TRÆERNE
✂
Og Træernes Grene hvisked og slog
i Natten, som talte de Fingersprog.
✂
Det var, som de nikked og hviskede blidt:
"Vi høje Træer, vi har bragt det vidt,
✂
vi opstod engang af et Urtidsslim,
som Søskendebørn til et Menneskekim,
✂
men langt har vi rakt os og vidt har vi strakt os,
den hele Jord har vi underlagt os.
✂
Før Mennesker kom, stod vi fylkede her
et Folk af taalmodige, stolte Træer.
✂
De Menneskekim var os altid imod,
de havde ej Tanke for at slaa Rod.
✂
Ved Hjælp af den Styrke, de lægger i Gyset,
forstod de at flytte sig selv efter Lyset.
✂
Det gør deres Fremgang besværlig paa Kloden,
de gemmer i Hodet, hvad vi har i Roden.
✂
De kan ikke trygt i Naturen sænke sig ...
det allerbedste, det kan de kun tænke sig.
✂
De udbreder Lykke snart her snart der,
men deres Lykke er ingenting værd."