? Spaadom af den berømte Eremit Martin Zadeck angaaende hvad som skal skee i de tilkommende Tider hvorover hele Verden skal forundre sig, som han i sin Alders 106 Aar ved Solothurn i Sveitzerland har aabenbaret sine Venner den 20 Dec. 1769.

Spaadom

af

den berømte Eremit

Martin Zadeck

anaaaende

hvad som skal skee i de tilkommende Tider

hvorover

hele Verden skal forundre sig,

som han

i sin Alders 106 Aar ved Solothurn i Sveitserland har aabenbaret sine Venner

den 20 Dec, 1769.

Trykt i Kiøbenhavn 1770 og sælges i No 8- paa Børsen.

2

        

3

Vi have her en tænkværdig Prophetie, som en Mand af 106

Aar har udladt sig med i Sveitserland ved de Alpiske Bierge. Denne Mand nemlig - som var fød i Solothurn i Sveitserland, og heed Martin Zadeck, begav sig 1739 til de Alpiske Bierge,

hvor han, som Eremit , har henbragt 30 Aar i Eensomhed iblant Biergene, unddraget sig al menneffelig Selskab, og levet af Urter og Rødder. Samme

har for sin forunderlige Afgang den 20 Decemh. 1769 givet følgende Spaadom.

4

4 Han sagde til sine omkringstaaende Venner, som besøgte ham: Giver Agt paa mig, mine Venner, jeg vil sige Eder hvad der skal skee i de tilkommende Tider, hvorover Verden skal overmaade forundre sig.

I hele Tydskland og, i Sveits skal komme en Tid, da Folk ingen Næring skal have. I fem samfulde Aar skal al Handel og Vandel ganske forsvinde; men naar disse fem Aar ere til Ende, skal Commercien igien florere. Vejrliget skal være langt anderledes beskaffen, end det har været tilforn. Nu skulle ogsaa Menneskene blive bestyrkede i den Meening, at Jorden gaaer og Solen staaer stille; men det

5

5

besynderlige Vejrlig vil komme af Vinvenes Beskaffenhed, som skulle blæse fra ganske ubekiendte Egne. I ti Aar stal Verden see langt anderledes ud, og da skal man en Tidlang, indtil dette Aar: hundrede er forløben, have de beste Tider, som Efterkommerne skulle rose. Da skal man ikke mere agte nogen Rigdom og Kostbarhed. Man skal da alene tragte efter Guds Naade og Barmhiertighed. Verden skal igien paa nye oplives af den Almægtiges Aande, den sande Religion jo meere og meere udbredes, og Guds Ord gaae i Svang iblant Menneskene. Alle Anstøds Hindringer skulle rømmes af Veien. Retfærdighed skal man handthæve. Fred og Samdrægtighed skal kysse hinanden i Europa. Da skulle meget frugtbare Aar komme; al Handel og

6

6

Vandel skal blomstre. Tyrkerne skulle i kort Tid miste alle deres Lande i Asia og Africa.

Conftantinopel, den Tyrkiske Kei: fers Residents, skal uden Sværdslag blive indtaget. Indvortes Oprør, hemmelig Tvedragt, og bestandige Uroligheder, skal legge det Tyrkiste Rige øde. Hunger og Pest skal giøre en Ende paa disse Uroligheder. De skulle falde i deres egne Sværd, og ynkeligen omkomme. I Aaret 1779 mister de alle deres Lande i Europa, og da skulle de retirere sig til Tunis, Fetz og Marocco i Africa. Tartarerne skulle ganske udrøddes. En saa- dan skrækkelig Hunger skal komme iblant dem, at de skulle opæde hinanden selv for Hunger. Republiken Venedig skal

7

7

erobre en stor Deel af Grækerland, og den faaer nu Kongeriget Candia igien. De urolige Polakker stulle drives ganske til Paaren; En Stormvind, som de ikke have formodet, skal komme over dem. Kongeriget Pohlen skal faae ligesom en nye Gestalt, da i en Tid af fem Aar mange Tydske Indbyggere stal sætte sig der ned. Dantzig, o du ædle Dantzig! du som er Gud og din Konge troe, du skal blive stor, og hele Europa stal beundre din Storhed. Men I, I ulykkelige Tyrker, skulle see eder nødte til at forlade Græsk-Weissenborg og hele Ungarn frivilligen. Et raslende Blad stal jage eder. I skulle ikke være sikre paa eders Liv. I skulle i evige Tider ikke mere lade eder see i Ungarn. Eders Moskeer skulle ødelegges, eders Afguds-Tieneste udrøddes,

8

8

og eders Alcoran giøres til intet. See Mahomet! du osterlandske Antichrist, din Tid er omme, din Grav skal forbrændes, og dine Been forvandles til Aske. Men Krigen skal i kort Tid ogsaa indfinde sig i saadanne Lande, hvor man troer sig sikker. Lilien, jeg meener Frankerige, skal strække sine Blade og Grene ud over en stor Deel af Italien. Kirke- staten skal meget svækkes. O hvilken em Tid! O hvilken en Skiebne! Tænker selv, thi jeg vil ei tale herom. De geistlige Ordener, som have staaet over tusinde Aar, de gaaer til Grunde. En Deel af Italien skal tage Fransk, og en anden Spansk Partie. — Sverrig skal blive et meget stort Rige. Man vil finde mange Guldgruber deri. Dets Stat skal blom- stre, Indbyggerne deri skulle glæde sig.

9

9 Men Dannemark skal blive endnu større og mægtigere, og udvide sin Magt i Asien og America; mange tusinde Hedninger skulle omvendes under dets Regiering, og den sande Religion udbredes i ganske ubekiendte Lande imod Sønden formedelst sammes Omhyggelighed- Tre Nationer af Norden lader sig see med mægtige Floder ved de Africanske Kyster, og skulle i en kort Tid bringe hele Africa under de- res Herredømme.

