De Danske Skriveres ulyksalige Skiæbne, som en Følge af hemmelige Lands-Forræderes Intriguer, oplyst for KONGEN til forventende Allernaadigst Forandring.

De Danske Skriveres ulyksalige Skiæbne, som en Følge af hemmelige Lands-Forræderes Intriguer,

oplyst for

KONGEN til forventende Allernaadigst Forandring.

Kiøbenhavn 1771.

2
3

Souveraine Monark,

Allernaadigste Konge!

Den ulyksalige Tilstand, hvorudi Eders Majestæts egne veløvede Skrivere i Særdeleshed, som og andre sig til Pennen applicerede Skrivere i Almindelighed, formedelst uøvede Mænds uskjønsomme Forestillinger, befinde sig, ere Drive-Fjedre, som anspore og tvinge dem til at nedlegge for Tronen Indsigelser og Remonstrationer.

Men da alle Eders Majestæts Undersaattere, paa nogle faa Favoriter nær, formeenes og hindres ald Adgang til Eders Majestæts Person, og ingen Suppliqve, Forslag eller Anmeldelse kommer for Eders

4

Majestæt, uden før saavidt samme harmonerer med visse Personers Tænkemaade, saa er denne Forjagelse fra Tronen og Naade-Stoelen Aarsag til, at man ikke methodice eller skriftlig men ved Trykken har maattet andrage sin Tarv, efterdi just et Andragende af denne Natur ikke tillades at komme for Eders Majestæts Øyne, uden ved Hielp af Pressen, og maaskee endda neppe nok, fordi samme just strider imod Favorit-Sproget, der tydelig nok sees at gaae ud derpaa at gjøre misfornøyede Undersaatter i alle Stænder baade Gejstlige og Verdslige, hvorved Souverainiteten lettelig kan undermineres, da den beroer blot paa Styrken af Under saatternes Tænke-Maade, i Conformite og Overvejelse af Monarkens enten Opfyldelse eller Tilsidesættelse af sine Pligter.

Væe og Forbandelse være derfor over den eller dem, som vil overtale en Souverain Konge at troe, at han ingen Pligter haver uden til sig selv og sine Passioner, og at der ingen reciproqve Forbindelse er imellem Ham og Undersaatterne.

5

Der er u-omkasteligt, at vore Forfædre aldrig kan have havt Magt at sælge os til nogle Vellysternes Slaver, som, uden engang at Fjende enten Landets Sprog eller Landets Børn, Skikke og Love, ere blevne ophøyede til at adlydes i Kongens Sted.

Maaskee de samme Herrer, som nu arbeyde saa stærkt paa at giøre misfornøyede Undersaatter i alle Stænder, vil være de første der udi en Ruptur vil udbasune, at naar Souverainen ophører at øve sine Pligter, ophører paa samme Tiid Undersaatternes Forbindelse og derpaa grundede Lydagtighed.

Maaskee disse nu alting formaaende Herrer kan blive de første som vil raade at erklære Tronen vacant, at skride til nyt Valg, forfatte nye Artikler og Haandfæstning.

Her tænkes jo intet paa uden at udsue og martre Undersaatterne, saa paa en, saa paa en anden Maade, i sær med den uskjønsom og haard lignede men ulykkelig og strafviis vedvarende Extra-Skat, hvorved de

6

fattige og virkelig forarmede Undersaatters sidste Skjærv, som var bestemt at stille Sulten med, ikke i mindste Maader skaanes.

De fleeste Resolutioner ere saa bagvendte og nedtrykkende, at det lidet Gode, som af Nødvendighed findes derimellem, taber gandske sit Lys og sin Grace.

