VERBENA

✂ Med sine fine Fingre og med sin Strengeleg
Verbena er min Hjertenskær ung svulmende og bleg.
Naar hendes Hjerte svulmer, naar hendes Strenge bruser,
da naar hun Nattens Dybder og de himmelske Sluser.
Hun kysser hele Jorden og det dybe Stjernehvælv
i disse Vellystbølger, med hver Fiber af sig selv.
Og hendes Sjæl, der strømmer, som Nattens blanke Vande
frembringer nye Planter og nye Folk og Lande.
Er Mennesket en Mur og er Synskredsen stum,
jeg hylder denne Muse, hvis Tone skaber Rum.