SØRØVERI

✂ Hvor Flodlejet danner en Runding
om den skov- og kratvoxte Munding
og Luftaander puster i Sivene,
jeg fandt hende magelig drivende.

✂ Hun var som en Lyst-Jakt. Jeg ved mig ej fri
for et vist Slags exotisk Sørøveri.
Og jeg styred med lydløse kloge
Aarer min lette Piroge.

✂ Først saa hun mig an, som hun ikke gav Agt
paa den ensomme Rødhud, en skatskyldig Magt!
som skræmte man saadanne Huder
med et Blik til de Hvides Guder -

✂ Som kunde hun nyde og drive,
endskønt hun var Skydeskive
for hastige, aldrig fejlende
Pile, der spækkede Sejlene!

✂ Og Natten begyndte at blaane.
Og den teatralske Maane
krøb frem fra de Trær, der ved Bredden stod,
som en Blære opfyldt af Svovl og Blod.

✂ Men da jeg paa redelig Vildmands Vis
slog Haand i Jakten til hendes Forlis,
da lo hun og sænkede Sejlene:
"Jeg fejder ikke med Neglene."

✂ En Tropenats Sødme og Morild randt
igennem den Vilde, der saaledes vandt
den mest indianske Pige
i hele sit Sørøverrige.

✂ Vi fandt bagved Bølgekrystaller
en Palme-Ø bygt paa Koraller,
ja fjærnt, hundred Mil fra, hvor Dampskruer gaa,
det var et Koralrev, vi strandede paa.