? Svar til de danske Skrivere som klager over deres ulyksalige Skiebne som en Følge af hemmelige Landsforræderes Intriguer. Mell. Udi din store Vrede, etc. [vise]

Svar til de danske Skrivere som klager over deres ulyksalige Skiebne som en Følge af hemmelige Landsforræderes Intriguer.

Mell. Udi din store Vrede, & c.

Kiøbenhavn 1771, trykt og findes tilkiøbs hos Joh. R. Thiele.

2

        

3

1. Hvorfor er I saa vrede,

Og lader jer forlede Til et saa farligt Skridt? Mon Skiebnen mildre bliver,

Naar I Pasqviller skriver,

Og skriger fræk og frit?

2. Tør I til Kongens Throne Jer nærme i den Tone

I en Pasqvini Stiil?

O skielver ved at tænke Paa Fængsel, Baand og Lænke, Og paa en Morder-Piil.

3. I Anagramma skriver, Og det i Trykken giver

Det er forskrækkeligt. Jer Galde løber over I Liv og Ære vover,

Thi Loven hævner sligt.

4

4 4.

Hvorhen vil I vel stile Med eders Morder-Pile?

I Luften de vist gaaer.

Hvor meget I end skrive,

I treffer ei den Skive,

Og mindre hugger Saar.

5.

Forrædere I nævner,

Og derved Eder hævner

Hvo er Forræderne?

Veed I Forræderier,

Men skiuler dem og tier,

Gaaer jer som Hælerne.

6.

Nei, om I veed af noget,

Som buntet er og broget,

Da frit bekiender det.

Beskylder med Beviiser Da meenig Mand jer priser,

Og da faaer I og Ret.

7.

Hvor tør I Løgn fremføre For Kongens hellig Øre?

Paa Haman tænker dog.

See, hvor han blev ophøiet,

Og Hals i Galgen bøiet,

Skiønt han var snild og klog.

5

5 8.

I klager: I kan ikke Indtrænge med Supplikke,

Og Adgang nægtes jer. Derfor I vil indskikke Pasqvil for en Supplikke;

Men lyver I ei her?

9. Staaer Thronen ikke aaben,

For alles Suk og Raaben,

Hvo raabte uden Svar? Men hvo vil høre Sukke Af dem, som saa tør pukke.

Og lyve aabenbar? 10.

I taler om Forræder.@Enhver er en Veldæder,

Om I vil rigtig see. En Ulfeldt er ei mere Og Griffenfeldt med flere, Hvo er Forræderne? 11.

Ja Favoritte-Sproget,

Hvad er vel det for noget?

Hvorledes tales det? Et Sprog her ikkun føres,

Og Falskhed aldrig høres;

Men Ret den bliver Ret.

6

6

12.

Kan nogen Geistlig klage Endnu i vore Dage?

Enhver beholder sit.

Om Verdslige indskrænkes,

Saa maa her billig tænkes:

Hvad har du som er dit?

13.

De arme Militaire I levner liden Ære,

Ret som de intet var. Med Tempo og med Stokke I dem dog ei kan rokke,

Forstand de ogsaa har.

14.

Kan I vel tage Skade Af stinkende Pomade,

Og Petit-Maitrens Spring? Selv hver Pomade-Krukke Her over jer maa sukke,

Naar de giør smukke Sving.

15.

Hvo er vel de Personer Og hvilke Passioner

Tør I forkynde Vee?

Mit Hoved-Haar sig reiser,

Naar I saaledes kneiser

Med jer Forbandelse.

7

7

16.

I Souverainiteten Og Magten Maiesteten

Saa foreholde tør.

Hvad mon han eder skylder?

Hver hellig Pligt han fylder.

Giør I og hvad I bør.

17.

O! I tør ikke frygte De Løgne, som I trykte

Kuldkaster ingen Magt.

Men I kun vil forvirre Og andres Sind opirre,

Fordi I er opbragt.

18.

Fordi I er afsatte,

Vil I Pasqvil forfatte,

Og tigge pukkende.

Betænker dog, I Daarer!

Hvor meget I forlorer

Ved saadan Skrivelse.

19.

I vil jo Tynder lægge Til andres Sind og ægge

Dem til Bevægelse?

Nei, danske Undersaatter Sig ikke sammenrotter.

Her deeles Lovene.

8

8 20. Fordi de Militaire Forfremmes, vil I være Som Fredsforstyrrerne. Skal Kongen eder spørge, For hvilke han maa sørge

Udi Etaterne?

21.

I desperate bliver Og Love foreskriver

Om eders Endeligt.

I vil i Havet sænkes,

I vil en Kugle skienkes,

Hvad kalder man dog sligt?

22.

Det er og alt for ækkel,

I nævne vil en Rækkel,

Og Piile af en Brand. Hvo er den Excellence?

Tal dog med Reverence

Om høi og æret Stand.

23.

Jeg raader: at I lægger Jer Pen, og ei opegger

Langmodighed til Hevn. Og vil I mere skrive Da lad det Sandhed blive,

Den er saa god og jevn.