Kiøbenhavns Stad-Reglement, som under Eders Majestæts Approbation er publiceret, er i adskillige Poster det største Beviis af Verden paa Virkningen af en svolmende eller oprørisk Hjerne og et bizarre eller voldsom Hjertelav. Thi, at nævne alleene et par Poster, hvad kan vel være meere ubilligt og opirrende handlet end dette, at en Borger skal forbryde sit Borgerskab, fordi han ey er saa bemidlet, som nogle ildetænkenkende Raads-Herrers Caprice vil have det?

Og hvad kan meere opigle Undersaater til Forvovenheder, end naar Øvrigheds Personer og Skatte-Directeurer tør og vil kalde de almindelige Skatters Betalning en Plage? Hvad Under da, naar Øvrigheden taler i saa dristig en Tone om almindelige Skat-

7

ter, ifald Extra-Skatte-Givere hviner af lutter Fortvilelse!

Det er af en underdanig troe Kjærliglighed til Eders Majestæts allerhøyeste og Lands-Hellige Person, at her frit ud anmeldes Undersaatternes almindelige Misfornøyelse med Regieringens nærværende Forfatning.

Det er kun en kort Tiid siden at Eders Majestæt afskaffede det saa kaldede Geheime Stats-Conseil, under det Kongelige Løfte, at Eders Majestæt Selv allernaadigst vilde regiere som en Souverain Konge og Landets Fader.

Saadant Høy-Kongelig Selv-Regimente behagede Undersaatterne; Men da Eders Majestæt strax derpaa deelede Regimente med en forhøyet Minister, og gav hans Befalinger en Kongelig Egenskab ihenseende til Adlydelsen, græd alle troegivne og ærlige Undersaatter og faldt udi en beklagelig Afmagt.

Thi ligesom en Konge, naar han ellers haver Kongelige Egenskaber, handler efter sine Undersaatters samlede Tarv, saa

8

handler Ministeren efter sin egen, sine Brødres og Families samt Fuchssvantzernes Tarv og Fordeel.

Om hvilket Forhold bærer Vidne saa vel Eders Majestæts nye besatte Collegier, hvorudi ere anbragte Familie- og Ja-Brødre, som og de mange uden Skyld og Forseelse udjagede og fordrevne Camerister og Contoirister, i hvis Sted ere indsmurte nogle raae ubevante Petits Maitres, nogle Eau de levante-Flasker og Pomade-Herrer.

Omendskiønt saadan Adfærd synes at være nok til at gjøre Skriverstanden ulykkelig og misfornøyet, saa have dog Ondskabens Tjenere ikke hvilet, førend de endnu have gjort det langt værre, da de have faaet udvirket en Cabinets-Ordre, at det eene og sidste Refugium for Skriverne, nemlig at erholde Tjeneste og Soutien ved Pennen, er bleven dem betaget derved, at til Under-Betjeningernes Besætning i de civile Departements maae ikke antages andre end Under-Officerer.

9

Det er just denne fortrædelige og i sig selv ligesaa unaturlige som til onde Hensigter beqvemme Anordning, der har givet Anledning til disse og efterfølgende Betragtninger, hvilke Eders Majestæt ombedes at læse med den Kongelig Attention, som ulykkeliggiorte Undersaatter og deres til Tronen insinuerende Addresser fortiener.

Lad, o milde Konge! Skoemageren blive ved sin Læst, Skræderen ved sit Perse-Jern, Petit Maitren ved sin Pomade-Krukke, Springeren ved sine Caprioler, Studenten ved sin Bog, Skriveren ved sin Pen, men Under-Officeren, den modige og ranke Under-Officeer, ved sin Stok og Tempo.

Ophold og souteneer enhver Undersaat udi sin udvalgte lovlige Nærings-Vey; og ophæv derfor i Kongelig Mildhed denne saa Landsskadelig og Land-forvirrende Anordning om de militaire Under-Officeerers civile Avancements.

