Kapitel 84.

Kapitel 84.

Genoptagelse.

§ 952.

Når en Forfølgning, som ved Undersøgelsesret har været indledet mod en bestemt Sigtet, standses (§ 808), eller når, efter at Tiltale er rejst, Forfølgningen frafaldes, uden at Dom bliver afsagt, kan, udenfor det i § 809, 2det Stykke, omhandlede Tilfælde, ny Forfølgning ved Undersøgelsesret eller ny Tiltale kun rejses, når ny Beviser af Vægt senere komme for Dagen, eller de i nedenstående § 953 angivne Betingelser ere til Stede. Derimod er den Omstændighed, at Undersøgelsesretten i Henhold til § 800 har nægtet at tage en Begæring om Forundersøgelse til Følge eller i Henhold til § 808 har standset en begyndt Forundersøgelse, ikke til Hinder for, at Tiltale rejses ved den dømmende Ret.

§ 953.

Genoptagelse af en Sag, som er pådømt ved Højesteret eller ved Landsret under Medvirkning af Nævninger eller ifølge Anke, og hvorunder Tiltalte er frifunden, kan finde Sted efter Justitsministerens Begæring,

1. når det ifølge en Tilståelse, Tiltalte senere har afgivet, eller andre Beviser, der senere ere komne for Dagen, må antages, at han har begået Forbrydelsen;

2. når falske Forklaringer eller Erklæringer ere afgivne under Sagen af Vidner eller Syns- eller Skønsmænd, eller falske eller forfalskede Dokumenter ere benyttede under samme, eller noget strafbart Forhold, sigtende til at påvirke eller bestemme Sagens Udfald, er udvist enten af Tiltalte eller af nogen, der i Medfør af sit Embede eller offentligt Hverv har medvirket ved Sagens Behandling, og der efter Omstændighederne er god Grund til at antage, at sådant har bevirket eller medvirket til, at Tiltalte har undgået Domfældelse.

Nr. 53. Lov af 26. Marts om Rettens Pleje.

Under tilsvarende Betingelser kan Genoptagelse tinde Sted, hvor Tiltalte påstås at have gjort sig skyldig i en væsentlig større Forbrydelse end den, hvorfor han er domfældt.

§ 954.

På Begæring af en Domfældt kan Genoptagelse af en ved Højesteret eller ved en Landsret under Medvirkning af Nævninger eller ifølge Anke pådønit Sag finde Sted:

1. når ny Oplysninger tilvejebringes, og det skønnes antageligt, at disse, om de havde foreligget under Sagen, kunde have bevirket Frifindelse eller Anvendelse af en væsentlig mildere Strafbestemmelse;

2. når noget sådant Forhold oplyses som ommeldt i § 953 Nr. 2, og det skønnes antageligt, at sådant kan have bevirket eller medvirket til Domfældelsen.

Bestemmelserne i § 918, 2det og 3die Punktum, finde her tilsvarende Anvendelse.

Komme Omstændigheder, som antages at give Tiltalte eller andre på hans Vegne Føje til at andrage på Sagens Genoptagelse, til Rettens eller Justitsministerens Kundskab, bør de derom underrette vedkommende.

§ 955.

Genoptagelse kan ikke finde Sted, så længe Anke i Medfør af Lovens almindelige Regler står åben, eller så længe en rejst Ankesag henstår uafgjort.

At Straffen er udstået, er ikke til Hinder for Genoptagelse.

§ 956.

Begæring om Genoptagelse fremsættes for Højesteret, når denne Ret ifølge Påanke har afsagt Dommen, og Sagen har været pådømt uden Medvirkning af Nævninger for Landsretten. I andre Tilfælde fremsættes Begæring for den Landsret, der har pådømt Sagen, selv om Sagen ifølge Anke har været påkendt i Højesteret,

Begæringen indgives skriftlig og må angive de Omstændigheder, hvorpå den støttes, og de Beviser, som formenes at skulle give Sagen et andet Udfald. Er Tiltalte fængslet, kan hans Begæring fremsættes overensstemmende med § 826 til Undersøgelsesrettens Retsbog eller Fængselsbestyrerens Bog. Er Begæringen støttet på nogen sådan Grund som nævnt i § 953 Nr. 2, jvf. § 954 Nr. 2, må den så vidt muligt være ledsaget af Udskrift af en over den pågældende afsagt Straffedom. Udskrift af den tidligere Dom bør medfølge.

§ 957.

Findes i Begæringen ingen Grund opgivet, som efter Loven kan bevirke Genoptagelse, eller findes de påberåbte Omstændigheder eller Bevisligheder åbenbart betydningsløse, kan Retten straks ved Kendelse afvise Begæringen.

Finder Retten ikke Anledning til sådan Afvisning, giver den, for så vidt der ikke allerede med Begæringen er forelagt den en Erklæring fra Modparten, som efter Omstændighederne skønnes fyldestgørende, denne Lejlighed til at udtale sig skriftlig eller mundtlig.

§ 958.

