Højder
styrter lodret ned.

✂ Elve kaster sig i Harm,
gør en Verdens Skrald og Larm,
hænger ned ad Klippesiden
dystert, Tarm ved Tarm.

✂ Bag dem rejses Himlen høj.
Stundum gør de Spøgen drøj,
alle Jættens Tarme runger
af en fælles Støj.

✂ Fjældets Tragt er graa og arm ...
Men paa Tindens Vinduskarm
sidder Solen ør og skrøner
hele Verden varm.

✂ Fyrren i sit Tempelskrud
paa en Fjeldkam foldet ud
staar forladt af Gud og straaler
i en Glans af Gud.

✂ Luften bliver fin og mild,
Fossevæld og Felespil.
Og hvad kan der skænkes mere,
end at Drøm er til -?