At lave Ragouts og Finker af Professioner og Metier, er vel mueligt, det see vi, som ved den klare Dag og fuld Soeleskin; men at samme vil forvandles til forgiftige og

10

tærende Portioner for Undersaatterne, det see vi vel alleene glimteviis og som ved et dunkel Maaneskin; Dog, saafremt denne Ragout-Mester og Finke-Fabriqveur, denne vor Ober-Rigs-Oeconomus, denne farlige Fiende af alle gode gammeldags egne Lands Producter, ey

ligesom hans Formand, den hellige - -

bliver jaget ud fra sin Direction og forrædiske Projectmagerie, faae vi saadanne aabenbare og følelige Erfaringer deraf, hvorved vi, vore Børn og Afkom til Danmarks Ende vil intonere Klage-Melodier.

Den Almægtige, som kan giøre langt over det vi enten bede eller forstaae, give Eders Majestæt Viisdom og Naade til at indsee Forrædernes listige Kunstgreb; samt Kraft og Styrke til at modstaae og knuse Slangens giftige Bestræbelser!

Det ønskes allerunderdanigst af

Eders Kongelig Majestæts

Kiøbenhavn d. 27 Augusti 1771,

Troe Arve-Undersaatter.

11

De Danske Skriveres

ulyksalige

Skiæbne.

12
13

Ingen Stand haver i de ældre Tiider havt bedre Skiæbne end Skrivere.

Derimod er ingen Stand blevet meere mishandlet i de seenere Tiider end Skriver-Standen, men endelig haver den udi dette indeværende Aar faaet sit Bane-Saar og ligger udi sit sidste Aandedræt.

Hensee vi til de ældre Tiider, da befindes, at ikke Fuskere, men alleene Mænd og Karle, som af Profession vare Skrivere, og som selv med Grace kunde legge Haand paa Arbeydet, bleve befordrede til Skriver-Embeder.

Betragte vi de yngre Tiider, da have vi seet saa jammerlige Tildragelser i Skriver-Standen, at man neppe kunde forestille sig, at det kunde blive værre, som det dog desbeklageligere virkelig er blevet.

Vi have seet en offentlig Skriver her i Staden, som neppe kunde skrive sit eget Navn, og naar det endog med stor Umage blev færdig, lignede det accurat 3de Prospecter af 3de Gallier med sine fulde Zirater,

14

hvorom adskillige Raadstue-Acter endnu bære Vidnesbyrd.

En dito skrev og endnu skriver besynderlige Krage-Tæer.

En dito skrev inter uden Navnet, og lod alting ankomme paa en privilegeret Fuldmægtiges Ansvar.

Saa lidet bleve Meriter anseete, at de miserableste Sujets fik undertiden de feedeste Beneficer.

En stor Ulykke i de næst sidste Tiider for øvede Skrivere var den aabenbare Vold, som Ministrene og andre ringere Herrer giorde paa Billigheden, ved det de befordrede deres snorede Laqveyer og Karet-Springere til offentlige Skrivere og Regnskabs-Betiente.

Denne Uorden er vel ved en allernaadigst Forordning bleven forbuden og Laqveyen forhindret Adgang til offentlige Embeder, saa at dermed ikke omgaaes saa fripostig som tilforn: men ikke desto mindre kan der vel endnu ligesom før springe en Livree-Domestiqve, om ikke just fra Kareten ind udi Raadstuen, saa dog til et eller andet offentlig Embede; thi det gaaer med nogle af vore Forestillings-Herrer, i Relation til denne Kongelige Anordning, som Ordsproget lyder: kómst du mir so, komm ich dir also. De veed

15

som klygtige Politici at forklare, forkaste, omskabe og fordreye Meeninger saaledes som de selv finde for got:

Kongen har expressis verbis forbudet, at den som har giort sin Herre personlig Opvartning, hverken maa foreslaaes eller befordres til offentlig Embede; Men see! om man ikke desto mindre har tordet vove at antage til Politie-Controleurer, Inspecteurer og Fiscaler saadanne Svenne, som til største Deel, om ikke alle have været personlige Opvartnings-Domestiqver.

