Indhold
- 1909: Lov
- Lov om Rettens Pleje.*)
- Første Bog.
- Første Afsnit.
- Domstolenes Ordning.
- Kapitel 1.
- Kapitel 2.
- Kapitel 3.
- Kapitel 4.
- Kapitel 5.
- Andet Afsnit.
- Nævningers Kaldelse.
- Kapitel 6.
- Kapitel 7.
- Kapitel 8.
- Kapitel 9.
- Tredie Afsnit.
- Sagførere.
- Kapitel 10.
- Kapitel 11.
- Kapitel 12.
- Kapitel 13.
- Fjerde Afsnit.
- Politimyndigheden.
- Kapitel 14.
- Anden Bog.
- Kapitel 15.
- Kapitel 16.
- Kapitel 17.
- Kapitel 18.
- Kapitel 19.
- Tredie Bog.
- Første Afsnit.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 20.
- Kapitel 21.
- Kapitel 22.
- Kapitel 23.
- Kapitel 24.
- Kapitel 25.
- Kapitel 26.
- Kapitel 27.
- Kapitel 28.
- Kapitel 29.
- Kapitel 30.
- Andet Afsnit.
- Rettergangsmåden.
- Kapitel 31.
- Kapitel 32.
- Kapitel 33.
- Kapitel 34.
- Kapitel 35.
- Kapitel 36.
- Kapitel 37.
- Kapitel 38.
- Kapitel 39.
- Kapitel 40.
- Kapitel 41.
- Kapitel 42.
- Kapitel 43.
- Tredie Afsnit.
- Eksekution og Tvangsauktion.
- Kapitel 44.
- Kapitel 45.
- Kapitel 46.
- Kapitel 47.
- Kapitel 48.
- Kapitel 49.
- Kapitel 50.
- Kapitel 51.
- Kapitel 52.
- Fjerde Afsnit.
- Udpantning samt Indsættelses- og Udsættelsesforretninger.
- Kapitel 53.
- Kapitel 54.
- Femte Afsnit.
- De foreløbige Retsmidler.
- Kapitel 55.
- Kapitel 56.
- Sjette Afsnit.
- Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v., Tvangsakkord udenfor Konkurs samt Konkurs.
- Kapitel 57.
- Kapitel 58.
- Kapitel 59.
- Fjerde Bog.
- Første Afsnit.
- Almindelige Bestemmelser.
- Kapitel 60.
- Kapitel 61.
- Kapitel 62.
- Kapitel 63.
- Kapitel 64.
- Andet Afsnit
- Midler til Sagens Oplysning m. m.
- Kapitel 65.
- Kapitel 66.
- Kapitel 67.
- Kapitel 67.
- Kapitel 68.
- Kapitel 69.
- Kapitel 70.
- Kapitel 71.
- Tredie Afsnit.
- Undersøgelse, førend Tiltale er rejst, i Sager, som forfølges af Overøvrigheden eller Politiet.
- Kapitel 72.
- Kapitel 73.
- Fjerde Afsnit.
- Tiltale og Domsforhandling ved Landsret.
- Kapitel 74.
-
Kapitel 75.
- § 827.
- § 828.
- § 829.
- § 830.
- § 831.
- § 832.
- § 833.
- § 834.
- § 835.
- § 836.
- § 837.
- § 838.
- § 839.
- § 840.
- § 841.
- § 842.
- § 843.
- § 844.
- § 845.
- § 846.
- § 847.
- § 848.
- § 849.
- § 850.
- § 851.
- § 852.
- § 853.
- § 854.
- § 855.
- § 856.
- § 857.
- § 858.
- § 859.
- § 860.
- § 861.
- § 862.
- § 863.
- § 864.
- § 865.
- § 866.
- § 867.
- § 868.
- § 869.
- § 870.
- § 871
- § 872.
- § 873.
- § 874.
- § 875.
- § 876.
- § 877.
- § 878.
- § 879.
- § 880.
- § 881.
- § 882.
- § 883.
- § 884.
- § 885.
- § 886.
- § 887.
- § 888.
- § 889.
- Kapitel 76.
- Kapitel 77.
- Femte Afsnit.
- Tiltale og Domsforhandling ved Underret samt ved Sø- og Handelsretten.
- Kapitel 78.
- Kapitel 79.
- Sjette Afsnit.
- Retsmidler mod trufne Afgørelser.
- Kapitel 80.
- Kapitel 81.
- Kapitel 82.
- Kapitel 83.
- Kapitel 84.
- Syvende Afsnit.
- Regler om Påtale af særlige Myndigheder og om Anke af visse private Straffesager samt om Forfølgning af borgerlige Krav under Straffesager.
- Kapitel 85.
- Kapitel 86.
- Kapitel 87.
- Ottende Afsnit.
