Indhold
- 1909: Lov
- Lov om Rettens Pleje.*)
- Første Bog.
- Første Afsnit.
- Domstolenes Ordning.
- Kapitel 1.
- Kapitel 2.
- Kapitel 3.
- Kapitel 4.
- Kapitel 5.
- Andet Afsnit.
- Nævningers Kaldelse.
- Kapitel 6.
- Kapitel 7.
- Kapitel 8.
- Kapitel 9.
- Tredie Afsnit.
- Sagførere.
- Kapitel 10.
- Kapitel 11.
- Kapitel 12.
- Kapitel 13.
- Fjerde Afsnit.
- Politimyndigheden.
- Kapitel 14.
- Anden Bog.
- Kapitel 15.
- Kapitel 16.
- Kapitel 17.
- Kapitel 18.
- Kapitel 19.
- Tredie Bog.
- Første Afsnit.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 20.
- Kapitel 21.
- Kapitel 22.
- Kapitel 23.
- Kapitel 24.
- Kapitel 25.
- Kapitel 26.
- Kapitel 27.
- Kapitel 28.
- Kapitel 29.
- Kapitel 30.
- Andet Afsnit.
- Rettergangsmåden.
- Kapitel 31.
- Kapitel 32.
- Kapitel 33.
- Kapitel 34.
- Kapitel 35.
- Kapitel 36.
- Kapitel 37.
- Kapitel 38.
- Kapitel 39.
- Kapitel 40.
- Kapitel 41.
- Kapitel 42.
- Kapitel 43.
- Tredie Afsnit.
- Eksekution og Tvangsauktion.
- Kapitel 44.
- Kapitel 45.
- Kapitel 46.
- Kapitel 47.
- Kapitel 48.
- Kapitel 49.
- Kapitel 50.
- Kapitel 51.
- Kapitel 52.
- Fjerde Afsnit.
- Udpantning samt Indsættelses- og Udsættelsesforretninger.
- Kapitel 53.
- Kapitel 54.
- Femte Afsnit.
- De foreløbige Retsmidler.
- Kapitel 55.
- Kapitel 56.
- Sjette Afsnit.
- Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v., Tvangsakkord udenfor Konkurs samt Konkurs.
- Kapitel 57.
- Kapitel 58.
- Kapitel 59.
- Fjerde Bog.
- Første Afsnit.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 60.
- Kapitel 61.
- Kapitel 62.
- Kapitel 63.
- Kapitel 64.
- Andet Afsnit
- Midler til Sagens Oplysning m. m.
- Kapitel 65.
- Kapitel 66.
- Kapitel 67.
- Kapitel 67.
- Kapitel 68.
- Kapitel 69.
- Kapitel 70.
- Kapitel 71.
- Tredie Afsnit.
- Undersøgelse, førend Tiltale er rejst, i Sager, som forfølges af Overøvrigheden eller Politiet.
- Kapitel 72.
- Kapitel 73.
- Fjerde Afsnit.
- Tiltale og Domsforhandling ved Landsret.
- Kapitel 74.
-
Kapitel 75.
- § 827.
- § 828.
- § 829.
- § 830.
- § 831.
- § 832.
- § 833.
- § 834.
- § 835.
- § 836.
- § 837.
- § 838.
- § 839.
- § 840.
- § 841.
- § 842.
- § 843.
- § 844.
- § 845.
- § 846.
- § 847.
- § 848.
- § 849.
- § 850.
- § 851.
- § 852.
- § 853.
- § 854.
- § 855.
- § 856.
- § 857.
- § 858.
- § 859.
- § 860.
- § 861.
- § 862.
- § 863.
- § 864.
- § 865.
- § 866.
- § 867.
- § 868.
- § 869.
- § 870.
- § 871
- § 872.
- § 873.
- § 874.
- § 875.
- § 876.
- § 877.
- § 878.
- § 879.
- § 880.
