SARAH BERNHARDT (II)
HAMLET
✂ Den, der har overværet Opførelsen af "Hamlet" med Sarah Bernhardt, har i det mindste én Gang i sit Liv staaet Ansigt til Ansigt med menneskeligt Geni. Vi kendte før Sarah Bernhardts Lidenskabs Vælde. Vi kender nu hendes Tankes Styrke. Hendes Hamlet blev en Triumf, der jog hver Tvivler til Krogs under Publikums Jubel.
✂ Jeg personlig tilstaar, at denne Kvinde, der havde anlagt Hamlets Dragt, er den første af alle de Hamlet-Fremstillere, jeg har set, der har skabt den danske Prins til et Menneske af én Støbning, ét Væsen, helt af Kød og Blod, til at tage paa med begge Hænder. Og dog har jeg set denne Skikkelse, som har beskæftiget mig lige fra min Ungdom, levendegjort af næsten alle Samtidens største fremstillende Mænd. Jeg har til Tider beundret dem; men selve Hamlet-Billedet har alle disse Mænd til Hobe forvirret, saa jeg, for at vinde det tilbage, bestandig paany maatte vende hjem til Shakespeares skrevne Ord. Sarah Bernhardt har hidtil været ene om at stille Hamlet frem midt paa Scenen, lige for mine Øjne, som det lyslevende Menneske, jeg genkendte og forstod. Det er ikke alene, fordi hendes alt overragende Geni holder Maal med Shakespeares Tanker. Det er mest, fordi hun, da hun skabte sin Hamlet, med ubønhørlig Konsekvens forfulgte en Sjælstilstand, som en vidunderlig Kundskab og Fremstillingskunst gjorde levende.
✂ Men Mængdens Indvendinger først. Det skulde støde, siger man, at se Hamlet fremstillet af en Kvinde. Støde hvad? Mon i ydre Henseende? I Shakespeares Kongedrama spilles dog saare hyppigt unge Prinser af Theatrets Kvinder. Og just i Hamlets Fantasidragt kan Kvindens Skikkelse mindst af alle Steder støde. Men maaske er 311 det det, at en Mands Følelsesliv, hans Indre, fortolkes af en Kvinde, som vækker et Forhaands Ubehag.
✂ Sarah Bernhardts Tolkning vilde i saa Fald for al Tid have slaaet dette Ubehag ned. Hvert Menneske, der har set hendes Hamlet, maa forstaa, hvad der har drevet Mme. Bernhardt saa uimodstaaeligt mod denne Skikkelse: hun har hos Hamlet og maaske kun hos ham fundet den mægtige Udfoldelse af hele den Sjælstilstand, der er hendes egen. Hun har maattet gøre sig til Mand, for, som Hamlet, fuldt og ganske at kunne tolke den besynderlige Sjælslidelse, der er Bunden for hendes egen Genialitet.
✂ Det er Hamlet som Nevrasteniker, Sarah Bernhardt gennemlever for vore Øjne. Billedets mægtige Helhed fremkommer ved den aldrig svigende Sandhed, med hvilken Mme. Bernhardt fører sin Skikkelse gennem den Skala af Nevrasteniens frygtelige, modsatte, skiftende og urimelige Stemninger - urimelige og næppe altid helt af Viljen tøjlede. Thi Sjælstilstanden, hvorom det drejer sig, er Nevrosens yderste Grænse, og Nevrastenikeren gaar paa Line over Sindssygens Afgrund. Med et forfærdende Kendskab oprullede Sarah Bernhardt alle disse Stemninger, fandt hun alle de Udbrud, hvor Nevrastenikeren endnu forbliver sig selv fuldt bevidst og dog gaar - Haarsbredden videre end han vilde. Det er i saadan et Øjeblik Hamlet støder Fløjten ind i Rosenkrans' Mund eller pludselig af Galgenglæde gør et Drengehop et Nu, hvor han er uset.
