Klint, Kaare BREV FRA: Klint, Kaare

VIGGO STUCKENBERGS MINDEBÆNK

I Sorgenfri Park langs Mølleaaen løber en Gangsti ved Foden af de gamle Aaskrænter. I disse Skrænter, som sine Steder naar en ret stor Højde og Stejlhed, findes paa Grund af Stiens ringe Bredde flere indgravede, kampestenssatte Nicher, som afgiver Rum for Hvilebænke, hvorfra man har Udsigt over Aaen. Skrænterne er bevoksede med kraftige Bøge, og flere Steder staar de store Stammer lige i Skræntens Fod med Løvhang udover Stien og Aaen. Hvor Skrænterne er højest og stejlest, findes den største og smukkeste af disse Nicher, der nu er bleven omdannet til et Mindesmærke for Viggo Stuckenberg.

Med sine svagt skraanende Støttemure er Nichen formet som en Art Keglesnit, hvis begrændsende Linier i Stiens Plan viser sig som et elliptisk Segment. Det er Sammenspillet mellem s. 96disse Snit, som gør Formen levende og interessant. Paa Bagmuren er Inskriptionen indhugget saa højt oppe, at den ikke bliver dækket af de Mennesker, som finder en Plads paa Bænken. For at vinde det nødvendige Stykke i Højden er Nichen gjort ca. 40 cm dybere, end den før har været. De kampestenssatte Støttemure er udførte i Lighed med dem, som forefandtes, men er dog satte lidt fastere i Forbandtet, og til Hovedstenen, hvor Navnet er indhugget, er valgt en større Sten; ogsaa Nichens Gulv er lagt med Kampesten, og i alle Fugerne vokser Mos. Inskriptionen lyder:

2

TIL MINDE OM

DIGTEREN VIGGO STUCKENBERG

FØDT 1863

DØD 1905

NU BRISTER I ALLE DE KLØFTER
SOM FURET OG SPRÆNGTE MIT SIND
ALVERDENS FAGRESTE BLOMSTER
FOR SOMMERENS SAGTE VIND

THI TO SOM ELSKER HINANDEN
KAN VOLDE HINANDEN MER ONDT
END ALLE DE ARGESTE FJENDER
SOM HÆVNER SIG JORDEN RUNDT

OG TO SOM ELSKER HINANDEN
KAN LÆGE DE ONDESTE SAAR
BLOT VED AT SE PAA HINANDEN
OG GLATTE HINANDENS HAAR

Mindesmærket opfordrer ikke til Sammenligning med andre Monumenter; i den Have, hvor Stuckenberg færdedes i mange Aar med de Tanker, som blev hans Digte og hans Bøger, er det en omhyggeligere Udformning af de stensatte Bænkenicher, som allerede forefindes; det fremtræder ikke som noget overraskende, men glider ind i Naturomgivelserne paa en stilfærdig Maade, der passer med Digtets og Digterens intime, almenmenneskelige Væsen.

Kaare Klint.