§ 1001.

De ved denne Lovs Ikrafttræden ansatte Justitiarier i Landsover- samt Hofog Stadsretten i København, i Landsoverretten i Viborg og i Københavns Kriminal- og Politiret ere pligtige at modtage Beskikkelse som Formænd henholdsvis i Østre Landsret, i Vestre Landsret og i Københavns Byret.

De andre ved denne Lovs Ikrafttræden ansatte Dommere i Landsover- samt Hof- og Stadsretten og i Københavns Kriminal- og Politiret ere pligtige at modtage Beskikkelse som Dommere i Østre Landsret eller i Københavns Byret eller som Næstformand i Sø- og Handelsretten i København, og sådanne Dommere i Landsoverretten i Viborg ere pligtige at modtage Beskikkelse som Dommere i Vestre Landsret.

De andre Embeds- og Bestillingsmænd ved de nuværende kollegiale Retter ere pligtige at modtage Beskikkelse i tilsvarende eller i Lønningsloven som tilsvarende betegnede Stillinger i de ny kollegiale Retter, henholdsvis i København og i Viborg.

Ved Anvendelse af foranstående Regler skal dog ingen lide nogen Formindskelse i hidtil, hafte Embedsindtægter, hvorhos den Embedstid, der med Hensyn til Beregning af Alderstillæg har været lagt til Grund for Udregningen af Embedslønningen i den Stilling, vedkommende tidligere har beklædt, også kommer ham til gode i den ny Stilling, i hvilken han således er pligtig at modtage Beskikkelse.

For så vidt der i nærværende Lov stilles strengere Fordringer i Henseende til juridisk Eksamen for Dommere og andre Retsembedsmænd end efter de hidtil gældende Regler, forbliver det dog ved disse med Hensyn til de Mænd, der alt ere beskikkede som sådanne.

Der tillægges fra 1. April 1908 at regne, og indtil denne Lovs Retsorganisation med tilhørende Lønningsregler er trådt i Virksomhed, Dommerne i de nu bestående kollegiale Retter samt de ved disse Retters Kontorer ansatte Embeds- og Bestillingsmænd undtagen Retsbudene og Retsvidnerne en Forhøjelse af de gældende Begyndelseslønninger for det Embede eller den Bestilling, vedkommende beklæder, udgørende 35 pCt, for dem, hvis Årlige Lønning er 2,400 Kr. eller derunder, og 25 pCt. for dem, hvis Årlige Lønning er over 2,400 Kr., dog at disse sidstes samlede Lønning ikke bliver lavere, end om deres Lønningstillæg beregnedes i Forhold til

Nr. 53. Lov af 26. Marts om Rettens Pleje.

2,400 Kr. efter foranstående Regel. I Begyndelseslønningen medregnes det i Lov 26. Marts 1870 § 9 omhandlede Sædtillæg for de Embeders Vedkommende, hvilke det tilkommer. Retsbudenes og Retsvidnernes Løn fastsættes i Overensstemmelse med Finanslov af 1. April 1908.

§ 1002.

Personer, som ved Lovens Ikrafttræden have eller tidligere have haft Autorisation til som Fuldmægtige for en Retsembedsmand at udføre visse af de denne påhvilende Forretninger, kunne autoriseres som Dommerfuldmægtige (§ 17, 3die Stykke) eller Fuldmægtige hos Politimestre (§ 137) samt, indtil der er forløbet 10 år fra Lovens Ikrafttræden, midlertidig beskikkes til at beklæde et Underdommerembede (§ 45) eller et Politimesterembede (§ 136) uanset, at de kun have Karakteren „Ej ubekvem" eller „2den Karakter" ved den juridiske Fællesprøve eller den tidligere eller nuværende juridiske Eksamen for ustuderede.

§ 1003.

Indtil Udløbet af et År efter denne Lovs Ikrafttræden bliver, for så vidt den pågældende i øvrigt opfylder de Betingelser for at stedes til Sagførervirksomhed, som denne Lov foreskriver, på Begæring Beskikkelse som Underretssagfører at meddele den, der har gjort 3 Års Tjeneste som Fuldmægtig på et Amtskontor.

§ 1004.

De, som ved denne Lovs Ikrafttræden have Beskikkelse som Underretssagførere, have Eet til at møde for den Landsret som første Instans, under hvilken de ifølge § 113 høre, samt tillige for Sø- og Handelsretten i alle Sager. Det samme gælder de Amts- eller Retsbetjentfuldmægtige, som ved Lovens Ikrafttræden opfylde Betingelserne for at blive Underretssagførere, når de tage Beskikkelse som sådanne.