✂ I overvældende Mangfoldighed malede Sarah Bernhardt med tusinde Træk Hamlets sjælelige Væsen. Han var aldrig gal og dog bestandig paa den alleryderste Skillelinje til at blive det Hans Blik, hans Stemmes Klang, hans Bevægelser, der var abrupte og halvt uvilkaarlige, viste det. Hvor flammende hans ætsende Spotten var, hvor klar hans Ironi, hvor genial hans Haan - og hvilke Toner fandt ikke Sarah Bernhardt for Haanen - det laa dog alt, i Kraft af en vis Overdrivelse, paa Sygdommens Grænse. Som de døende til 312 Tider naar en sælsom Aandens Klarhed, saaledes var denne Hjernes Liv tindrende rigt selve Minuttet, før man angstfuldt følte, at den maatte sprænges og Fornuften dø. Naar denne Hamlet legede med den forstilte Galskab, legede han med Ild, som han beherskede - endnu.
✂ Og i et enkelt Øjeblik frygtede Sarah Bernhardts danske Prins selv Vanviddets nære Udbrud. Disse korte Minutter blev hendes Fremstillings uopnaaelige Kulmination.
✂ Det var, da hun i Scenen med Ofelia opdager den skjulte Polonius.
✂ Hendes Hamlet talte ikke. Stum stod han. Ubevægelig. Kun Øjnene flakkede. Men bag denne overbebyrdede Pande styrtede, for Sekunder, Livet og Fornuften sammen, brast med selve Jorden under Hamlets usalige Fødder. Og i et ubændigt, et raat Raseri, som den sunde Sans har forladt, skreg han, viljeløs, til Ofelia sine forfærdende Forbandelser.
✂ Jeg véd foruden Dostojewski ingen, der har aabenbaret saa urimeligt et Kendskab til Sjælstilstande paa Fornuftens vigende og flygtende Grænser.
✂ Og dog var denne Hamlet ikke syg. Hans geniale Styrke tildækkede Sygdomssporene i hans Sjæl. Hvem der ikke har hørt Hamlets Samtale med Polonius og med Rosenkrans og Gyldenstjerne, har aldrig hørt den. Her legede et sidestillet Geni med Shakespeares Geni en vidunderlig, en uanet, en utænkelig Leg. Sarah Bernhardt spredte Brittens Ord om sig som de glimtende Stjerner.
✂ Naar Hamlet endelig handlede, gennemlevede Sarah Bernhardt Optrinnene med en besejrende Gevalt, bag hvilken - ogsaa her - i Handlingens Uvilkaarlighed den nære Sygdom laa.
✂ Man tænke blot paa Hamlets Færd under Skuespillet og Festen. Skrækindjagende var hans bratte Snigen sig [f]rem mod Kongeparrets Balustrade, hans Klatren op ad Balustradens Væg, hans Skyden frem tæt mod Kongens 313 Ansigt - Ansigt mod Ansigt. Og hans Latter. Som en Gru lød denne Latter i Øret, sejersstolt, vanvittig og haansk - fuld af Rædsel.
✂ Af samme Magt var Sarah Bernhardts Spil paa Kronborgs Skanser, da Genfærdet er forsvundet. Hendes Vigen under Vennernes Ed, Rædslen i hendes Blik, hendes stivnende Angst for Aandens Ord under Jorden isnede hver, der saá. Og med intet var det gjort, men gjort af Sarah Bernhardt....
✂ Og skulde en Kvinde, der kan skabe denne Hamlet, ikke have Ret dertil, kun fordi hun er Kvinde? Sarah Bernhardt har mer end Ret. Den, der kan skabe saaledes, har Pligt til at skabe.
✂ Vi, der var lykkelige nok til at se denne "Hamlet, Prins af Danmark", er blevet en Sjælsoplevelse rigere, og en Gang i det mindste faar vi Shakespeare tolket af en Jævnbyrdig.
✂ ... Men alligevel, hvor mange dybsindige Kritikere vil ikke her nedlægge deres dybsindige Indsigelser: Madame Sarah Bernhardt er jo kun en Kvinde, og hun har med Shakespeares Hamlet - ikke noget andet Slægtskab end hele sit Temperament og saa maaske ... Geniets Slægtskab.
✂ Og det er altfor lidt.