↩

Jens Pedersens moralske Beskrivelse over Kiøbenhavn, tilligemed et Synge-Stykke til hans Kone.

Kiøbenhavn, 1771. Trykt hos L. N. Svare.

2

3

✂ Go Nabouer! Kiøbenhavn er og bliver Kivenhavn; den- ne Beskrivelse kune vær gaat naak til Ihr, mæ haa vild Skulemesteren seye? Og Rasmis Torkildsen; haa vild Hand vel seye?

✂ Iæ ven naak a han vild bramme nouet aamet, men jæ vil mæn Saen itte vær dein, der ska giør ham Taard, sien ha allerree har ænlavt søy et stovrt Navn aa Røyte i Varen mæ Pæjen i Næven.

✂ Jæ vey møyet val, a Folk vil seye, a en Græv staaer beyre i en Bunes Haand, æn

4

✂ 4

✂ en Pæen; mæ saaen Slaer seyer ingen aen, end dam, der ka itte fordrave, a den stakels Bune vey nouet aa ka nouet; mæ de var kuns i gamel Dave, a Bunen var it Fæ, nau vee ha aasse haa en Pæen douer ti.

✂ Nou er jæ kaamet i mæ aa skriv. Mæ- ne Nabouer læser nou mæ Glæe menne Tan- ker om de Saver, jæ hadde faar, da jæ korde forbi Hirshaalm, se der faar skriver jæ nou igien.

✂ - I har, menne goe Nabouer, længe savt aa laer Ihr forlye mæ, a I vild vie menne Tanker om Kiøbenhavn.

✂ I Dav ska jæ da for nøe Ihr mæ dam. Hær ær de da.

✂ Nou har jæ tit vaaren i Kivenhavn mæ aller saa jæen saaen som i disse Dave aa Tier.

5

✂ 5

✂ Hæja! Horen seer u! jæ mærger naak, a hor meere ma pynter aaen mæ Listerne aa Gaen aa præite Gaare, jo ugueliere bliveren i sine Jærnier.

✂ Hær av seer I naak, menne Nabouer, a ja vil itte jøre Ihr æn Beskrivels om Sta- vens Bøgni, mæ aam de Liv aa Levne, ma før i Staven.

✂ Dætte ær naauet forsmæle. Stasin aa Pravtin i Kivenhavn ær nauet uerli aa ræt siælsum.

✂ Iæ saaen stovr Frone for leen Dav, da ja hulde mæ men Vovn ve Væster Pord.

✂ Gu forlave mæy! jæ tæinte men Saen, a de var en Ællefroue. Jæ sig mit Staal aa menne Steene aap; aa jæ slov Jid de bæste jæ kue.

6

✂ 6 Jæ har hør, a disse Ælle-Folk ær nout skrægele Folk; Skulemeysterin seyer men Saen, a de vil hure mæ alle dam, der møer dam.

✂ De ær dov møyle uguele.

✂ Aa haa kaet hielpe, at Kivenhavn mæ Tien ku blive ful a Ællejomfrouer; de vil see kiøn u, aa de var nouet snøg.

✂ Espen haen har fortælt men nouet uerli aa ræt forskrækkele. I dæn Egn, hor han boer, er dær ingen Loytemand, mæ der er saa manne Ællejomfruer og Ællemænd, og Ælle- frouer.

✂ De gaaer, aa svantser Heele Naten, og ha- le Dave, aa vil saa jerne leye mæ dam, der møer dam.

✂ Ha kaam en Nat kiørende, aa tæjnte paa innen Tæjn, men holedan giket Ham?

7

✂ 7

✂ Der mødte ham en stovr Froue, med æn fæl stor Top øven i Hoet; hu tov fat paa ham, va ha maatte men Saen holde for, æen han vil eller ey.

✂ Om et Aars Ti kom ha den samme Vey, aa saa saae han æn heel Flaak Ællejomfruer dantse for ham.

✂ Der kom en fram a dam, aa sae til ham: Pavpa! nou ska du danse med vos.

✂ Espen haen blev he om Øred, aa turde ikke seye dam ney; men ha blev bra bange, da ha saae, at ha paa et Aars Tie var bleven Faer ti saa manne, saa manne Bøen Ha var saa banne, a Ellen, hans Kune sku faae aa vie, at ha laae i mæ æn Ælle-Kune.

✂ De var mæn Saen aasse farle, mæ sien kørte ha aller dan Vey meer; aa de var mæn Saen Ræt.

8

✂ 8

✂ Saadarre Ællefrouer saa ma aller før Kivstaden; mæ nou er der nok a dam alle Stæier.