§ 1005.

Udtrykkene „Højesteretssagfører" og „Underretssagfører'' i §§44, 108,113,114, 117, 126, 127 og 1000 skulle forstås som omfattende de i Henhold til den hidtilværende Lovgivning beskikkede Sagførere af de tilsvarende Klasser. De i Henhold til den hidtilværende Lovgivning beskikkede Overretsprokuratorer og Overretssagførere skulle i Henseende til Møderet (§ 114) såvel som i øvrigt ved Anvendelsen af de foranstående Bestemmelser være ligestillede med Landsretssagførere.

Sagførere, som forinden denne Lovs Ikrafttræden have været antagne til at udføre offentlige og beneficerede Sager, beholde dette Hverv, for Straffesagers Vedkommende dog kun som Forsvarere, så længe ikke Justitsministeren efter Erklæring fra vedkommende Ret anser dem for uskikkede dertil.

§ 1006.

Fra den Dag, denne Lov træder i Kraft, behandles borgerlige Retssager, som derefter tingfæstes (jvf. § 270), i Overensstemmelse med de Regler, som denne Lov foreskriver, dog at den i Medfør af den ældre Lovgivning ved Forligskommissionerne stedfundne Forligsprøve forbliver gyldig. Derimod bliver Behandlingen af de Retssager, i hvilke Stævning på den nævnte Tid allerede er forkyndt, at tilendebringe i Overensstemmelse med de hidtil gældende Regler; dog kan vedkommende Eet træffe Bestemmelse om sådanne Lempelser i Behandlingsmåden, som findes hensigtsmæssige. Den, der meddeler Modparten Stævning i Overensstemmelse med denne Lov, antages derved at have lovlig frafaldet den Stævning, som han i Henhold til de hidtil gældende Regler måtte have udtaget og ladet forkynde, men endnu ikke irettelagt.

Nr. 53. Lov af 26. Marts om Rettens Pleje.

Borgerlige Retssager, som på den Dag, denne Lov træder i Kraft, svæve ved en Underret udenfor København, blive at behandle til Ende og at påkende ved den pågældende Underret uden Hensyn til Sagens Beskaffenhed eller Sagsgenstandens Værdi. Borgerlige Sager, som til den angivne Tid svæve ved Hof- og Stadsretten, herunder Rettens Skiftekommission, eller Københavns Kriminal- og Politiret, gå efter Reglerne i §§ 215—219 over enten til Østre Landsret eller Københavns Byret. Sager, som svæve ved Landsoverretten i København eller Viborg, gå over henholdsvis til Østre eller Vestre Landsret.

§ 1007.

Søgsmål efter Gældsbreve, med Hensyn til hvilke den i Forordningen af 25. Januar 1828 hjemlede hurtige Retsforfølgning gyldig er vedtagen, blive, for så vidt de ikke ifølge foregående Paragraf skulle behandles efter de hidtil gældende Regler, at behandle efter de i Kapitel 40 givne Regler, som om disse vare påberåbte i Gældsbrevet.

§ 1008.

I alle Tilfælde, hvor Behandlingen af en borgerlig Sag er foregået eller ifølge § 1006 skal foregå efter de hidtil gældende Regler, bliver der også med Hensyn til Appel at forholde efter disse.

Dog skal Appellen, for så vidt ikke Appelfristen udløber tidligere i Medfør af den hidtil gældende Ret, iværksættes i det seneste inden 8 Uger at regne fra Dommens Afsigelse eller, hvis Dommen er afsagt forinden Lovens Træden i Kraft, fra dette Tidspunkt. Oprejsning kan dog bevilges overensstemmende med de hidtil gældende Regler.

§ 1009.

På Fuldbyrdelsen af Domme i borgerlige Sager, som ere afsagte inden Lovens Træden i Kraft, eller i Sager, hvis Behandling i Medfør af § 1006 er foregået efter den hidtil bestående Ret, blive Reglerne i denne Lov at anvende med de af Forholdets Natur flydende Lempelser.

Med Hensyn til Eksekution efter tinglæste Pantebreve med Pant i faste Ejendomme, der ere oprettede forinden Lovens Ikrafttræden, forholdes efter Lov om Udpantning m. m. af 29. Marts 1873 § 15, 1ste Stykke.