Ja, det er kun kort Tiid siden, at man befordrede en Personage til Contoir-Chef, som for faa Aar siden lukkede Karet-Dørren op for sin Herre, slog den i, sprang bag paa, og naar Carossen holdte stille, sprang ned og lukkede Herren ud, i øvrigt bar Livree og gjorde sin Herre personlige Opvartninger.

Disse Befordringer ere offentlige Beviiser paa, hvorledes der spilles Bold med de Kongelige Anordninger, og hvorledes vore Forslags-Ministre og Betiente, naar de først have vundet Kongens Fortroelighed, tør og kan næsten gjøre alt hvad dem lyster.

Men herpaa var lettelig at raade Bod, naar Kongen uden Skaansel removerede ey

16

alleene saadanne urettelig bestilte Betjentere, men endog dem som havde vovet at foreslaae dem; thi af saadanne Exempler vilde de øvrige lære at adlyde punctuel.

At de bemelte fornemme og uden den saa kaldede Distinctions-Sløyfe galunerede Politie-Betjenings-Mænd a posteriori ere af Kongen approberede, Viise ingenlunde deres Adkomst til Embederne, men alleene at Kongen har paa en vrang Forestilling bevilget det, som han ved en sandfærdig Oplysning vilde have afslaaet.

Der er ellers en Anmærkning værd, at der ikke er søgt Kongelig Approbation paa Qvarteer-Commissariernes og Betienternes Antagelse; Aarsagen kjendes lettelig at være denne, fordi med samme ikke ulovlig, omendskiønt i visse Maader meget uborgerlig og nedrig, er omgaaet.

Men dette var alleene en Misorden, et Indgreb og Forbrydelse imod Kongens Villie og velgrundede Befaling, og hvorfore Mishandlerne endnu kan drages til Ansvar.

Ville vi ikke desto mindre, og alt dette uagtet, tilstaae denne Anordnings nøyeste Efterlevelse, saa var dog dette Gode og disse Aspecter for Skrivernes Lykke ikkun et Vejr-

17

Lys, der næsten forsvandt i samme Tid, som det fremskinnede; Thi vi have med ligesaa stor Forundring som Bedrøvelse seet, at erfarne, hurtige og veløvede Skrivere ere blevne udstødte fra deres Embeder, Tjenester og Conditioner, for at give Plads til nogle raae, utugtede, uøvede, unge uskiæggede Smaa-Junkere og syngende Petits Maitres, der vel have faaet Navn af Studiosis, endskjønt de i Henseende til deres Vandel intet mindre meriterer end saa ærbar en Titel, naar man tager den udi en dydig Forstand; Men da man kan studere baade udi onde og gode Videnskaber, saa lader det sig let udregne, hvad Classe de henhøre under, naar man kan være forvisset om, at deres Promotioner og Installationer reyse sig fornemlig af den lykkelige Addresse, de kan have gjort hos Forestillings-Herrens Frue eller Frøken, eller og maaskee hos Fruerpigen selv.

Men ligesom en Ulykke sielden kommer alleene og uden at have Følgeskab af flere: saa er og Skrivernes Skjæbne drevet til sin ulyksaligste Spidse og Høyde, i det at fra Cabinettet er blevet udvirket, at ingen andre end Under-Officeerer maae nyde Under-Betjeninger, det er: blive Contoir-Betjente, Under-Dommere, offentlige Skrivere, Copiister, in

18

Summa: alt det de ikke, men just Skriverne, burde være; Og at det til saadanne Tjenester værdige og competente Publicum ikke skal gjøre sig nogen vrang Meening eller falsk Haab, er denne Cabinets-Ordre ved en nye Forklaring udvider, og kan nu næsten imodtage den heele Garnison; thi det Heeder, at andre Betjeninger end Visiteerer og Budde, ere Under-Officererne eene og alleene forbeholdne.