Ja Rom skal erobres af Franzoserne; men Lilien skal ikke her fatte Rod, men meget mere maa vige en anden Magt. Hele, ja hele Tydskland, glæde dig, thi Herren giver dig Freden. Rusland, Dannemark og Sverrig skal opfyldes med store Skatte, og alle østerlandske

10

10

Kostbarheder skal man nu finde i disse Lande. Sinatanerne skulle blive endnu eengang saa mægtige, som de ellers have været; de skulle da berømme sig og sige: de Tyrkiske Skatte have giort os til Herrer. De skulle erobre mange af de Americanske Øer, og deres Handel og Vandel og anseelige Commerce skal blive endnu vidt anseeligere. Den Sveitserske Republik skal derved faae en stor Tilgang. Men inden fem Aar skal en stor Deel af America eller den nye Verden gaae til Grunde ved Jordskielv og Vandflod. Hele Persien skal antage den christelige Religion. En stor Monark af Europa skal bringe næsten hele Asien under sit Scepter. Dør og Skaadde skal overalt oplades for ham, og ingen fiendtlig Magt hindre ham. De vantroe Mahomedaner

11

11

skulle ødelegges, og Lyset skal skinne paa Mørket. En klarstinnende Glands skal bryde frem i Asien, og Morgenrøden op- gaae efter saa lang en mørk Nat.

De hedenske Lande skulle erøbres af de Christne. I Jerusalem skal man paa et vist Sted, imod Solens Opgang, ved en Tyrkisk Moskee, finde en fiirkantet flad Steen i en liden bruun Grav, samme skal man ville tage op, men da ingen menneskelig Arm formaaer det, saa skal man blive nødt til at sprenge denne Steen i Luften; derunder vil man treffe en stor Hvelving, og finde den vise Salomons Skat, samme vil beløbe sig til 18000 Millioner. De Kostbarheder og Oldsager, man der skal finde, skulle ikke være at tælle. De Tyrkiske Muselmænd skulle

12

12

for deres Undergang saaledes puste af rasende Galenskab imod de Christne, at de ei alene skulle true den ganske Christenhed med Undergang, men ogsaa ville udrødde alle og enhver Christen; men Gud i Himmelen leer derover, han har allerede ladet giøre Ringene, som han vil legge de Tyrkiske Blodhunde i Næsen; han siger: Hertil skal du komme og ikke videre, her skulle de stolte Bølger legge sig. De blodtørstige Fiender af Christenheden vil den Almægtige giøre til intet ved en ringe Hob Folk, ja de skulle nu i faa Aar ud røddes. Naar Constantinopel er erobret, skal man i et gammelt aflægs Pallads udrømme en Kielder, og deri vil man finde en flad hvid Marmorsteen, hvorpaa er hugget et Kors med Navn Sophia Imperatrix. Under denne Steen skal

13

13 staae en stor Sølv-Kiste, og deri vil man finde en stor Skat af Guld og Edelsteene, samme vil man vurdere til 50 Millioner. Det Romerske Keiserdømme skal nu lange til den høieste Spidse af rimelig Lyksalig- hed, saa at denne Lyksalighed skal langt overgaae Carl den Femte. Det Romer-

ske Keiserdømme skal vedvare i bestandig Flor indtil Verdens Ende. I Nazareth i det forjættede Land skal en vigtig Stad blive bygt af de Christne, den skal have 4 Tydske Mile i sin Omkreds. Christen-

heden skal da staae endnu 200 Aar i fuld Blomster, og hele Asien skal antage den christelige Troe. Men efter den Tid skulle mange Tegn og Under skee. Der skulle opkomme mange nye Kietterier. Evangelii Lys skal igien efterhaanden udslukkes, og man skal af tydelige Vidnesbyrd kunne

14

14

mærke, at den yderste Dag et nu nær. Jeg glæder mig i Aanden derover, thi mine Been skal ikke være Jordens Skiød anbetroede i saa mange hundrede Aar, søm mine Forfædres Been; men jeg gaaer hen og hviler, at jeg kan opstaae i min Deel ved Dagenes Ende. Et beder jeg Eder, mine Venner, at I aabenbarer Verden denne mærkværdige Spaadom; jeg har ikke kundet fortie den. Men at I kunne vide, at min Spaadom er sand, saa vil jeg to Dage efter min Død endnu engang bekræfte den for eder.

Denne Christen døde derpaa Kl. 9 den 20 December 1769, da han hen- imod Kl. 8 havde aabenbaret sin Pro: phetie. Efterat den var fortalt, laae denne Martin Zadeck i en sagte Slum,

15

15 indtil han endelig efter en Stund døde salig hen. Den 22 Dec. om Aftenen Kl. 9 blev han levende igien. Han stod op af Liigsengen og kom ind i Stuen, satte sig ned og fortalte sine nærværende Venner sin hele Spaadom endnu engang. Endelig henimod Kl. 11 om Aftenen begyndte han at sukke, og efterat han havde giort en kort Bøn, faldt han igien i en Slum og sank død til Jorden.

Bevaagne Læser! Her kan man vel staae noget stille, thi det er en sandfærdig rar og mærkværdig Tildragelse, som man kan anstille en liden Betragtning over. Det er i Sandhed forunderlige Ting, og, naar man sammenligner de fremfarne Tider med den nærværende, saa kan man meget let giøre den Slutning, at denne

16

16

106 Aar gamle Mand ingen Usandheder har spaaet. Gud hielpe enhver iblant os, at han maa nyde den Skat, som er over alle Skatte , her saa og hisset i Rolighedens Land.