- § 881.
- § 882.
- § 883.
- § 884.
- § 885.
- § 886.
- § 887.
- § 888.
- § 889.
- Kapitel 76.
- Kapitel 77.
- Femte Afsnit.
- Tiltale og Domsforhandling ved Underret samt ved Sø- og Handelsretten.
- Kapitel 78.
- Kapitel 79.
- Sjette Afsnit.
- Retsmidler mod trufne Afgørelser.
- Kapitel 80.
- Kapitel 81.
- Kapitel 82.
- Kapitel 83.
- Kapitel 84.
- Syvende Afsnit.
- Regler om Påtale af særlige Myndigheder og om Anke af visse private Straffesager samt om Forfølgning af borgerlige Krav under Straffesager.
- Kapitel 85.
- Kapitel 86.
- Kapitel 87.
- Ottende Afsnit.
- Fuldbyrdelsen af Domme i Straffesager.
- Kapitel 88.
- Niende Afsnit.
- Sagsomkostninger og Rettergangsbøder i Straffesager.
- Kapitel 89.
- Kapitel 90.
- Tiende Afsnit.
- Kapitel 91.
- Femte Bog.
- Kapitel 92.
- Kapitel 93.
Alle forekomster
Kapitel 42.
Fremgangsmåden, når nogen skal umyndiggøres, eller Enke skal sættes under fast Lavværgemål.
§ 448.
Begæring om Umyndiggørelse kan fremsættes af pågældendes Ægtefælle, Slægtninge i op- eller nedstigende Linie eller første Sidelinie, Værge, Kurator eller Lavværge.
Derhos bør i alle Tilfælde Øvrigheden andrage på nogens Umyndiggørelse, når dette efter de Oplysninger, som enten fra vedkommende selv, hans Slægt eller Venner eller på anden Måde ere komne Øvrigheden i Hænde, må anses for rigtigt. Endelig kan enhver selv andrage på at blive umyndiggjort.
§ 449.
Begæring om Umyndiggørelse indleveres skriftlig til Underretten på det Sted, hvor den pågældende, om hvis Umyndiggørelse der er Spørgsmål, bor eller opholder sig; har han ikke bekendt Bopæl eller Opholdssted, da til Underretten på det Sted, hvor hans sidste bekendte Bopæl eller Opholdssted er beliggende.
Skriftlige Beviser for de Omstændigheder, ved hvilke Umyndiggørelsen skal begrundes, skulle så vidt muligt ledsage Andragendet. Skønnes yderligere Oplysninger fornødne, kan Underretsdommeren gøre vedkommende opmærksom herpå og opfordre ham til at tilvejebringe dem, ligesom Underretsdommeren kan indkalde den, der søges umyndiggjort, til at møde for sig.
Nr. 53. Lov af 26. Marts om Rettens Pleje.§ 450.
Er Begæringen udgået fra den. om hvis Umyndiggørelse der er Spørgsmål. eller indvender han ikke noget derimod, efter at han af Underretsdommeren er opfordret til at møde og erklære sig derom, tilfalder det Underretsdommeren ifølge de foreliggende Oplysninger at afgøre, om der er tilstrækkelig Grund til Umyndiggørelse, og i bekræftende Fald har han da at afgive endeligt Umyndiggørelsesdekret, som ikke kan påkæres.
I alle andre Tilfælde har Underretsdommeren at indsende Andragendet og de samme ledsagende Beviser i Forbindelse med sådan skriftlig Erklæring, hvortil han måtte finde Grund, til den Landsret, under hvilken han står.
Dersom Umyndiggørelsesgrunden findes at være sandsynliggjort ved de fremlagte Beviser, og der kan antages at være Fare forbunden med Opsættelse, kan Underretsdommeren uden Hensyn til Indsendelsen til Landsretten afgive et foreløbigt Umyndiggørelsesdekret, der, da det straks træder i Kraft, bliver at tinglæse og at kundgøre i Statstidenden eller ved Kirkestævne med de Retsvirkninger, som Plakat af 10. April 1841 bestemmer. Samtidig med Dekretets Afgivelse beskikker Underretsdommeren en foreløbig Værge.