- Fuldbyrdelsen af Domme i Straffesager.
- Kapitel 88.
- Niende Afsnit.
- Sagsomkostninger og Rettergangsbøder i Straffesager.
- Kapitel 89.
- Kapitel 90.
- Tiende Afsnit.
- Kapitel 91.
- Femte Bog.
- Kapitel 92.
- Kapitel 93.
Alle forekomster
Kapitel 11.
Sagføreres Rettigheder og Pligter.
§ 118.
Sagførerne ere på den Måde og med de Begrænsninger, som i denne Lov bestemt, eneberettigede til at udføre Retssager for andre. En Bemyndigelse til i eget Navn at indtale en Fordring eller anden Rettighed („Mandatarfuldmagt") kan ikke give den, hvem Bemyndigelsen er given, Ret til selv at møde i Sagen, når han ikke vilde være berettiget til at give Møde som Sagfører for vedkommende Domstol i den pågældende Sag.
Indgreb i Sagførernes Eneret, derunder indbefattet, at nogen uberettiget offentlig betegner sig som Sagfører, anses med Bøder fra 50 til 200 Kr., hvilken Straf, når Forseelsen er sket gennem Proformaretshandler, ved hvilke det er givet Udseende af, at vedkommende optræder som Transporthaver, kan stige til 500 Kr. Overenskomster om, at Transportgiveren skal betale Bøden, ere ugyldige, og det i Tilfælde af sådant Proformaværk tilsagte Vederlag for Udførelse af Sager kan ikke søges betalt samt kan, hvis det er erlagt, søges tilbage.
§ 119.
Ingen Sagfører er, bortset fra de Tilfælde, hvor han hertil kan beordres, pligtig at påtage sig Udførelsen af en Retssag.
Nr. 53. Lov af 26. Marts om Rettens Pleje.§ 120.
Sagførere ere pligtige med Flid og Troskab at udføre de dem betroede Forretninger. De ere pligtige at fremme de dem betroede Retssager med den Hurtighed; som Tilfældets Beskaffenhed tillader. De må som en Følge heraf ikke forhale Sagerne ved unødvendige Udsættelser, grundløse Formalitetsindsigelser eller andre Udflugter. De skulle afholde sig fra usømmelig Tale og Skrivemåde for Retten og efterkomme de Pålæg, som særlig gives dem af Retten i Medfør af denne Lov.
§ 121.
Ingen Sagfører må kræve højere Betaling, end der skønnes billigt, for den Bistand og Tjeneste, han i sådan Egenskab yder ved Udførelse af Retssager.
For øvrigt er det ikke forbudt at betinge sig højere Betaling for det Tilfælde, at Sagen vindes, end for det Tilfælde, at den helt eller for en Del tabes, lige så lidt som det er forbudt at betinge sig en vis Andel i Sagens Genstand.
Overenskomster om Betaling, der Åbenbart forurette en af Parterne, ere ugyldige.
§ 122.
Enhver Sagfører, der er antagen til Udførelse af beneficerede Sager, jvf. § 322, er pligtig til for ubemidlede, der henvises til ham, at affatte Besværinger til Øvrighedsmyndigheder og Ansøgning om fri Proces, endvidere til at affatte Forligsindkaldelser og Stævninger i borgerlige Sager, som vedkommende ønsker at anlægge ved den Ret, for hvilken Sagføreren er antagen, for så vidt der ikke er Adgang til at opnå Rettens Bistand efter § 416, 1ste Stykke. Sådanne Henvisninger foretages af Politimesteren, som skønner over de pågældendes Uformuenhed og iagttager, at Henvisningerne fordeles ligelig mellem de pågældende Sagførere. — Disse Bestemmelser gælde dog indtil videre ikke for de Sagførere, der have Kontor i København eller på Frederiksberg; men Bestemmelserne kunne af Justitsministeriet, når Omstændighederne måtte tale derfor, med fornøden Tillempelse udvides til også at omfatte dem.
På de Årlige Finanslove bevilges det fornødne Beløb til Vederlag til de pågældende Sagførere for deres heromhandlede Virksomhed. De nærmere Regler for Fastsættelsen og Udbetalingen af disse Vederlag gives af Justitsministeren.
§ 123.
Sagførere, som overtræde de i nærværende Lov givne Forskrifter eller i øvrigt forse sig i deres Virksomhed som Sagførere, anses med de i Straffelovens § 144 omhandlede Straffe.
Når den Straf, som skal pålægges en Sagfører, ikke er højere end Bøder, og ingen særlig Bevisførelse udfordres for at oplyse det strafbare Forhold, kan Straffen pålægges under den Sag, med Hensyn til hvilken Forseelsen er begået, enten ved en særskilt Kendelse eller ved den endelige Dom.