§ 677.

Forundersøgelse og enkeltstående Retshandlinger foretages ved Underretten, henholdsvis Sø- og Handelsretten, som Undersøgelsesret. Dog kan det i Sager, som henhøre under Landsret eller ere indankede for Landsret eller for Højesteret, undtagelsesvis af Landsrettens eller Højesterets Formand overdrages til et Medlem af Landsretten at handle som Undersøgelsesdommer.

§ 678.

Ved Underretterne, henholdsvis Sø- og Handelsretten, behandles og påkendes i første Instans Sager angående Lovovertrædelser,

a) for hvilke Straffen ikke kan overstige Fængsel eller Tvangsarbejde, eller

b) som falde under en Strafbestemmelse, der alternativt med andre Strafarter hjemler Anvendelse af Formuestraf, simpelt Fængsel, Ris eller Fortabelse af Næringsret, dog at Sigtede eller, hvis han er umyndig, hans Værge kan begære Påkendelse ved Landsretten, når Straffen kan stige til Strafarbejde eller Embeds eller Bestillings Fortabelse, eller

c) for hvilke Straffen for 1ste Gang begået Forbrydelse er bestemt alternativt til Fængsel på Vand og Brød, jvf. midlertidig Lov om nogle Ændringer i Straffelovgivningen af 1. April 1905 § 13. eller Strafarbejde eller ifølge Straffelovens § 229 til Strafarbejde alene, når Sigtede afgiver en fuldstændig og troværdig Tilståelse, og han eller hans Værge ikke begærer Påkendelse ved Landsret, eller

d) som behandles ved Sø- og Handelsretten (§ 9. 1ste Stykke) eller ved Underretten ifølge denne Lovs § 18;

e) Sager, hvorunder der enten alene eller i Forbindelse med en Straffepåstand, der hører under Underrettens Påkendelse. nedlægges Påstand om nogen af de i § 675 nævnte Følger, dog med Undtagelse af de under Nr. 2 og 4 ommeldte Sager;

f) Sager om Oprejsning for uforskyldt Anholdelse;

g) Sager om Erstatning for uforskyldt Varetægtsfængsel eller for uforskyldt Udståelse af Straf, når den, som kræver Erstatningen, ikke samtidigt med Erstatningsbegæringen forlanger Påkendelse ved Landsret,

Sager, der rejse sig af politiske Lovovertrædelser, eller i hvilke legemlig Revselse må antages at være forskyldt som Tillægsstraf, jvf. midlertidig Lov om nogle Ændringer i Straffelovgivningen af 1. April 1905 § 5, blive dog altid at behandle ved Landsretterne. Også andre Sager kan Påtalemyndigheden indbringe umiddelbart for Landsretten, når den af særlige Grunde tinder dette hensigtsmæssigt, og Sigtede eller dennes Værge samtykker deri.

§ 679.

Ved Landsretterne behandles og påkendes i første Instans de Sager, der ikke efter § 678 ere henlagte til Underretterne.

Nævninger skulle medvirke

a) i Misgerningssager.

En Sag regnes for en Misgerningssag, når den angår en Forbrydelse, for hvilken Loven hjemler Livsstraf eller, uden at sådant er betinget af Gentagelse, livsvarigt Strafarbejde.

b) i Sager, der rejse sig af politiske Lovovertrædelser.

c) i Sager angående Anvendelse af Straffelovens § 299.

d) i Sager, hvor legemlig Revselse må antages at være forskyldt som Tillægsstraf, jvf. midlertidig Lov om nogle Ændringer i Straffelovgivningen af 1. April 1905.

e) i Sager, som ikke falde ind under a.. b., c. eller d., når Strafarbejde eller Fortabelse af Embede, Bestilling eller Valgret må antages at være forskyldt. I disse Sager bortfalder dog Nævningernes Medvirkning, når Sigtede eller hans Værge forlanger Sagen pådømt uden Anvendelse af Nævninger. Ligeledes skal Nævningers Medvirken bortfalde i disse Sager, når Sigtelsen alene angår Vold på Person eller alene Forbrydelse mod Sædeligheden eller alene nogen af de i alm. borg. Straffelovs Kapitel 23—27 omhandlede Forbrydelser, og den sigtede forhen har været dømt for nogen Forbrydelse af samme Art til Strafarbejde eller mindst to Gange eller ved Vold en Gang til højere Straf end simpelt Fængsel, og der ikke er forløbet 10 År efter Udståelsen af den sidste Straf til Udøvelsen af den Handling, for hvilken han sigtes.

f) i Sager om Erstatning for uforskyldt Varetægtsfængsel eller for uforskyldt Udståelse af Straf, når den. som kræver Erstatningen, begærer Spørgsmålet, om sådan Erstatning tilkommer ham, afgjort under Medvirkning af Nævninger, og Krav herom fremsættes samtidig med Begæringen om Erstatningen.

Også i andre Sager end de ovenfor nævnte kan Landsretten, når Påtalemyndiglieden og Sigtede eller dennes Værge derom ere enige, bestemme, at Nævninger skulle medvirke.

§ 680.

Ved Anvendelsen af Reglerne i §§ 678 (jvf. dog sidste Stykke) og 679 litra a. kommer, når Sigtelsen angår Forsøg eller Meddelagtighed, den Strafbestemmelse i Betragtning, som vilde være anvendelig, hvis Forbrydelsen var fuldbyrdet, eller Sigtede var Gerningsmand.

§ 681.

Finder Forening af tiere Straffesager Sted, og nogen af dem hører under Landsret eller kræver Nævningers Medvirkning, blive de alle at behandle og påkende henholdsvis for Landsret og med Nævninger. Forening af Sager mod flere Sigtede, som adskilte vilde høre under Landsret uden og under Landsret med Nævninger, bør dog kun finde Sted, når særegne Grunde tale derfor.

§ 682.

Retten prøver uden Begæring derom, om en Sag hører under dens Virkekreds, og om Nævninger skulle medvirke ved Påkendelsen. I de i § 679 litra d. og litra e., 1ste Punktum, omhandlede Tilfælde beror en sådan Afgørelse på Rettens eget Skøn om den forskyldte Strafs Art eller Størrelse. Er Domsforhandling ved Landsret begyndt, skal det dog ikke være nødvendigt at afvise Sagen, fordi det findes, at den burde have været anlagt ved Underret. Er Domsforhandling ved Nævninger be-

gyndt, kan disses Medvirkning efter Rettens Bestemmelse vedblive, selv om det findes at Sagen burde have været foretagen uden Nævninger.

En Afgørelse af Underret, hvorved en Sigtets Begæring om Sagens Påkendelse ved Landsret afslås, såvel som en Afgørelse af Landsret, hvorved Påtalemyndighedens eller Sigtedes Begæring om Sagens Påkendelse under Medvirkning af Nævninger afslås, kan påkæres.

§ 683.

Til Landsrettens Virkekreds høre endvidere Afgørelser i Anledning af Påanke af eller Kæremål mod Underrettens Lomme, Kendelser og Beslutninger.

§ 684.

Under Højesteret høre alle Afgørelser i Anledning af Påanke af eller Kæremål mod Landsrettens Domme, Kendelser og Beslutninger, derunder indbefattet Handlinger af det Medlem af Landsretten, hvem det måtte være overdraget at handle som Undersøgelsesdommer.