Martin Zadecks
forunderlige og merkværdige
Spaadom,
om
det ottomanniske eller tyrkiske
Riges totale Undergang, og Europas eller Christenhedens florerende Tilstand i Fremtiden,
hvilken han
i sit 106 Alders Aar, efterat han i lang Tid
havde levet som en Eremit i en Hule, ikke langt fra Solothurn i Sveytserland, har aabenbaret sine Venner. Oversat efter det Baseler-nyrnbergiske exemplar og confeseret med den Danziger Copie 1770
2Kritisk Anmærkning.
Kunde vore Bønder, der boe i Skovene, ikke forfærdige noget af den nyrnberger Kram, som her med saa stor Fordeel afsættes, og derved spare Landet aarlig en anseelig Summa? Saaledes spørger en patriotisk Forfarter, og dette Spørgsmaal har givet Anledning til nærværende Oversættelse.
Jeg har mærket at Nyrnbergerne, iblant deres andre Snorerepiberier afsætter en god Mængde af denne Chartek for 4 skl. Stykket. Denne Priis fortiener Opmerksomhed. Vahresom i Tydskland trilles omkring paa Hjulbøre og sælges efter Favnemaal, skal i Dannemark udgives efter Vægten, ja i Drachmer og Scrubler! Er det ikke ubilligt. — Her overleveres
da Liebhaberne, eftersom man dog har Lyst til at læse den, samme Spaadom paa dansk for 2 ß. og derved spares ikke allene den halve Udgift; men de skiønne danske Fiirskillinger kan endog blive i Landet. Imidlertid kan jeg forsikkre, at i hvor fordeelagtig og oekonomisk dette Foretagende enten kan synes eller være, saa var samme dog aldrig bleven oversat af mig, hvis jeg ey forud havde havt den fuldkommenste Tillid til Læserne, at de i vore oplyste Tider, ikke anseer denne Spaadom for andet end det som den virkelig er; men at de hellere ved enhver nye Sætning, som den gode Martin Zadeck fremsætter, erindrer sig Bondens Forundring da han faae Abekatten: Hvad giør ikke Tydsken for Penge. Oversætteren.
3Gunstige Læsere!
Vi overleverer her i deres Hænder en Spaadom, som en viis Mand i sit 106 Alders Aar har propheteret. En Mand navnlig Martin Zadeck ved Staden Solothurn i Sveytserland, begav sig. 1739 ind i de alpiske Bierge. Sammesteds levede han som en Eremit i den største Eensomhed henved 30 Aar, og undrog sig fra al menneffelig Selskab; og levede af Urter og Rødder. Denne Mand, da han merkede sit Endeligt, som indfaldt den 20 December afvigte Aar, har han sammenkaldet sine Venner og aabenbaret dem følgende' Giv Agt paa min Tale og mærker hvad jeg vil sige, jeg vil fortælle Eder det som skal skee i de tilkommende Tider, hvorover hele Verden skal forundre sig. I hele Tydskland og i Sveytserland skal der i 5 Aar komme en meget slet Tid, al Handel og Vandel skal ophøre, og Pengemangelen skal blive almindelig; men naar denne Tid er forbi, da skal Handelen igien florere. Veyrliget skal i denne Tid være af en gandske anden Beskaffenhed, end det har været forhen. Nu skal Menneskene blive bestyrkede i deres Mening, at Jorden løber omkring, og Soelen staaer stille. Men Aarsagen til dette Veyrligt reyser sig blot af de indfaldende Vinde, hvilke skal komme fra gandske ubekiendte Egne. I en Tid af 10 Aar skal Verden bekomme en gandske anden Gestalt, og da skal man en Tidlang indtil Udgangen af dette Aarhundrede have de beste Aar , hvilke endog Efterkommerne skal rose. Da skal man ikke mere give Agt paa nogen Rigdom eller jordisk Kostbarhed; men blot alene
4tragte efter den guddommelige Naade og Barmhiertighed. Verden skal da paa nye oplives igien af den Almægtiges Aande; den sande Riligion skal jo mere og mere udbredes, øg iblandt Menneskene stal Guds Ord gaae i Svang, alle Hindringer, som ere i Veyen før det Gode, skal udryddes, og alle Anstødsstene skal borttages. Retfærdighed skal haandthæves, og Fred og Endrægtighed skal trøste hinanden i Europa. Da skal der indfalde frugtbare Aar, og da skal Handel og Vandel blomstre. Tyrken skal inden kort Tid miste alle sine Lande i Asien og Afrika. Constantinopel skal indtages uden Sværdslag. Indvortes Uroeligheder, hemmelig Tvedragt og bestandig indbyrdes Oprør, skat nedbryde det tyrkiske Rige, og Pest og Hunger skal aldeles giøre Ende paa disse Uroeligheder. De skal falde i deres eget Sværd og jammerlig omkomme. Deres