Kapitel 83.

Kapitel 83.

Kære til højere Ret.

§ 945.

Overfor Kendelser og andre Beslutninger af en Landsret eller en Underret (denne sidste også som Undersøgelsesret), som ikke — eller dog ikke for Tiden — kunne gøres til Genstand for Anke i Medfør af Bestemmelserne i §§ 917 og 939, kan. for så vidt det modsatte ikke særlig er bestemt, enhver, overfor hvem Beslutningen indeholder en Afgørelse, rejse Kæremål til højere Ret overensstemmende med de nedenstående Regler. Overfor Domme kan Kæremål kun rejses i de i §§ 990 og 993 nævnte Tilfælde.

Mod Kendelser og andre Beslutninger, der afgives under Domsforhandling eller under dennes Forberedelse, kan dog udenfor de Tilfælde, hvor Adgang til Kære har særlig Hjemmel i Loven, Kæremål kun rejses, når og for så vidt Beslutningen går ud på, at Sagen udsættes eller afvises eller hæves, eller angår Fængsling, Beslag, Ransagning eller lignende, eller pålægger Straf eller Omkostninger, eller er rettet mod nogen, som ikke er Part i Sagen.

I Sager, hvor Anke ordentligvis er udelukket ifølge Reglerne i § 943, kan Kæremål af en Part kun rejses med Tilladelse af Justitsministeren, i hvilken Henseende Reglerne om Tilladelse til Anke finde tilsvarende Anvendelse.

Overfor Kendelser og Beslutninger af Sø- og Handelsretten kan Kæremål rejses i Overensstemmelse med foranstående Regler, henholdsvis til Østre Landsret og til Højesteret, jvf. § 944.

Nr. 53. Lov af 26. Marts om Rettens Pleje.

§ 946.

Hvor denne Lov ikke bestemmer andet, er Kæremålsfristen fjorten Dage, regnede fra Afgivelsen af den Beslutning, hvorom Talen er. dog at Bestemmelserne i § 926 finde tilsvarende Anvendelse.

Kæremål medfører ikke Opsættelse af Beslutningens Udførelse, medmindre det modsatte bestemmes enten af den Ret, som har afgivet Beslutningen, eller af den Ret, for hvilken Kære rejses, jvf. også § 180.

§ 947.

Kæremål fremsættes skriftlig for den Ret, hvis Beslutning påklages, eller erklæres mundtlig til dennes Retsbog. Rejses Kæremål fra Påtalemyndighedens Side, lader denne uden Ophold samme forkynde for Sigtede og, når nogen anden for det foreliggende Spørgsmåls Vedkommende er at betragte som Modpart, tillige for sidstnævnte, medmindre Påtalemyndigheden i Retten i den pågældendes Overværelse har erklæret at ville rejse sådant Kæremål. Rejses Kæremål af Sigtede eller af nogen, der ikke er Part i selve Sagen, foranstalter Retten under tilsvarende Forudsætning Påtalemyndigheden såvel som den, der ellers måtte være at betragte som Modpart, underrettet om Kæremålet,

Er Sigtede fængslet, og er der ikke Lejlighed for ham til at rejse Kæremål til Retsbogen overensstemmende med foregående Stykke, kan han fremsætte det til den Undersøgelsesrets Retsbog, i hvis Kreds Fængslet ligger, eller til Fængselsbestyrerens Bog (§ 826); Udskrift af Tilførslen bliver da uopholdelig at tilstille den Ret, hvis Beslutning påklages. Har Sigtede Forsvarer, er denne pligtig at bistå ham, således som bestemt i § 918, 2det Stykke,

§ 948.

For så vidt den Ret, hvis Beslutning påkæres, ikke i Medfør af § 213, § 168 eller § 198 omgør Beslutningen således, at Øjemedet med Kæremålet dermed er opnået, indsender den uden Ophold Kæremålet til den overordnede Ret, ledsaget af de fornødne Udskrifter og andre Dokumenter, disse sidste i bekræftede Afskrifter, for så vidt Originalerne ikke kunne undværes, samt efter Omstændighederne af de Bemærkninger, hvortil der fra Rettens Side måtte findes Anledning.

Såvel den, der har rejst Kæremål, som Modparten, kan indgive skriftlige Udtalelser om Sagen til den overordnede Ret; herved gælder det samme, som i foregående Paragrafs to sidste Punktumer er bestemt om selve Kæremålet,

§ 949.

Den overordnede Ret er ikke bunden ved den Bedømmelse af de faktiske Omstændigheder, hvorpå den påklagede Beslutning er grundet. Finder den ny Oplysninger fornødne, giver den, for så vidt den ikke selv vil foranstalte samme indhentede, de i så Henseende fornødne Pålæg; Bestemmelserne i § 932 og § 942, tredie Punktum, finde herved tilsvarende Anvendelse.

Når særlige Grunde findes at tale derfor, kan den overordnede Ret undtagelsesvis på Begæring eller af egen Drift anordne mundtlig Forhandling; Anklager bliver i så Fald altid at beskikke og tillige Forsvarer, medmindre Sigtede selv har antaget en Forsvarer, eller den Forsvarer, som allerede er beskikket for ham, er beføjet til at møde for den overordnede Ret og erklærer sig villig hertil.

Nr. 53. Lov af 26. Marts om Rettens Pleje.

Rettens Afgørelse træffes ved Kendelse og meddeles uden Ophold alle vedkommende.

§ 950.

Mod Landsrettens Afgørelse i et Kæremål kan yderligere Kære til Højesteret ikke finde Sted. medmindre Justitsministeren undtagelsesvis meddeler Tilladelse hertil. Andragende om sådan Tilladelse må indgives inden en Uge, efter at Landsrettens Kendelse er meddelt. På sådant yderligere Kæremål finde Reglerne i de foregående Paragraffer Anvendelse med de fornødne Lempelser.

Kæremål kunne i Højesteret forhandles og afgøres i det i § 930 ommeldte Udvalg.

§ 951.

Beslutninger vedrørende Forberedelsen af et Kæremåls Forhandling kunne i lignende Omfang som bestemt for Ankesagers Vedkommende træffes henholdsvis af Landsrettens eller af Højesterets Formand.