DRAMATISK INTERMEZZO

✂ "De har været kold og ubarmhjærtig,"
siger Jenny gysende og vaagner.
Udenfor har Fuglene begyndt at pippe.

✂ Det er første Majnat. Byen fester,
Jenny blev imens hos Rigmandssønnen,
som var ganske kold og ubarmhjærtig.
Udenfor har Fuglene begyndt at pippe.

✂ Ikke i hans Sovekammer,
men i Dagligstuen paa en Divan
er hun vaagnet med en Plæd omkring sig,
taaredrukken paa en tilslængt Pude.
Udenfor har Fuglene begyndt at pippe.

✂ De har været kold og ubarmhjærtig
mod en lydig Kvinde, som holdt af Dem,
tænderklaprende af Skræk og faamælt
føjende Barbarens haanske Luner.

✂ At hun, i sit Hjærtes Fejghed, ikke
strax var staaet op og gaaet stille!
men hun blev og taalte til det sidste
for en Stund, hun nødig vilde miste
- som De skænked kold og ubarmhjærtig.
Udenfor har Fuglene begyndt at pippe.

✂ Bred og sælsomt rig er dog Divanen
for en Kvinde af beskedne Tanker.
Stuen med de mægtige Reoler
58 luller hende ind i Drømme.
Jenny grubler véfyldt og bedaaret
med en Stribe Morgenlys om Haaret.
Udenfor har Fuglene begyndt at pippe.

✂ Alle disse skønt betrukne Stole,
alle disse Bøger, klædt i Læder,
vækker dulgt en Tro paa dybe Glæder.
Richardt, De var kold og ubarmhjærtig.
Selv den Vin, De skænkede i Glasset,
som hun nipped til med snøret Strube,
bandt en Herlighed for Kvindens Øjne -

✂ indtil De, Tyrannen i Paladset,
raat med begge Hænder fjærned Bindet
og ej taalte, at hun var forblindet -
og De barsk som Voldsmand tog den Gave,
som frivillig var Dem tiltænkt længe ...

✂ Kvinder elsker Herrer, som er strenge.
Udenfor har Fuglene begyndt at pippe.