§ 451.
Landsrettens Formand beskikker en Sagfører til at varetage dens Tarv, som søges umyndiggjort, hvis ikke en Sagfører anmelder sig som antagen af denne, og berammer derefter mundtlig Forhandling af Sagen i et Retsmøde, til hvilket begge Parter indkaldes ved Foranstaltning af Landsrettens Formand og med et af ham bestemt Varsel.
§ 452.
Efter at Parterne have ytret sig, afgør Retten på Grundlag af de foreliggende skriftlige Beviser og Erklæringer, om endeligt Umyndiggørelsesdekret skal afgives, eller om Begæringen herom skal nægtes.
§ 453.
Udebliver den, der andrager på nogens Umyndiggørelse, i noget af de i §§ 451 og 452 omhandlede Møder, afvises Sagen, dersom ikke Retten i Omstændighederne finder Grund til at udsætte den.
§ 454.
Med Hensyn til Pålæg af Omkostningerne ved heromhandlede Fremgangsmåde, derunder indbefattet Salær til den ifølge § 451 beskikkede Sagfører, komme Reglerne i Kapitel 29 til Anvendelse, således at den, der umyndiggøres, betragtes som tabende.
§ 455.
Den ovenangivne Fremgangsmåde bliver også at anvende, når der af andre fremsættes Begæring om, at Enke må sættes under fast Lavværgemål.
Når en Enke selv begærer at blive sat under fast Lavværgemål, har Underretsdommeren uden videre Undersøgelse at tage Begæringen til Følge.
§ 456.
Når endeligt Umyndiggørelsesdekret er afgivet, eller når det er besluttet, at en Enke skal sættes under fast Værgemål, påhviler det vedkommende Ret straks at
Nr. 53. Lov af 26. Marts om Rettens Pleje.give den til Værges eller Lavværges Udnævnelse kompetente Myndighed Underretning herom.
§ 457.
Når enten Øvrigheden eller den Person, der er erklæret umyndig eller sat under fast Lawærgemål, eller nogen af de i § 448, 1ste Stykke, angivne Personer for Landsretten tror at kunne oplyse, at der ikke længere er Grund til denne Foranstaltnings Vedbliven, har pågældende at indgive et Andragende til Landsretten i den Kreds, hvor den umyndiggjorte bor, om at måtte blive stedet til i et Retsmøde at begrunde eller lade begrunde en Begæring om Umyndiggørelsens Ophævelse. Er Sindssvaghed Umyndiggørelsesgrunden, kan der dog i Reglen ikke tages Hensyn til et af den umyndiggjorte eller af andre på hans Vegne indgivet Andragende, medmindre det er ledsaget af Anbefaling fra en Embedslæge eller fra Overlægen på den Helbredelsesanstalt, på hvilken den umyndiggjorte måtte være anbragt.
Derefter har Landsretten at beramme et Retsmøde, om hvilket der meddeles den umyndiggjortes Værge betimelig Underretning; i Retsmødet høres de pågældende, og de fremførte Beviser overvejes, hvorefter Landsretten enten ophæver Umyndiggørelsesdekretet eller afslår Begæringen herom.
I sidste Fald bæres Omkostningerne ved Forhandlingerne af den, der har rejst Sagen. Ophæves Dekretet, afholdes Omkostningerne af det offentlige.
§ 458.
De om Landsretsproceduren givne Forskrifter komme i øvrigt med de af det foregående følgende Lempelser til Anvendelse i disse Sager. Med Hensyn til offentlig Gengivelse af Forhandlingerne i sådanne Sager finde Bestemmelserne i § 446 tilsvarende Anvendelse.