Stuckenberg, Viggo BREV TIL: Brandes, Georg FRA: Stuckenberg, Viggo (1894-06-10)

Lyngby, 10. Juni 94.

Kære Hr. Dr. Brandes!

Det er gaaet mig saa latterligt inde hos Dem i Dag i mit Forsøg paa at forklare „Caracalla“, at jeg ganske har glemt det aller vigtigste. Det er den første Replik, Caracallas egen. Den s. 108dukkede op i mig en Graavejrseftermiddag her ude paa Landevejen, og over den har jeg bygget ham, og det hele. Den lyder ganske ligefrem: Mit Sind er fuldt af Sorg.

3*

Mon den ikke, naar man har faaet fat paa den, er en af de mange Nøgler, der lukker en Smule Lys ind over Dramaet? Jeg begriber i dette Øjeblik ikke, at jeg glemte den inde hos Dem; jeg var noget mismodig over Deres voldsomme Angreb. Faar jeg Mod til at gaa til Bjørnson med det, skal jeg strege den under for ham og bede ham høre alt, hvad C. siger, ud fra den ene Tone. Naturligvis kan den Replik siges saa infamt flovt, at den forsvinder som en Smaasten i Vandet. Men jeg kan høre den sagt, saa den slaar ned som sort Røg over hvert Ord, der følger.

Jeg vil takke Dem endnu en Gang, fordi De har gaaet mit Drama igennem, og for hvad De har sagt mig. Selv om jeg stædig bliver staaende over for dette, som det er, har jeg faaet meget at vide af Dem, som mit næste vil have godt af. Og jeg har mit næste i Hovedet. Mener De, at jeg kunde have læst mig det samme til, som De har sagt, kan jeg kun svare, at jeg har ikke det halve af det, et Menneske siger til mig, ud

af, hvad jeg læser.

Deres ærbødige
Viggo Stuckenberg.

Caracalla er Hovedpersonen i „Ælia“ — den anden af de „Romerske Scener“ (1895).