✂ I maae itte blive vree, menne Nabouer, fordi jeg fortæller Ihr denne Hisiaare.

✂ Saadan jør alle lærte Folk; de springer fraa et til et aet; herfor sku, Jens Pedersen itte jøre de samme? Jov mæ giør ha saa.

✂ Mæ nou maae jey til Kivenhan igiin, og beskriven paa en movrals Maae, som Sule- meisteren kaller et.

✂ Kivenhavn er et farle Spille-Værk; GlasHullerne aa Spille-Værket er Porrene.

✂ Hva der nou vil sie skøye Raleteter, han ka ku komme til Kivenhavn,

✂ Denne vaar den første Beskrivels aa Ki- venhavn, aa denne har jæ jørt i Skulemeyster- rens Staue, aa ha sae, at den var skrekkele lært.

9

✂ 9 Nou kommer dey den; den truer jeg alle vil siye er endnou bæjre ho de allers vil seye

✂ Saen.

✂ Kivenhavn er en Bov, der fyller i sey al, ho in feer, saa in nou ær saa ryk, a hun ær sarre aa sprække.

✂ Aa a al ho hun æjer, er der erre hun bli- ver tykkere ætter, æn Forfænneliheer aa alle gale Moer.

✂ Vi ka vie mæ vos siel, holledan hun ha- ret: Nar vi æjer Ærte, aa saa blyver vi tykke som Kivenhavn.

✂ Nou kommer men treye Beskryvels:

✂ Kivenhavn ær in Musefælle, hor ma fav- te kan fanne De ensulle Muus, der komer fraa Laer.

10

✂ 10 De farle Rom i dene Musefælle, er Lav- se-Gaen, Divens-Gaen, Nællike-Gajen aa manne fleer.

✂ De vaar i disse fule Rom, a den stakkels Grejes miste sit gue Faar.

✂ Ma seer alsaa, aa her fannes anre Dyr i disse Musefælle, æn Muus, aa de lirlie Kalte forsmaaer hverken dæ ine eller dæ ae; dæ vee iæ naak.

✂ Nou kommer mæn bæste Beskrivels over Kivenhavn.

✂ Der maae I høvse rætele paa, mænne Nabouer.

✂ Kivenhavn ær in stor Kae, som der ska bra møyle ti aa mæle.

✂ Istæen for Smør brouer ma de Fattes Taavrer, istæen for Fløe brover ma fem Finze aa et Græv; aa de gaaer lirsaa glaet, som

11

✂ 11 Fløe, istæen for Syrup aa Haanni brøver ma Hureri, aa de ær dær innen Mael paa, istæen for Varn brøver Le Kaese,

✂ Rou ær der norre sture Kale, som skæjer faar; ve vær Stykke, ma stær a deje Kae, slouer ma i sey it a Ænkers Hyvse aa den Farlyses Aer. Ja mey jør ma saa ja.

✂ Jæ trouer, a jæ har skriven saa gaat disse Beskryvelser, a jæ faaer in stur Pænne, som di Sture kaller Mæjdaille for mi Umave.

✂ Ja faaer jæ dan, aa saa trouer jæ, a alle mænne Nabouer vil ære mey, som han bæste Maen i Saavnat.

✂ Jæ vee min Saen itte hæller, hor jæ ær bliven saa læer.

✂ Nou maae jæ ti aa bramme nouet om menne Gavver ti aa jøre Vieser.

12

✂ 12

✂ Jæ hovser inu, a da Jærtrud Kristen Haens hadde Brølles, jord jæ en Viese,. dan jæ inou hyrer tit, nar di gaavr u aa malge.

✂ Jæ har lær møyle a in Bov, som kal- æs di tou hunre Kæmbe-Vieser, især danne dyrebaar Viese: Her pejer ha beyler a lien Ristin, dæd ær saa faner ain Sami- rin, aa vi ou være allerærjæriste men mæ Græse di gruur. Aa danne søe Salme: Junger Jakob tiæner i Rojens Gaar, Jakob ha tiæner i Rojens Gaar, da laaker ha Rojens Daater, de Vænnemaar, aa dænne deyle trøstelie San: Hær pejer aa has Vænne-Viv, dan Ælskov pil i mi Ænne, de snaget saa mannen skæmsom Ur, aller jærest men! jæ ka Oey aller forglemme.

✂ Mæt Søye-Støgge

✂ ti

✂ mi Kune:

✂ uler dan Meledunt:

✂ Saamiren føyer dan lystele Stær Pole-

13

✂ 13 Gi Faen ta Klaakerens Daater, dæn laje Mær Polemeje.

