? Giensvar til Smigreren, som ey kan lide, at de Danske Skrivere har klaget over deres ulyksalige Skiæbne. Synges efter Mandens egen Melodie. [vise]

Giensvar til Smigreren, som ey kan lide, at de Danske Skrivere har klaget over deres ulyksalige Skiæbne.

Synges efter Mandens egen Melodie.

Kiøbenhavn 1771.

2

        

3

Hvorfra har du din Heede Og lader dig forleede

Til et saa hykkelsk Skridt! Mon Gagen større bliver Naar du Flatiller skriver.

Og smigrer fræk og frit?

2. Maae man til Kongens Trone

Ey nærmes i en Tone

Af en sandfærdig Stiil?

Lad Hykler selv betænke,

At Satans Baand og Lænke

Blir ham en Morder-Piil.

3.

At Anagramma skrive

Og det i Trykken give

Er vel forskrækkeligt.

Men hvo har saadant vovet?

Man har jo dem kun lovet,

Som vilde giøre sligt.

4

4.

Hvorhen vil du vel stiile Med dine Hykle-Piile?

Til Helved de vist gaaer;

Og naar du saa vil skrive For Lykkens Ven at blive

Du Hykle-Løn vist faaer.

5.

Forrædere man nævner Man derfor sig ey hævner;

Du viide Navnet vil,

Men om man det udførte

Og derved dig bønhørte,

Man skrev maaskee Pasqvil.

6.

Fordi man veed af noget,

Som buntet er og broget,

Har man opdaget det,

Og fremlagt nye Beviiser;

Men udaf puur Kapriiser

Seer du ey dette ret.

7.

Du selv tør Løgn fremføre For Kongens hellig Øre;

Tænk selv paa Haman bog, Den Galge han opreyset, Han selv udi har kneyset,

Skiønt han var smigre-klog.

5

5 8. Her klages; Vi kan ikke Indtrænge med Supplikke,

Og Adgang nægtes hver; Derfore man maae skikke Ved Trykken en Supplikke,

Har man vel løyet her?

9. Staaer Tronen stedse aaben For dine Suk og Raaben?

Til Lykke med dit Svar, @Man stedse fører Sukke, den ikke tør man pukke;

Du lyver aabenbar.

10. Man taler om Forræder,

Du om en Skok Veldæder,

Men mon du rigtig see? Er Ulfeldt just ey meere,

Ey Griffenfeldt med fleere,

Er dog Forræderne.

11. Du Favorite-Sproget Ey veed hvad er for noget.

Hvordan man taler det, Fleer' Sprog end eet vist føres Og Falskhed ofte høres,

Uret kan blive Ret.

6

6 12.

Lad Geistlige selv klage,

Giør dig ey fremmed Plage;

Godt! hver beholder sit. Men Verdslige indskrænkes Thi maae her billig tænkes

Hvad har jeg nu for mit?

13.

De ferme Militaire Man giver største Ære,

De vist fortiener det.

Ved Tempo, ey ved Stokke,

De burde frem ad rokke,

Saa skeete dennem Ret.

14.

Man vist kan tage Skade Af stinkende Pomade

Og Petit-Maitrens Spring; Selv hver Pomade-Krukke Her over dig maae sukke;

Du giør ey bedre Sving.

15.

Det meldte Slags Personer Og deres Passioner

Tør hver forkynde Vee!

Dit Hoved-Haar sig reyser Og Hiertet i dig kneyser

Af puure Hyklerie.

7

7

16.

Vi Souverainiteten,

Og Magten, Majestæten

Af Hiertet elsker vist Vi meget samme skylder,

En hellig Pligt Man fylder

Naar meldes farlig List.

17.

Vi vil ey heller frygte Det Hyklerie du trykte

Kuldkaster Sandheds Magt; du den vil forvirre Og ærlig Sind opirre Fordi du er anbragt,

18. Just for vi er' afsatte Vi vil Supplik forfatte

Og tigge sukkende;

Betænker selv I Daarer Hvad ævigt I forlorer

Ved Eders Smigrelse,

19.

Man vil ey Tynder legge De ondes Sind at egge

Til en Bevægelse; Og gode Undersaatter Sig ikke sammenrotter

Naar deeles Lovene.

8

8 20. Fordi de Militaire Blir det de ey bør være

Skeer Freds Forstyrrelse;

En Kongen os bør spørge;

Selv vil han gierne sørge For alle samtlige.

21.

Du desperat jo figter Ey vi, du Love digter

Om vores Endeligt.

Vi frygte for at sænkes,

Og at en Kugle skiænkes,

Du os vel ønsker sligt.

22.

Dit Løgnerie er ækkel;

Hvem skieldte for en Rækkel?

Hvem nævnet nogen Mand? For ærlig Excellence Hver haver Reverence,

Af høy og nedrig Stand.

23.

Jeg raader: at du legger Din Pen, og ey opegger

Ald Sandheds Gud til Hevn; Og vil du mere skrive Lad det ey hykkelsk blive

Thi Ærlighed er jevn.