Finder Retten, at yderligere Oplysninger bør tilvejebringes, inden Afgørelse træffes om, hvorvidt Genoptagelse bør finde Sted, giver den, for så vidt den ikke selv vil foranstalte disse tilvejebragte, de i så Henseende fornødne Pålæg. Skulle

Nr. 53. Lov af 26. Marts om Rettens Pleje. 64

Vidner eller Tiltalte afhøres, sker Afhørelsen ved vedkommende Undersøgelsesret overensstemmende med Reglerne om retslig Forundersøgelse i Kapitel 73, medmindre Retten anser det nødvendigt til Sagens fuldstændige Oplysning selv at modtage de pågældende Forklaringer; Retten kan bestemme, at retslig Forundersøgelse skal finde Sted.

Hvor Begæringen om Genoptagelse er støttet på, at et sådant strafbart Forhold er begået, som nævnt i § 953 Nr. 2, jvf. § 954 Nr. 2, men en Straffesag, som derom er rejst, endnu ikke er afsluttet, bliver, om fornødent. Afgørelsen at udsætte, indtil sådan Straffesag er endt.

Beslutninger vedrørende Forberedelsen af Forhandlingen af en Begæring om Genoptagelse kunne i lignende Omfang som bestemt for Ankesagers Vedkommende træfies af Landsrettens eller Højesterets Formand.

§ 959.

Retten afgør ved Kendelse, om Begæringen skal tages til Følge eller forkastes; tages den til Følge, går Kendelsen ud på, at ny Domsforhandling skal finde Sted. Dog kan Retten efter Omstændighederne, når den finder en Begæring om Genoptagelse til Fordel for Domfældte begrundet, og Påtalemyndigheden indvilliger deri, straks uden ny Domsforhandling afsige Frifindelsesdom eller Dom, hvorved en mildere Straffebestemmelse bringes i Anvendelse. Er Domfældte død, skal Retten altid uden ny Domsforhandling enten forkaste Begæringen om Genoptagelse eller afsige Dom, hvorved den ældre Dom ophæves.

§ 960.

Den ny Domsforhandling foregår ved den Landsret, som tidligere har dømt i Sagen. Den forberedes og fremmes overensstemmende med de almindelige om Domsforhandling for Landsret givne Regler; om Nævninger skulle medvirke, bestemmes efter Reglerne i § 679, Ingen Dommer eller Nævning, som har gjort Tjeneste under den tidligere Sag, må medvirke ved den ny Domsforhandling.

§ 961.

Hvor Genoptagelse er tilstå aet alene efter Begæring af Domfældte eller nogen af de i § 918, 2det og 3die Punktum, nævnte Personer, må den ny Dom ikke i noget Punkt afvige fra den tidligere Dom til Skade for ham. I andre Tilfælde må sådan Afvigelse ikke ske for de Punkters Vedkommende, som ikke berøres af Genoptagelsesgrunden.

§ 962.

Mod en Kendelse af en Landsret, hvorved Genoptagelse er tilstået eller nægtet af en Sag, der kun ifølge Anke har været pådømt ved Landsretten, kan Kæremål ikke rejses, medmindre Justitsministeren undtagelsesvis meddeler Tilladelse hertil (§ 945, 3die Stykke).

§ 963.

Begæring om Genoptagelse medfører ikke Udsættelse eller Standsning af Dommens Fuldbyrdelse, medmindre Retten bestemmer det modsatte; det samme gælder om Beslutning om Genoptagelse, der træffes i Henhold til § 953. Er Genoptagelse besluttet i Henhold til § 954, bliver Fuldbyrdelsen altid at udsætte eller standse, hvis Domfældte begærer det,

§ 964.

Er en udebleven Tiltalt bleven domfældt ved Landsretten i en Nævningesag uden overensstemmende med § 829 Nr. 3 at have samtykket i. at Sagen er bleven

Nr. 53. Lov af 26. Marts om Rettens Pleje.

fremmet i hans Fraværelse, eller ved Underret, henholdsvis Sø- og Handelsretten, uden at Anke overensstemmende med Reglerne i Kapitel 81 står ham Åben, kan han begære Sagen genoptagen til ny Forhandling, når han godtgør, at han har haft lovligt Forfald og ved ham utilregnelige Omstændigheder har været forhindret fra i Tide at anmelde dette, eller at Stævningen ikke betimelig er kommen til hans Kundskab. Begæringen må fremsættes inden sådan Frist som bestemt i § 925, jvf. § 926. Reglerne i §§ 956—959 og 962 finde herved tilsvarende Anvendelse.

Udebliver Domfældte under den ny Domsforhandling, hæver Retten ved Kendelse Sagen, og den afsagte Dom bliver stående ved Magt,

Under tilsvarende Betingelser, som i denne Paragrafs første Stykke angivet, kan Tiltalte begære Genoptagelse af en af ham rejst Ankesag, som er afvist på Grund af hans Udeblivelse.

§ 965.

Har en Domfældt udstået Straf, der bortfalder enten som Følge af Anke eller af Genoptagelse, har han Krav på Erstatning. De i § 775 for Sager angående Erstatning for Varetægtsfængsel givne Regler komme i øvrigt til Anvendelse også på disse Sager.

Når en Straffesag genoptages i Medfør af §§ 953 eller 954, og Forfølgningen leder til Domfældelse af Sigtede, bliver det, hvis denne har oppebåret Erstatning i Anledning af en tidligere i samme Sag stedfunden Anholdelse eller Fængsling, i Dommen at bestemme, at Erstatningen skal tilbagebetales til Statskassen.