Louis Bobé Uddrag fra BREV TIL: Hegel, Frederik FRA: Brandes, Georg (1919-04-27)

Hvor jeg altsaa havde karakteriseret en Forfatter blot ved Anmeldelse af en enkelt Bog, medens han senere havde udgivet en halv Snes værdifuldere Bøger, udelod jeg min Artikel som ikke udtømmende Æmnet, som uskikket til at give den rette Forestilling om Manden. Ikke faa Artikler udelod jeg altsaa som for ufuldkomne. Et enkelt helt Skrift, Bogen om Julius Lange, udelod jeg, fordi jeg ikke kunde faa Plads til det, naar Bøgerne skulde sælges for 10 Kroner. Udeladelsen lod sig let forsvare, da Bogens Hovedparti er Breve fra Julius Lange, altsaa ikke direkte af mig.