§ 728.

Ting, der antages at være af Betydning som Bevismidler eller at burde konfiskeres, eller som ved Forbrydelsen ere fravendte nogen, af hvem de kunne kræves tilbage, tages i Bevaring, hvor dette skønnes fornødent. Udleveres sådanne Ting ikke frivillig af den, i hvis Besiddelse de ere, eller kræves de tilbage af nogen, der frivillig har udleveret dem. kunne de beslaglægges overensstemmende med nedenstående Regler.

Skriftlige Meddelelser mellem Sigtede og de i § 160 nævnte Personer ere ikke Genstand for Beslaglæggelse, så længe de ere i de sidstnævnte Personers Besiddelse og disse ikke sigtes for Delagtighed i Forbrydelsen.

§ 729.

Beslutning om Beslaglæggelse tages af Retten. Politiet kan dog, hvor sådan Beslutning ikke uden Fare kan afventes, foretage en foreløbig Beslaglæggelse, men Beretning om denne må da uden Ophold og senest inden 24 Timer forelægges for Retten, der afgør, om Beslaglæggelsen skal opretholdes. Samme Beføjelse som Politiet har enhver anden, når den pågældende træffes i Udførelsen af en Forbrydelse eller på friske Spor. Kan i dette Tilfælde Forelæggelse for Retten ikke straks finde Sted, skal det beslaglagte uopholdelig afleveres til Politiet, som afkræver nøjagtig Forklaring om det forefaldne og pålægger vedkommende private, hvis Beslaglæggelsen ikke straks hæves, at møde for Retten, der træffer Afgørelse.

Beslaglæggelse af et trykt Skrift, i Anledning af hvis Indhold Ansvar skal gøres gældende, kan kun ske efter Retskendelse.

§ 730.

Vilde Beslaglæggelse udsætte en ikke sigtet Person for Tab, bør den, når Øjemedet derved kan antages tilstrækkelig sikret, undlades mod Løfte, med eller uden Sikkerhedsstillelse, om på Opfordring at forevise, fremlægge eller medbringe Tingen.

§ 731.

Den, der er i Besiddelse af Ting af sådan Art som nævnt i § 728, kan det, for så vidt han ikke er i noget Tilfælde, hvor Vidnepligt er udelukket, af Retten pålægges at forevise eller udlevere dem. Skal han møde som Vidne, kan det pålægges ham at medtage Tingen, når han har påtaget sig dette (§ 730), eller det findes at kunne ske uden Udgift eller væsentligt Besvær. Mod den, som vægrer sig ved eller undlader at efterkomme sådant Pålæg, kunne de Bøder og Tvangsmidler anvendes, som ere hjemlede over for Vidner, der vægre sig ved at svare. Herved finder Reglen i § 180 tilsvarende Anvendelse. Anvendelse af det i denne Paragraf hjemlede Middel medfører ingen Indskrænkning i Adgangen til Ransagning efter næste Kapitel eller omvendt.

§ 732.

Embedsakter. som indeholde Oplysninger, der skønnes at være af Betydning for Sagen, kan Retten eller Påtalemyndigheden kræve meddelte, medmindre Hemmeligholdelse findes nødvendig i Statens Interesse, hvorom Afgørelse træffes af vedkommende Minister. Meddelelsen kan ske i bekræftet Genpart; dog er Retten beføjet til at kræve Fremlæggelse af Originalen.

Om andre hos offentlige Myndigheder beroende Dokumenter kan Retten, når det findes nødvendigt, ved Kendelse bestemme, at de skulle forevises eller udleveres til Benyttelse under Sagen, selv om de måtte være givne i embedsmæssig Forvaring, med det Formål, at Indholdet skal være hemmeligt.

Dog finde ved denne Paragraf Reglerne i § 160 Nr. 1 og 3 tilsvarende Anvendelse.

§ 733.

Breve og andre Forsendelser, som ere rettede til eller antages at være bestemte for eller hidrøre fra Sigtede, kan det ved Rettens Kendelse pålægges Postvæsenet at tilbageholde og udlevere til Retten, når Sigtelsen angår en Forbrydelse, som det efter Lovens almindelige Regel tilkommer Amtmanden (Politidirektøren i København) at forfølge, og Omstændighederne gøre det sandsynligt, at Indholdet bør beslaglægges. Undtagne fra sådan Beslaglæggelse ere Breve, som veksles mellem Sigtede og hans Forsvarer, for så vidt dette følger af Reglerne i § 722.

I påtrængende Tilfælde kan Politiet pålægge Postvæsenets Embedsmænd at tilbageholde sådanne Forsendelser, indtil Rettens Afgørelse fås. dog ikke for et længere Tidsrum end tre Dage.

Under Betingelser svarende til dem, som ovenfor ere angivne, kan det pålægges Telegrafvæsenets Funktionærer henholdsvis at tilbageholde og meddele Retten eller foreløbig at tilbageholde Telegrammer.

§ 734.

Ting, som ere tagne i Bevaring, skulle snarest muligt nøjagtig optegnes og mærkes med Embedssegl eller på anden fyldestgørende Mâde. Såvel Sigtede som

den, i hvis Værge Tingene vare, kan vedføje yderligere Mærke, og der bør, så vidt det er muligt og kan ske uden Skade for Undersøgelsen, gives dem Lejlighed til at overvære Mærkernes Aftagelse. Den, i hvis Værge Tingene vare, kan kræve Modtagelsesbevis.

§ 735.

Det første Gennemsyn af Papirer, som beslaglægges, såvel som Åbning af Breve og andre lukkede Dokumenter skal, når vedkommende ikke samtykker i Afvigelse herfra, iværksættes af Retten. For så vidt det er muligt og kan ske uden Skade for Undersøgelsen, skal der gives Sigtede og andre vedkommende Lejlighed til at være til Stede. Når nogen af disse ønsker det, og ingen særlig Retsskriver er til Stede, skal Retsvidne tilkaldes.

Kan som Følge heraf Gennemsyn af Papirer ikke finde Sted straks ved Beslaglæggelsen, blive de foreløbig at forvare i forseglet Omslag.

§ 736.

Retten drager Omsorg for, at de af Post- eller Telegrafvæsenet udleverede Forsendelser eller Telegrammer, hvis Åbning ikke findes nødvendig, eller hvis Indhold viser sig at være uden Betydning for Sagen, eller den Del af Indholdet, som måtte være Sagen uvedkommende, befordres videre efter sin Bestemmelse, samt at Underretning om, hvad der holdes tilbage, meddeles vedkommende, så snart det kan ske uden Skade for Undersøgelsen. Under samme Betingelse skal Underretning gives, når private Dokumenter ere udleverede i Medfør af § 732, 2det Stykke.

§ 737.

Ting, som ere fravendte nogen ved en Forbrydelse eller ere Udbyttet af sådanne Ting, blive, senest når Sagen er endelig sluttet, at udlevere rette vedkommende. Andre Ting, som ere beslaglagte for at tjene som Bevismidler, skulle tilbagegives, når de ikke længere behøves. Den, som er interesseret i Tilbagegiveisen, kan derom æske Kendelse.