§ 126.

Samtlige i en Landsretskreds boende Sagførere udgøre et Samfund. Højesteretssagførerne ere Medlemmer af det til Østre Landsret hørende Sagførersamfund.

§ 127.

Ethvert Sagførersamfund skal have en Bestyrelse, der benævnes Sagførerråd.

Sagførerrådet består af en af Landsrettens Formand blandt Sagførerne i Kredsen valgt Formand og et lige Antal Medlemmer, ikke under 4 og ikke over 8, Halvdelen valgt af og blandt Landsrets- og Højesteretssagførerne, Halvdelen af og blandt Underretssagførerne. Samtlige Valg gælde for 4 År; Genvalg kan finde Sted.

§ 128.

Til almindeligt Møde af Samfundets Medlemmer indbydes ved en offentlig Bekendtgørelse i Statstidende med mindst 14 Dages Varsel.

§ 129.

Almindelige Møder sammenkaldes dels for at vælge Medlemmer af Sagførerrådet dels for at afhandle andre Genstande vedkommende Sagførerstandens Forhold og Interesser.

Sagførerrådet sammenkalder Møder, så ofte dette findes nødvendigt; når et Antal af mindst en Fjerdedel af Medlemmerne af Sagførersamfundet, eller når Landsrettens Formand forlanger det, er Sagførerrådet pligtigt at sammenkalde Møde.

Første Gang efter, at denne Lov er trådt i Kraft, sammenkalder Landsrettens Formand Møde til Valg af et Sagførerråd.

§ 130.

Sagførerrådet har ikke blot at påse, at de til Samfundet hørende Sagførere i deres Forhold som Sagførere holde sig Lovene efterrettelige, men også, at de i deres Sagførervirksomhed undgå alt, hvad der ikke kommer overens med den Hæder- lighed. Nøjagtighed og Pålidelighed, eller med den Agtelse for Statsmyndighederne, som en offentlig beskikket Sagfører altid må udvise, ligesom det med bindende Virk- ning har Ret til at afgøre Tvistigheder angående Vederlag for den af dem i denne deres Egenskab ydede Tjeneste og Bistand til private, når disse i denne Anledning henvende sig til det.

§ 1 31 .

I Henhold til den foregående Paragraf kan Sagførerrådet skride ind mod hvert enkelt Samfundsmedlem, såvel af egen Drift som ifølge Begæring.

Sagførerrådet kan tildele de enkelte Medlemmer af Sagførersamfundet Irettesættelser, forbyde dem Udførelsen af enkelte Sager eller Forretninger, pålægge dem Bøde af ikke over 300 Kr., suspendere dem fra Sagførervirksomheden i en vis Tid, dog ikke længere end l År.

Dog kunne de nævnte Straffe ikke anvendes, uden at den pågældende har haft tilstrækkelig Lejlighed til at erklære sig over de ham gjorte Bebrejdelser og fremkomme med sit Forsvar, mundtlig eller skriftlig.

§ 132.

Går Sagførerrådets Beslutning ud på Irettesættelse, Bøde over 40 Kr., Forbud imod Udførelsen af enkelte Sager eller Forretninger eller Suspension, kan den pågældende Sagfører fordre Beslutningen, forinden den kan træde i Virksomhed, prøvet af Landsretten, når han inden 3 Dage forlanger dette ved en Skrivelse til Landsrettens Formand.

Landsrettens Formand har da at kalde Sagførerrådet og den pågældende Sagfører til et Møde med Landsrettens Medlemmer, af hvilke mindst 5 må være til Stede.

I dette Møde, som holdes for lukkede Døre, gives der alle vedkommende Lejlighed til mundtlig at udtale sig, hvorefter Landsretten enten stadfæster eller ophæver Sagførerrådets Beslutning.

§ 133.

Sagførerrådet har at føre Tilsyn med de Personer, som forberede sig til Sagførervirksomheden ved den pågældende Landsret eller de under samme hørende Retter. Ethvert Andragende fra sådanne Personer om Beskikkelse som Sagfører ved Landsretten eller i Landsretskredsen skal forelægges Sagførerrådet til Erklæring. Dersom Sagførerrådets Erklæring går ud på, at den pågældende ikke kan antages virkelig at have deltaget i Sagførerforretningers Udførelse eller at have med tilbørlig Flid bivånet Retsforhandlingerne, eller på, at han ikke har ført en retskaffen Vandel, kan Andragendet om Beskikkelse i Reglen ikke tages til Følge; dog kan Justitsministeren, når særegne Grunde tale derfor, tildele vedkommende Beskikkelse, uagtet hans Andragende ikke anbefales af Sagførerrådet, men dog ikke førend efter, at der på ny er givet dette Lejlighed til at ytre sig.

§ 134.

For ethvert Sagførersamfund kan der angående Samfundets indre Anliggender oprettes Vedtægter, som dog ikke må indeholde noget, der strider mod denne Lov.

Sådanne Vedtægter skulle behandles og vedtages med absolut Stemmeflerhed på et almindeligt Møde og derefter forelægges Kongen, som enten stadfæster dem eller nægter dem Stadfæstelse.