Danmark haver længe været plaget af hemmelige Lands-Forrædere og Landsfordærvere; og da Undersaatterne troede, at Forræderiet var opdaget, og Forræderne affærdigede, har man dem i fuld Harnisk endnu; Thi hvad kan være meere forrædisk handlet imod et Land, end naar Regenten ved alle Leyligheder formaaes til at gjøre sig misfornøyede Undersaatter? end naar Anstalter og Ordres ere unaturlige, voldsomme, og til Fortræd og Ulykke saa for en, saa for en anden Stand.

Man kan næsten sværge til Tinge paa, at der sigtes efter, at styrte Souverainiteten, og at bevæge Undersaatterne til at gjøre samlede og foreenede Skrit, som gaae tvertimod det store i Aaret 1660.

19

Forrædisk og oprørisk maae Hjertet nødvendig være paa den Herre, som vil og kan formaae Regieringen til at befale, at Mænd og Karle, som fra deres Ungdom have øvet sig i Pennen, og habiliteret sig udi de til en god Skriver udfordrende Egenskaber, skal have anvendt sin Tid, sine Ungdoms- sine Manddoms- ja længste Leve-Aar forgjæves, blot fordi nogle bekiendte militaire Favoriters Caprice haver meere Inclination for de militaire Maneuvres, end for civile Conduiter; da det i al øvrigt er unægteligt og aabenbart, at en habil Skriver ikke er bleven Under-Officeer uden for Liderlighed eller anden gemeen Opførsel; ligesom man haver tilstrækkelige Prøver paa, at en Student ikke lader sig hverve til Soldat, uden han er hengiven til Uordentligheder og Basesse; med mindre at Entreen skeer, i Haab at avancere i Standen. Feyler Haabet, maae Aarsagen søges dertil enten hos ham selv eller hans Foresatte.

Det nægtes ikke, at en brav Under-Officeer, som i sin Metie ved et særdeles got Forhold kunde destingvere sig, bør befordres og avancere; men naar saadant skal skee, tilsiger den naturlige Skiønsomhed, at han bør befordres i den Etat, hvorudi han viser sig beqvem og meriteret; Men ingenlunde bør

20

han under en fornuftig Regiering befordres i den Etat, hvorudi han ingen Fortjenester og langt mindre nogen Conduite eller Beqvemhed haver Viiset.

Denne Sætnings Sandhed er saa tydelig og klar at indsee, at man virkelig maae gjøre Vold baade paa Fornuft og Redelighed, naar man ikke vil indsee saadant; men derimod hellere vil udvælge de selvsamme Grimacer og indsvøbte Daarligheder, som man brugte, da Fæstnings-Værkerne og Soldatesqven bleve ødelagde.

Publicum Fjende den Gang hans Ridderlige Excellence, som var Author til saadan forræderske Scene; og de tænkende Skrivere kjende ham endnu, at være den selvsamme, som har anstiftet deres Ulykke og Undergang. Men om disse ey kunde faae anden Revange over ham, burde de tegne ham baade i Panden og paa Ryggen, paa hans Porte og hans Dørre, som en Land- og Vands-Forstyrrer; thi iblant Søe-Etaten, som han ikke engang kjender uden af det blotte Navn, haver han udskudt sine Forvirrelses vilde Brand-Piile, og ved dem antændt en baade Hellige- og Søgnedage vedvarende Ild, som tilsidst vil fortære og ødelegge Søe-Etatens Floer og Velstand.

21

Saa ond en Mand, som allevegne anretter saa megen Misfornøyelse og saa manges Ulykke; en Mand, som kan finde sin Vellyst derudi: under alle Etater directe og indirecte at effectuere brødløse Embedsmænd, burde i det mindste anagrammeres for at blive deskjendeligere, om han og derved skulde blive paa et Bogstav nær til en Ræchel.

