? Et Himmel-Skrift nedfalden paa Veien fra Kiøbenhavn til Emdrup, og ved dets Nedfald optagen af Jens Larsen Gaardmand i bemeldte Bye, Og ved hannem til Trykken befordret.

Et

Himmel-Skrift

nedfalden paa Veien fra

Kiøbenhavn til Emdrup,

og ved dets Nedfald

optagen af

Jens Larsen

Gaarmand i bemelte Bye,

Og ved hannem til Trykken befordret.

Kiøbenhavn 1771, trykt hos A. F. Stein.

2

        

3

Jeg Herren den Gud som I kiende, fra mig, som beviiser eder Godhed og idel Miskundhed, haver I vendt eder.

Dig Dannemark dog besynderlig din Hoved-Stad, for dit ugudelige Levnet, og slette med Ondskab, og stor Synd besprengte Opførsel, er besluttet Ødelæggelse.

Dig er givet Smør og Honning ja Korn i din Lade, den haver tilforn været fuld proppet, men nu skal det mindske.

4

4 Den skal blive øde og tom, alle haande U-Dyr og fremmede Orme, (dig ubekiendte) skal falde i din Sæd og forderve dit Korn.

Dragen er given Frihed Slangen er given Herske-Magt og du du er bleven dens Slave, dens Herre domme for dit, Verdens Væsen underlagt.

De Fremmede skal æde dit Brød og mættes, ja drikke dit Vand og fornøies, og du skal see derpaa med Græmmelse, og finde dig derudi med Taalmodighed, saasom jeg saavel har, som og skal tillukke dine Øien, og giøre dig seendes blind.

Ja bliver dine Øien end eengang, (som dog skal skee) opladne, da skal du Dog intet udrette imod dennem, thi ieg haver knuset din Arm, og skal stække din Magt.

Din store Ugudelighed, som du saa længe haver øved, er nu bleven

5

5 moeden— Nu er din Døds Dag forhaanden, nu overhænger dig Straf.

Du mægtige Hore! din tiid er nu ude, du skal løbe efter dine Bolere, men ikke naae dem, og om du end naaede dem, da skal de ei findes: thi jeg skal sætte Gierde for dig, og du skal støde og rive Dig, ja liide meget ondt og du skal raabende siige (jeg vil vende om igien til min Mand, thi jeg havde bedre da jeg var hos ham end jeg nu haver) Men hand skal ei heller findes ja om hand fantes da skal du dog af hannem udstødes.

Og du skal være eene og forladt. Ja da skal Du sildig omhugges, og æl- dig, som Vedden opbrændes, af Ildens Lue plages.

O du Afguds Dyrker, du Faders Foragter, du Vellysters Ynder, du Utugts Hersker, og Hiertets Regent, O grove Morder O store BlodTyv, hvor længe vil du herske, hvor længe bemægtige dig andres, hvor længe udsue dine (saavidt Underdaneres

6

5 Herre) ei længer end jeg vil: betænk Nebucadnetzer, om du veed hvo det var, hvad ham skeede, spørg andre derom, tænk lidet derpaa hvad om det dig skeede, som hiin vederfoer, (men nei) du skal endnu være Løs og Herske med uindskrænket Magt een liden Tiid, men saa skal du bunden være vækket, nok du skal tage Ende med Fordærvelse, du i haft høit op- reist, skal tage større Nedstyrtelse, med hastigere Løb og stærkere Fald,

Nu I Almindelighed alle, andre med eders Taage forblindende, eder er given Rum til een stakket Tiids Fuldbringelse og eders Ende skal være ænd.

Eders Guld og Sølv længe med Uretfærdighed fra eders Hadere, (af hvilke I baade stræbe at elskes) sammendragen og eder med Voldsomhed bemægtiget, det I agtede at opbygge eder kostelige steenede Huuse for, skal ligerviis Avner for Veiret adspreedes, Bliver I ved udi eders Ondskab, da skal eders. Fordærvelse komme.

7

7 Men jeg skal forbarme mig over eder, om I afklæder eders Syndige Klæ- der og bliver mig til Villie, og ikke bedriver Hoer, og ikke bliver nogen andens, da vil jeg bie med eder og opholde eders Straf.

I viide min Magt, eftertænker hvad jeg kand udrette, i U-Freds Tiider da havde I nok, for eders storre Gudsfrygt, Nu i Freds Tiider besidder I intet, fordi jeg haver borttaget fra eder, (som med eders Hierter haver vendt eder til Synd og Ondskab:) ald min Velsignelse, Og der imod eder med Forbandelse overøset.

Da I trængtes, raabte I ikke til mig I eders Hierter, Da i hylede I eders Kamre, for eders Korn-Mangel, og sørgede paa eders Senge, da sørgede I vel, men ikke med sand Anger over eders Synder, ei heller paatænkende Forsoning imod min Vrede.

8

8 tede fra eders Fædre, derfore er min Vrede og optendt, vender eder derfore og derfra, og elsker ikke Søvn, at I ik- ke skal gandske udarmes, (thi Søvn medbringer Armod, og Ladhed er Aar- sag til Synd) oplad eders Øyne, og stræber med Møye, og I skal mættes med overflødig Brød.

I som haver udsuet de Arme, for at formeere eder selv, eder skal Armod være viß, med Forbandelse som udgaar af de fortrængtes bedrøvede Hierter.

Hvorfor haver I henvendt eders Hierter til stærkere Drik end eders For Fædre, afvender eder derfra, See ikke til Viin, naar den er rød, og staaer skiøn i dit Glas: thi paa det sidste skal den som nu er dig sød være bitter,

og giøre dig Nag i din Samvittighed,

og eders Øine skulde see Qvinder, og eders Hierte (ved eders Drukkenskab forvendt) tale Synd, og giøre vrange Ting. Og derved skal I blive arme, og forfalde til alle mine Buds Over trædelse, og evig eders Lyster undgielde.