✂ i Væs

✂ Go Kune! go Kisten! nou føyer di Man

✂ Firumgeye;

✂ De jør han, de jord han saa mannen en gan.

✂ i Kivenhavn, i Kivenhavn.

✂ 2 Væs

✂ Aa hør leyle Kisten, aa hør hælledann

✂ Firumgeye.

✂ Nu føyer, nou rimer jæ, nou gaaer it an i Kivenhavn, i Kivenhavn

✂ 3 Væs.

✂ Saa ræiste jæ landeis til Danemarks Land

✂ Firumgeye,

✂ Dær mødte mæi en saa fauer in Mand i Kivenhavn, i Kivenhavn.

✂ 4 Væs.

✂ Han talde ti mæj: Jæns Pejersen! høer!

✂ Firumgeye,

✂ Hor liver lil Kisten, aa sey haa hun jør i Kivenhavn, i Kivenhavn.

✂ 5 Væs.

✂ Jæ frøytet, aa svarte i den fine Mand:

✂ Firumgeye,

14

✂ 14 Men Kisten hu liver saadan som hu kan. i Kivenhavn, i Kivenhavn.

✂ 6 Væs.

✂ Sen vidre haa Kisten hu jør som hu kan

✂ Firumgeye,

✂ Aa vi haa du seyer ti mæy her paa stand i Kivenhavn, i Kivenhavn.

✂ 7 Væs.

✂ Lil Kisten hu spier, hu heyler i Gaar

✂ Ferumgeye.

✂ Aa nar jæ kommer him saa taer hu en Taar i Kivenhavn, i Kivenhavn.

✂ 8 Væs.

✂ Men Jæns! du ska blive den jæveste Mand:

✂ Firumgeye,

✂ Den Viisdom ska spøres ti Lands aa ti Vands i Kivenhavn, i Kivenhavn.

✂ 9 Væs.

✂ Aa tak, I go Ridder! for Gaverne fin,

✂ Firumgeye,

✂ Jæ dæte ska printe i Hud aa i Sin

✂ i Kivenhavn, i Kivenhavn

15

✂ 15 10 Væs.

✂ Naar andre ska høste aa pløye aa faae

✂ Firumgeye,

✂ Ska du rie prud paa din gangere graa i Kivenhavn, i Kivenhavn. 11 Væs.

✂ Go Ridder! holledan vil da Kisten bli til,

✂ Firumgeye,

✂ Hun blir nog storabte for saadan er Spil i Kivenhavn, i Kivenhavn.

✂ 12 Væs.

✂ En Froue din Kune, din Kisten da blir,

✂ Firumgeye,

✂ Go Maaren Frou Pejersen, alle de sier i Kivenhavn, i Kivenhavn.

✂ 13 Væs.

✂ Aa Deyle! aa deyle! go Ridder! jæ truer

✂ Firumgeye

✂ Jæ, Hær jæns Pejersen bliver ret stur i Kivenhavn, i Kivenhavn.

✂ 14 Væs.

✂ De Lærde ska vie aa tale om dey

✂ Firumgeye.

✂ Aa dætte ska blie saa lystle en Rey

✂ i Kivenhavn, i Kivenhavn

16

✂ 16 15 Væs.

✂ Aa hør du! go Kisten vor Løgge saa p?ud,

✂ Firumgeye

✂ Jæ lærdere blik æn vor Smed aa vor Knud, i Kivenhavn, i Kivenhavn.

✂ 16 Væs

✂ Aa hør I go Nabouer alle aa vær,

✂ Firumgeye

✂ Holledan a Jens Pejersen kører sin Færd,

✂ i Kivenhavn, i Kivenhavn

✂ 17 Væs.

✂ Haa tænger i alle, haa tænker i qvær,

✂ Firumgeye,

✂ Haa tænger Jens Pejersens Stue aa Mær, i Kivenhavn, i Kivenhavn. 18 Væs.

✂ Heida! Alle Kisten! nou glæ dey mæ mey,

✂ Firumgeye,

✂ Her biøvr en Glæe mæ mey aa mæ dey

✂ i Kivenhavn, i Kivenhavn.

✂ Haa sæyer I val nou, mænne Nabouer, øm dæte mæt Søye Støgge, aa haa sæyer Kisten? Nou jæ har hør sæye i Kivenhavn, a dær ær en naarsk Jye, som di kallar Tulliin; ham ruser de saa møyle, faar hans Vieser, mæ nou hæræter vil di val itte jøre saa moyle a dam, naar di har lært denne mæn ægte aa gue Viese uenad.

✂ Jæns Pæjersen,

✂ der snar blyvr æn lær Macn: