✂

l

✂ Jeg drømte, jeg var dømt, af alle dømt
for en Daad, jeg havde drømt!
(var den muligvis udført
eller forsømt?)

✂ Og Sensationen rasede vildt.
Men jeg tænkte: "Intet er spildt.
Jeg kan trække mig tilbage,
tage mig af Dage."

✂ Jeg spurgte mine Venner.
... Johannes greb om sin Hage
og nikked alvorsfuldt og ømt:
"Naar De trækker Dem tilbage,
tager Dem af Dage,

✂ vil alt blive bedre bedømt."
Og Lily og Erik spurgte mig
med fin og passiv Nobelhed:
"Er det nu helt nødvendigt,
at du saadan skal dø egenhændigt?"

✂ Det maatte ske. Med stoisk Kraft
jeg fatted om mit Penneskaft
og skrev mit Testamente,
51 hvor Personen
døende hæved sig over Sensationen.

✂ Jeg fandt paa mit Natbord et Brev,
paa mit iskolde Natbord et Brev
med Xantippes trofaste Skrift
(just som jeg kold stod beredt
til min allersidste Bedrift).

✂ "Jeg stiller her paa dit Natbord
Sukker og Skarntydesaft.
Saa gaar jeg til Sengs og sover
træt af den Dag jeg har haft.

✂ P. S.
Vil du tae Livet af dig selv,
maa du gøre det selv."

✂ Saa tog jeg Livet af mig selv.

✂

II

✂ Jeg vaagned den næste Morgen.
Da var der paa ny Sensation ...
fordi jeg ikke laa døende
og saaledes var en Kujon -
(Hvad enten Xantippe for sparsomt
de dyre Skarntyder har brugt,
eller maaske Apotheket
har solgt et forfalsket Produkt!?)

✂ Xantippe skændte og paastod,
jeg havde ej drukket min Gift.
Og Vennerne, som jeg mødte,
52 hilste mig underlig stift.

✂ Med fin og passiv Nobelhed
bad Lily og Erik om Besked.
Jeg selv fandt Historien kedelig
... Johannes syntes det med.

✂ Og hvert et Ansigt paa Gaden
i hele den kendte By
vendte sig mod mig og stirred
med Nysgærrighed uden Sky -

✂ de var saa store og sælsomt
forundrede over at vide,
at alt var forandret, og nu var
de selv paa den sikre Side . . .

✂ de fryded sig ved at se mig
skrabet for al Forgyldning
paa Grundlag af en iøvrigt
meningsløs dum Beskyldning -

✂ en ubevislig Beskyldning
af Lands-Klaffer-Chefen Van Mose,
der nylig har faret med giftig Snak
mod Telegrafisten Fru Rose.

✂ Jeg drømte, at jeg var dømt,
af alle dømt,
spottet især for et Selvmord,
man mente, jeg havde forsømt.

✂ Saa grov de en Grav og putted mig i
og sang en Hævnens Melodi:
53 "Rejs nu til Skyggernes Elv,
Selvmorder af Kategori!
... Vi vilde alle staa ham bi:
han fog ej Livet af sig selv."