I VAAREN

✂ Hendes Øjne er kvidrende Fugle,
som altid synger om Vaar,
og Vaaren kan hun ej skjule,
den er i hendes Haar.

✂ Hendes Bryst er en skælvende Glæde,
og Midien er saa smal,
men Læben - smal over Maade
bragte mig hastig til Fald.

✂ Med Hjertets Smil i sin Strube
et Blik omblaanet af Lyst -
en kry lille Skæmt i et Mæle
dybt fra et daanet Bryst.

✂ Hendes Øjne er kvidrende Fugle,
som altid synger om Vaar,
og Vaaren kan hun ej skjule,
den er, hvor hun staar og gaar.

✂ Hun kroner hver Eg og hver Bregne
med Elskov og elskende Spøg,
hun kommer svøbt i sit Hjerte
og gør mig mange Besøg.

✂ Hendes Bryst er en skælvende Glæde
og Midien fin og smal.
Min Læbe skal aldrig smæde
den Rigdom, der voldte mit Fald.

✂ Jeg ved, den Veninde jeg ynder
vil rammes af Fruernes Snak,
de hviler paa svære Hynder
og kender ej Bøn eller Tak.

✂ De sidder paa Bolstre og hader
og hader - mens Vaarens Aand,
et Foraarssug gennem Brystet,
har løst min Venindes Baand.

✂ Med Hjertets Smil i sin Strube,
et Blik omblaanet af Lyst,
en kry lille Skæmt i et Mæle,
dybt fra et daanet Bryst -

✂ Hun kommer svøbt i sit Hjerte
og smiler i Vaarvindens Brus:
"Med dig i de grønne Skove
jeg er i min Elskers Hus."