9

9 Beflitte dig paa Arbejdsomhed, og da skal dine Midler til tage, dyrk din Jord, og du skal mættes af Brød, derimod giv ikke dit Hierte til Dovenskab, og forretag dig ei unyttige Ting, thi da skal du mættes med Armod.

Til Side sæt Hofferdighed, thi ved Hovmod skal du nedtrykkes, men ved en ydmyg Aands besiddelse skal Du erlange Ære.

Antag dig alvorlig den fattiges Sag, thi da skal dig vederfares Lykke; Den Konge, som troligen Dømmer fattige, Hans Throne skal stadfæstes evindelig.

Afbeed dine Synder, og tilbed dig min Naade, som og udbeed følgende Stykker: Lad Forfengelighed og Løngs Ord være langt fra mig, giv mig ikke Armod eller Riigdom, men udbyt til mig mit beskikkede Brød.

Sees en Fattig med dine Øyne at giøres Uret, og at Rett og Retfær-

10

10

Dighed borttrives i Landet, da for undres ikke over den Handel; thi der er en Høy som vogter over en anden, og end en Høyere over dem.

Dømmer Ret og ikke falskeligen, thi I som vare Rigets Embeds-Mænd I dømte ikke ret: I holdte hverken Lov, eller vandrede efter mit Raad, derfor skal jeg komme gresselig og hastelig, over eder, thi der skeer skarp Dom over eder, som Over-Herrer.

Du Konge med Viisdoms Krone finykket, hold stedse Viisdom i Ære, om du vil have Throner og Spire, og være Konge evindelig: Bliv derved bestandig, thi Gud elsker intet uden den, som bliver ved Viisdom.

Øv eders Ungdom ikke saaledes i saadane Ting, at I udi Alder dommen ei skal overvældes med Bedrøvelse og Suk, naar I tænker paa de fremfarne Tiider.

11

11

Fører eders Levnet nu saaledes, at I ikke skal komme til at forsøge min værdige Dom, saasom I ei haver ladet eder advare ved Paamindelses

Skiemt.

Dyrker mig som den eeneste sande Gud, og et giver eders Hierter til Afguder eller vrang troe, thi saadanne tings Optænkelse er begyndelse til Horerie, og at de bleve opfundne er Livs forkrænkelse.

Thi at have troe, ja en falsk troe om de Ting, som ikke burde end nævnes, er begyndelse og Aarsag, ja Ende til alt ondt og en u-ophørlig Ulyksalig- heds virkning.

Nu omvender eder fra alt eders Ondskab og undgaaer min vrede, thi jeg eders Gud er god, barmhiertig, trofast mild og meget misskundelig.

Frygter I mig herefter og holder nine Bud, hvilke eder ere forreskrev-

12

12

ne at opfylde, Da skal eder igien gives i Mangfoldighed hvad I nu maae savne, ja endnu meere, end I haver tilforn havt og I skal erkiende min Magt saavel nu som tilforen, og ald eders Synd skal da være udslettedt, og I skal dog endskiøndt I have syndet kaldes mine, og kiende min Kraft hvilket at kiende som og min fuldkomne Retfærdighed, det er er Rod til U-Dødelighed, og eder skal gives omsider, at kiende min Kraftes fuldkomne Herlighed hisset.

Nu er eder Advarsel givet, omvender eder og bedre eders Veie.

Men I, som pløie Ugudelighed og Ondskab, I skal høste Uretfærdig- hed og æde løgns Frugt, thi I forlader eder paa eders Veye, og paa eders store Rigdom og Magt.

Eder skal her i Live paakomme Smerte og Nød, I skal være som

13

13

Morgen-Skyen, og som den Dug der falder aarle: Som Avner der bortblæses af en Loe, ja som Røg af en Skorsteen.

Eder skal overgaae stor Fattigdom og haarde plager, hvad I have skal være ufældig og ikke lykkes, eders Sæd skal raadne og forraadne i Jorden, eders Korn-Huuse skal vorde øde, og eders Lader nedfalde, det skal eder hendes, fordi I viste mine befalninger og fulgte dem ikke, (og det her i Li-

vet.) Eders Been skal da endelig Uhæ- derligheds Jord giemme.

Eders Kiød skal raadne i Huler beprydede med Blomster, hvis Rødder ere Suk og Klage.

Disse Kroge skal indrumme eders saa ofte med Undertrykkelses Eeder be- ladte Been.

14

14

Og der skal eders med Underfun- digheds Blod besudlede Lemmer, udhviile med liden Roe, til min den store Dags komme: da eder skal Ret vederfares, og da I skal for eders Onde mod andre Udøvet, igien betales af mig, med evig Straf og Plage: Ja visselig det skal skee.

15

15

Min Jens Larsens korte og

eenfoldige Betænkning over dette Syn.

Da jeg paa min Hiemreise, saae Himlen aabnet, og noget fare need over mig, tænkte jeg, at det skulde væ- re en Guds Straf over mig, for min Ondskabs og Ugudeligheds Skyld, og da ventede strax min Død; men maaskee det er mig skeet, (og det er det gandske viist,) fordi jeg af min Synde-Søvn skulde blive opvakt, og (Gud skee Lov) jeg er herved med en Saulus, bleven til en Paulus, (ikke at jeg skal rose mig selv,) saasom jeg tilforn Syndens Broder, er bleven omvendt herved, saa haver jeg des Aarsag, udgiven denne Helligdom i Trykken, øndskende alle en sand Anger og Ruelse, med Troe til vor Herre Christum.

16