Lande i Europa skal de miste 1770, og da al de blive tvungne til at tage Flugten til Tunis, Fetz og Marokko i Afrika. Tartarerne skal aldeles blive udryddede. Der skal opkomme en saa afskyelig Hunger iblant dem, at de, for at stille samme, skal blive nødt til at opæde hinanden. Republikken Venedig skal igien blive Herre af en stor Deel af Grækenland, og nu skal den igien bekomme Kongeriget Candia. De uroelige Polakkere skal fuldkommen blive drevne til Forlig. Der skal komme en stærk Stormvind over dem som de ikke havde formodet. Kongeriget Polen skal bekomme en Ungdoms Deylighed, saasom mange tusinde tydske Indbyggere skal nedsætte sig der. Danzig, o du ædle Danzig, du som er Gud og din Konge tro, du skal blive stor, og din Størrelse skal hele Europa beundre. Men I, I ulyksalige Tyrker, I skal blive nødt
5til frivillig at forlade Belgrad og Heele Ungarn. Et rystende Blad skal være i Stand til at jage Eder, I skal Dag og Nat blive tvungne til at frygte Eder, hvor der intet er at frygte, og I skal ikke være Eders Liv sikker, I skal til evig Tid ikke lade Eder see i Ungarn. Eders Moskeer skal ødelegges, Eders Afgudstjeneste udryddes, og Eders Alkoran sønderrives. See Mahomet Du orientalske Antichrist, din Tid er forbi, Dit Gravsted, skal opbrændes, og dine Been skal forvandles til Aske. Krigen skal endog bryde ind i de Lande, hvor man troede sig fuldkommen sikker. Lilien skal ubrede sine Grene og Blade over en stor Deel af Italien. Kirkestaten skal Blive meget svækket. O Tider, o Hændelse, tænker, seer, jeg tier! De geistlige Ordener, som allerede har staaet i mange Aar skal gaae til Grunde. En Deel af Italien skal gribe til fransk og en anden til spansk Partie. Sverrig skal blive et meget mægtigt Rige, man skal finde mange nye Guld-Gruber i samme. Dets Stat skal blomstre, og dets Indbyggere skal glæde sig. Men Dannemark skal endnu blive mægtigere og udbrede sin Magt i Asia og Amerika: Mange tusinde Hedninger skal omvendes under din Regiering, og i de gandske ubekiendte Lande imod Sønden skal den sande Religion ved din Omhyggelighed udbredes. Tre af de østlige Nationer lader sig see med mægtige Floder ved de afrikanske Kyste og skal i en kort Tid bringe hele Afrika under deres Lydighed. Rom! O nei! Dog ja! Rom skal erobres af de Franske; men Lilien skal ikke her fæste Rødder, men tilsidst blive nødt til at vige for en anden Magt. Glæd dig Tydskland, thi Herren giver dig Fred.
6Rusland Sverrig og Dannemark skar blive glædede med store Rigdomme og utallige Skatte, og alle østerlandske Kostbarheder, skal man nu herefter finde i disse Lande. Venetianere skal blive endnu engang saa mægtige, som de have været forhen. Da skal de roese sig og kunde sige: De tyrkiske Skatte have giort os til Herrer. De skal erobre mange af de afrikanske Øer, og deres Handel skal blive langt anseeligere. Den Sveitserske Republik skal og bekomme en stærk Tilgang. Men inden 5 Aar skal en stor Deel af Amerika eller den nye Verden gaae til Grunde ved Jordskielv og Vandflod. Hele Persien saavelsom den store Mogol og Mohrland skal antage den christellge Religion. En stor Monark i Europa skal næsten bringe heele Asien under sit Septer. Dørre og Laase skal overalt oplukkes for ham og ingen fiendtlig Magt skal kunde modstaae hans seyerrige Vaaben. De vantroe Mahomedanere skal blive udryddede og Lyset skal skinne udaf Mørket. I Asien fal ftembryde en klarskinnende Glands, og efter en saa lang og mørk Nat skal den blide Morgenrøde opgaae. Der hellige Land og Jerusalem skal indtages af de Christne, og Saracenerne skal gandske udryddes, og da skal man i Jerusalem paa et vist Sted imod Soelens Opgang ved en tyrkisk Moske grave en nye Brønd, der skal man finde en firkantet flad sort Steen , denne vil man løfte op, men saasom ingen menneskelig Arm er i Stand til at udrette det, saa bliver man nødt til at sprænge den i Luften, under den skal man finde en stor Gevælvt, og inden i samme den vise Salomons Skat, som al udgiøre en Summa af 180000 Milioner Ducater. De Kostbarheder og Oldsager, som man sammesteds skal forefinde, bliver ikke til at tælle.
