VÆK IKKE SVANERNE

✂ Mit Vaarfløjt blev nedstemt af Andedams-Claquerne.
Selv Svanerne rystede Svanenakkerne.

✂ Fjerhammene bruste, mens næppe de maalte mig
med Sideblikke, der lod, som de taalte mig.

✂ En enkelt kom sagtelig sejlende hen:
Lig stille og ti, er du Svanernes Ven . . .

✂ Det er Svane-Skæbne, at alt maa dræbe os,
Livet er til for at efterstræbe os.

✂ Kom ikke med Trækfugletoner forlystende
til Svanen, som drømmer sin Isdrøm, den rystende ...

✂ En Brøde er Livet, og vi - vi er Sonerne,
kun født til at synge med Døden i Tonerne.

✂ Men ildner du os med det hede og higende
- den dobbelte Islæt i Trækfugleskrigene -

✂ og maa vi ej blunde til Solnedgangsklokkerne,
vi rejser os. Ve over Livs-Forlokkerne!

✂ Vi rejser os. Fyrige svulmer da Hammene.
I Fald vi er stækkede - dø maa vi flammende.

✂ Ak, Svanerne lokker man kun for at slæbe dem
i Hobevis sammen ... og derefter dræbe dem.

✂ Til evige Vintre har stængt Oceanerne
og Snefald faar Mundene lukt paa Vulkanerne -

✂ væk ikke, med Ildhu og krigerisk dystende,
de Vingefjer-brusende, kraftig sig brystende!

✂ Lad Festskrud og Lege paa Drømmebanerne
forlyste de sorgfulde. Væk ikke Svanerne!