Bang, Herman BREV FRA: Bang, Herman

Min Ven.

Modtag til et Minde om mig denne lille og fordringsløse Fortælling om nogle Mennesker, som er fjernt fra Fædrelandet.

Maaske vil De paa dens Sider ikke finde meget nyt — dog mig vil De genfinde. Og mens De læser, vil De maaske mindes stille Timer i Deres skønne Stuer. Timer, hvor vi mødtes i Glæde eller i Sorg, og hvor vi skiltes med et Haandtryk, et Venners Haandtryk, der binder gennem Lidelser og forhaabentlig for Livet.

Lad os vove at tro, at Smerten adler og bringer os Livsmaalet nærmere, det: at kunne dø uden at slaa Øjnene ned overfor sig selv. Jeg vil i hvert Fald aldrig ophøre med at takke Dem og ham, Deres Mand og bedste Ven, for hvert et mildt Ord, hvert et Blik, for hver en Godhed, med hvilken De hjalp mig til at forblive oprejst under den forfærdende Hjemsø gelse — de frygtelige Dage, der som hvide Jern satte deres Mærker i mit Hjerte.

Menneskene, min Ven, kan berøve hinanden saa meget. De har ikke berøvet En alt, saa længe de ikke har røvet os vore Kæres Venskab.

Deres Ven
HERMAN BANG.

s. 136