7De tyrkiske Muselmænd skal førend deres Un dergang fnyse af en rasende Vrede imod de Christne, saa at de ikke alene skal true den hele Christenhed med Undergang, men endog ville ødelegge dem alle. Men Gud skal ikke tillade det. Han har allerede ladet den Ring forfærdige, som han vil sætte de tyrkiske Blodhunde i Næsen. Han siger: Hertil skal du komme og ikke videre, her skal din Stolthed lide Skibbrud. Chriftenhedens blodtørstige Fiender, skal den almægtige Gud, ved en gandske liden Hob giøre til intet, ja i faa Aar skal de aldeles blive udryddede.
Naar Constantinopel er indtaget, saa skal man giøre en Kielder, i et gammel afsides liggende grædsk Pallads ryddelig, deri skal man finde en flad hvid Marmorsteen, hvorpaa findes udhuggen et Kors med det Navn Sophia imperatix; under denne Steen stal der staae en stor Skat af Guld og Ædelstene, den bliver vurderet for 50 Milioner Daler.
Der rommerske Keyserdsmme skal nu ved den guddommelige Naade naae den høyeste Spidse af timelig Lyksalighed, saa at dets Magr skal langt overgaae Carl den Femtes Magt og Lyksalighed, og denne florerende Tilstand skal vare indtil Verdens Ende.
I Nazareth i det forjættede Land skal af de Christne bygges en Stad, den skal have en Miil i Omkreds.
Christenheden skal efter en Tid af 200 Aar fane i den beste Floer, og hele Asien skal antage den christelige Religion. Men naar denne Tid er forbi, da skal der skee mange Tegn og underlige Gierninger, der skal opkomme mange nye Kietterier. Evangeli Lys skal efterhaanden udslukkes, og af tydelige Vidnesbyrd skal man kunde mærke, at Herrens store Dag er nær. Jeg glæder mig allerede i Aanden derover; thi mine Been skal ikke i saa mange Aarhundrede betroes til Jordens Skiød, som mine Fædres Been.
8Jeg gaaer hen og hviler, paa det jeg kan staae op i min Deel ved Dagenes Ende.
Et udbeder jeg mig af Eder, mine Venner! det er at I aabenbarer Verden denne merkværdige Spaadom. Jeg har ikke kundet fortie den. Enhver iblant Eder, mine Venner, søger flittig efter den forborgene hemmelige Skat, den samme Skat, i hvilken alle Viisdoms og Erkiendelses Skatte ligge skiulte. Hvem som finder den, han finder Livet og fuld Fornøyelse.
Paa det at I skulde kunde mærke at min Spaadom bærer Sandhedens Stempel , saa vil jeg endnu engang 2 Dage efter min Død igientage og bekræfte samme.
Han døde altsaa om Aftenen Klokken 9 den 20 December 1769; thi da han Klokken henimod 8 havde fuldendet sin Spaadom, saa laae denne Martin Zadeck i en stille Slum, indtil han endelig efter en Times Forløb sagde Verden god Nat. Han døde, som allerede forhen er bleven sagt, ikke langt fra Solothurn i Sweyz den 20 Dec. 1769 i en slet Hytte. Den 22 Dec. Klokken 9 om Aftenen blev han levende igien, han stod op af sin Liigsæng, kom ind i Stuen, satte sig ned og fortalte sine tilstædeværende Venner endnu en Gang den hele Spaadom. Endelig henimod 11 om Aftenen begyndte han at sukke, og efterat han endnu havde bedet nogle korte Bønner, saa faldt han ligesom i en Slum og sank ned til Jorden.