SANGENE

✂ Graven var lukket,
og tavs blev den døde.
Alle hans Sange
dog strømmer mig i Møde

✂ hilser Godaften
med Stemmer saa glade:
"Du bærer hans Bog ...
vi lever paa dens Blade.

✂ "Nu kan vi synge
en Sang uden Lyde,
nu da han ogsaa
tør tie og nyde . . .

✂ "Duggede Stjærner
i høstvarme Nætter,
Aftenens Stilhed,
som daler over Sletter,

✂ "Vogne, som fjærner sig,
støvtrætte Veje!
hvor Længslen gaar hjem
til det rolige Leje.

✂ "Intet er der mere,
som kalder vor Haaben.
Nu kan vi sove
som Straaet og Draaben.

✂ "Ak hvor er Landet
mættet med Slummer,
Sundhed og Søvn af
utømmelige Kummer.

✂ "Intet have vundet,
intet have naaet,
sove som Kornet,
drømme sødt som Straaet,

✂ "dugges som Høstvognen
efterladt fuldt læsset,
som Stenen i Vejen,
som Tudsen i Græsset.

✂ "Sove og glemme,
hvile og stole
paa Lykken mer sikker
end kommende Sole.

✂ "Sove som Snerlen,
der vugges paa Gærde
med Ret til at vaagne
med Lykke ved at være."