SOMMERDAG

✂ Det var en Sommerdag,
de gik ned fra Hradschin,
Solen laa rigt
over Paladsernes Haver,
og langs med Moldauens Bred
dufted Akazierne sødt.

✂ Klokkerne lød
klingert over Nepomuks Bro
oppe fra Domen til Fest.
Hvor glimtede Moldauens Vand.

✂ Paa Broen
en Vrimmel der var
af Levende, Folk og Fæ,
i Sydens Søndagsliv,
i Sydens Glød.

✂ Og over det
Himlen laa,
saa klar og lys
som en Troendes
Salighedsdrøm.

✂ Da standsede hun,
og i unævnelig Fryd -
som ene med ham
i en Verden
af Sol og Lys -
hviskede hun:

✂ "Elskte, Nepomuks Mænd
saá først Lykken idag."

✂ En Høst har visnet
Akaziernes Blad
siden da.

✂ De vil grønnes igen,
og atter vil Elskovs Ord
hviskes under Nepomuks Mænd
- hviskes af andre igen.