Det, som endelig giver uimodstridelig Beviis paa Forræderiets Virkelighed imod Fædrenelandet og Undersaatterne hos dem, som haver projecteret bemelte militaire Promotions Ordre fra Cabinetter, er denne vel bekjendte Omstændighed, at iblandt vores gandske Kjøbenhavnske Garnison skal ikke findes Een Dansk imod Hundrede tydske Under-Officeerer. Og sandelig, denne eene Omstændighed bør paa en lovlig Maade bringe enhver Dansk indfød og ærekjær Undersaat i den allervirksomste Bevægelse; Og det vilde blive en ævig Skam for alle vore Collegii-Herrer, om de ikke ved velgrundede Forestillinger qvæler Forræderiet og anklager Forræderne.

Thi Nationen bliver ey alleene ved denne Ordre forarmet, men endog foragtet, forhaanet, bespottet; Og disse toe Qvaliteter, Fattigdom og Foragt, naar de alleene skal

22

være indfødde Arve-Undersaatters Lod og beskikkede Arvedeel, bringer uden ald Modsigelse en yderlig Grad af Desperation tilveye.

Den eller de derfore, som have effectueret denne nationale Foragt imod Landets Børn, og derimod recommenderet forløbne Udlændinger til at æde Landets Fedme fra indfødde Undersaatter, burde i det mindste ikke mildere begegnes end med Lands Forviisning; Og maaskee denne Straf vilde være alt for naadig, i Hensigt til, at det ikke vilde feyle, at vore tydske Under-Officeerers udenlandske Familie jo med al Flid søgte at befordre Exulanterne til vigtige Rigs-Stationer, alt efter Skyldighed og til en Slags Erkendtlighed for den imod Familien og deres Nation her udviiste Grace.

Den militaire Etat vilde gandske tilforladelig befinde sig vel ved de Promotioner, som havde alleene til Grund personlige, og ikke just adelige eller Familie-Qvaliteter.

Det var derfor naturligt og beqvemmest, ar lade en habil Under-Officeer avancere til Ober-Officeer; og dette indseer Excellencen meget vel, thi taabelig er han ey; men paa det han kan vende op og ned paa alle Ting, og siden fiske i rørte Vande, saa har han

23

udstuderet dette fordærvelige og oprøriske Project, som han ved sin Skinhellighed og indragende Talent haver faaet approberet.

Efter saadanne Skrivernes iværende Omstændigheder, da de ere udsatte fra Leve-Brødet og ald Emploje, er der klart at deres Skiæbne ikke kan blive ulykkeligere, med mindre Forræderen kunde ved sin Smigger og søde Ord endnu faae udvirket en Cabinets-Ordre, at de alle som uværdige Skabninger, der have paadraget sig en militairisk Projectmagers Unaade og Had, skulle styrtes udi Havet, eller af et Corps Under-Officerer blive arqvebuseret.

Dog fra saa stor en Ulykke frie os kiære Herre Gud!

Ja! Du alle Herrers Herre! Du, vores Skaber, Hielper og Forbarmer! Du, som har lovet at frelse dem, som paakalde dig i Aand og Sandhed, forbarme dig over de i sin Aske sukkende Tvilling-Riger, vores kjære Danmark og troehulde Norge! Og lad os dog ikke blive til en vedvarende Spot for alle fremmede Nationer og for os selv med! Udstræk din vældige Arm, du ald Himmelens og Jordens almægtige Styrer! Forbyd Fienden at komme længere! Siig, Herre! det er

24

nok, og lad Plagen ophøre. Opviis, o Herre! at du ikke lader dig spotte forgjæves, og da Forræderen og hans Ligesindede lee af og drive Spot med baade Religionen og Religionens Herre; ligesom de gjøre foragtelige Miiner af Undersaatternes almindelige Klagemaal; saa lad dem selv blive til Spot for deres Synders Græsselighed og store Mangfoldigheds Skyld. Leg, fromme og forbarmende Gud! hertil et naadigt Ja og Amen!