§ 908.

Offentlige Politisager henvises til Behandling ved Retten af Politimesteren (i København Politidirektøren), se dog § 709. Offentlig Anklager beskikkes ikke.

§ 909.

Antager Politimesteren, at Forseelsen ikke egner sig til højere Straf end en Bøde af ikke over 40 Kroner, kan han, i Stedet for straks at henvise Sagen til Retten, lade en Tilsigelse forkynde for Sigtede med en af ham given Påtegning om. at Sigtede, såfremt han vedgår at have gjort sig skyldig i den Forseelse, hvorfor han sigtes, og ønsker sådan Afgørelse, kan erklære sig rede til, uden retslig Forfølgning, indenfor en nærmere angiven Frist, der efter Omstændighederne af Politimesteren efter Begæring kan forlænges, at erlægge den af Politimesteren for dette Tilfælde angivne Bøde. Sådan Erklæring afgives enten ved Tilsigelsens Forkyndelse til den, som iværksætter denne, i hvilket Fald derom gøres Bemærkning på Tilsigelsen, eller inden en Uge ved Meddelelse på Politikontoret. På dette føres en særegen Bog, hvori de i Medfør af det ovenanførte udfærdigede Tilsigelser og de i Anledning af dem afgivne Erklæringer indføres.

Erlægges den vedtagne Bøde i rette Tid, eller afsones den, bortfalder videre Forfølgning, og sådan Afgørelse har da i Tilfælde af Forseelsens Gentagelse lige Virkning med en Dom.

Går Sigtedes Erklæring ud på, at han ikke vil afgøre Sagen på den anførte Måde, eller hvis han overhovedet ikke afgiver nogen Erklæring, bliver Sagen at henvise til Retten ligesom Sager, hvori Politimesteren ikke finder Grund til Anvendelse af denne Paragraf.

§ 910.

Når Sagen er henvist til eller indbragt for Retten, berammer Dommeren, for så vidt han ikke finder, at den straks må afvises (§ 824, jvf. § 968 og § 904), snarest muligt Tid og Sted for Sagens Foretagelse og lader Tiltalte tilsige med mindst Aftens Varsel. Tilsigelsen affattes i Overensstemmelse med Bestemmelserne i § 747, Stykke 2, og skal særlig indeholde Bemærkning om, at Udeblivelse uden oplyst lovligt Forfald kan bevirke, at Tiltalte anses at vedgå Forseelsen, eller efter Omstændighederne, at han vil blive anholdt.

§ 911.

Udebliver Tiltalte uden oplyst lovligt Forfald, eller nægter han at afgive Forklaring, kan Retten, når der ikke under Sagen er Spørgsmål om højere Straf end

Bøder, og Omstændighederne ikke findes at tale herimod, anse ham som den, der vedgår det ham påsigtede Forhold, og påkende Sagen uden videre Bevisførelse.

Når der i en Sag, hvorunder der ikke er Spørgsmål om højere Straf end Bøder, i Tiltaltes Sted møder en Person, der er forsynet med skriftlig Fuldmagt fra Tiltalte og er beredt på at meddele de fornødne Oplysninger, kan Retten modtage den således mødtes Forklaringer og Erklæringer og lægge dem til Grund, som om de vare afgivne af Tiltalte selv.

Frafalder Politiet en begyndt Forfølgning i de i § 709, 3die og 4de Stykke, ommeldte Sager (Lov af 11. Februar 1863 § 2), er den private Klager berettiget til at optage Forfølgningen, når han straks erklærer dette.

§ 912.

Møder den tiltalte (jvf. § 911, 2det Stykke), oplæser Dommeren først de ham tilstillede Rapporter og andre Dokumenter eller den fra en formentlig forurettet indgivne Klage samt Tilsigelsen og opfordrer Tiltalte til at erklære sig over Sigtelsen.

Vedgår Tiltalte derefter at være skyldig i det ham påsigtede Forhold, optages Sagen til Dom, uden at det i Reglen er nødvendigt at tilvejebringe yderligere Oplysninger.

Nægter Tiltalte sig skyldig, eller indrømmer han kun til Dels Sigtelsens Rigtighed. eller finder Dommeren det i øvrigt nødvendigt, føres Bevis i Sagen.

Bevisførelsen sker for den Ret, der behandler Sagen, se dog §§ 162 og 163, jvf. § 193. Såfremt Bevisførelsen ikke kan ske straks, udsætter Dommeren Sagen til et følgende Retsmøde, idet han underretter Tiltalte om, når dette skal afholdes, og tilkendegiver ham, at han ikke kan vente nogen anden Tilsigelse til samme. Dommeren ræffer derhos fornøden Foranstaltning til, at Beviserne i Sagen kunne være til Stede i det således berammede Møde.

§ 913.

Angår Sagen en Lovovertrædelse, for hvilken der i Loven er hjemlet Straf af Bøde eller Konfiskation, kan Dommeren, når han ikke finder Grund til at betvivle Tiltaltes Skyld, give Tiltalte Adgang til at se Sagen afgjort ved, at han vedtager at erlægge en nærmere bestemt Bøde eller at underkaste sig Konfiskation; Lovens Fastsættelse af Bødens Størrelse er herved ikke bindende. Vedtager Tiltalte den tilbudte Afgørelse, tilføres det fornødne herom Retsbogen. Sådan Afgørelse har i Henseende til Fuldbyrdelse og Gentagelsesvirkning samme Virkning som en Dom.

§ 914.

Når Dommeren finder, at Tiltalte er skyldig, men at Sagen efter Brødens Beskaffenhed, såsom navnlig i Tilfælde af første Gang begået ringe Forseelse, egner sig til Afgørelse ved en Advarsel, er han, såfremt Tiltalte ikke erklærer sig derimod, berettiget til i Stedet for at afsige Dom at tildele Tiltalte en sådan Advarsel, for så vidt Sagens Afgørelse på denne Måde ikke er udelukket ved særlig Bestemmelse.

Om den trufne Afgørelse tilføres det fornødne Retsbogen.

§ 915.

Reglerne i §§ 909 og 913—914 finde ikke Anvendelse ved Sager, der påtales offentlig i Medfør af § 2 i midlertidig Lov om. nogle Ændringer i Straffelovgivningen af 1. April 1905.

§ 916.

For så vidt ikke andet foran er bestemt eller følger af Forholdets Natur, skulle de Regler, der ifølge foregående Kapitel, særlig § 907, gælde for andre Underretssager. også komme til Anvendelse i offentlige Politisager.