§ 1010.

Med Hensyn til foreløbige Sikringsmidler, som først bringes i Anvendelse efter Lovens Træden i Kraft, blive dennes Regler i det hele at følge.

§ 1011.

Enhver, der forinden denne Lovs Træden i Kraft er belagt med Arrest på Person, bør sættes i Frihed, for så vidt og så snart han ifølge nærværende Lovs Bestemmelser ikke vilde kunne holdes i Gældsfængsel. Ligeledes bliver den Forhøjelse af Underholdspenge, som fastsættes i § 614, efter Lovens Træden i Kraft at anvende med Hensyn til allerede arresterede Skyldnere, dog at overfor disse den Virkning, som er forbunden med Udeblivelse af de befalede Underholdspenges Betaling, ikke skal indtræde førend en Uge, efter at vedkommende Arrestrekvirent ved Fogdens Foranstaltning er bleven underrettet om Forhøjelsen.

Nr. 53. Lov af 26. Marts om Rettens Pleje.

§ 1012.

Straffesager, der endnu ikke ere optagne til Dom på den Tid, Loven træder i Kraft, behandles efter de Regler, som denne Lov foreskriver. Gyldigheden af Retshandlinger, som ere foretagne i Sagen, førend Loven træder i Kraft, bedømmes efter den tidligere Lovgivning. Nærmere Regler om Behandlingssted og Behandlingsmåde såvel for de heromhandlede Sager som for Sager, der ved Lovens Ikrafttræden ere optagne til Dom uden dog endnu at være pådømte, kunne gives ved kongelig Anordning.

§ 1013.

Appel af Straffedomme, som ere afsagte, førend Loven træder i Kraft, sker efter de hidtil gældende Regler. Med Hensyn til Dommens Fuldbyrdelse blive Reglerne i denne Lov at anvende med de af Forholdets Natur flydende Lempelser.

§ 1014.

Genoptagelse af Straffesager, der ere afsluttede ved upåankelig Dom eller på anden Måde, førend denne Lov træder i Kraft, eller i Henhold til § 1013, kan ske efter Begæring af Justitsministeren eller Domfældte eller nogen af de i § 918, 2det og 3die Punktum, nævnte Personer; i Henseende til sådan Genoptagelse blive de i Kapitel 84 foreskrevne Regler at følge. Om Genoptagelse af en Sag, der er afsluttet ved upåankelig Underretsdom, kan finde Sted, beror på, om Sagen efter denne Lovs Regler vilde høre for Landsretten; Afgørelsen træffes af vedkommende Landsret.

§ 1015.

Denne Lovs Regler om Oprejsning for uforskyldt Anholdelse, Varetægtsfængsel eller Udståelse af Straf såvel som Reglerne om Behandling af Sager vedrørende sådan Oprejsning finde kun Anvendelse, når vedkommende Anholdelse, Fængsling eller Udståelse af Straf helt eller delvis har fundet Sted, efter at denne Lov er trådt i Kraft, Når en Straffesag genoptages i Medfør af Reglerne i Kapitel 84, jfr. §1014, bliver Spørgsmålet om Erstatning for uforskyldt Udståelse af Straf eller om Tilbagebetaling af Erstatning for Anholdelse eller Varetægtsfængsel (§ 965) dog at afgøre i Overensstemmelse med denne Lov.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

Givet på Amalienborg, den 20de Marts 1909.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

Frederik R. (L. S.)

Svend Høgsbro.

Nr. 53. Lov af 26. Marts om Rettens Pleje.

Register til Lov om Rettens Pleje.

Første Bog: Domsmagten m. m.

Paragraf.

Første Afsnit: Domstolenes Ordning:

Kap. 1: Retterne 1—22

Kap. 2: Retsmøder 23-33

Kap. 3: Retsbøger 34—42

Kap. 4: Dommere. Retsskrivere, Retsvidner og Retsbude m. m. ... 43—60

Kap. 5: Tilfælde, hvor Rettens Personer skulle eller kunne vige deres Sæde 61—68

Andet Afsnit: Nævningers Kaldelse:

Kap. 6: Almindelige Bestemmelser 69—73

Kap. 7 : Grundlister 74—78

Kap. 8: Nævningekredsens Årsliste 79—83

Kap. 9: Udtagelse af Nævninger for det enkelte Ting og for den enkelte Sag 84—105

Tredie Afsnit: Sagførere:

Kap. 10: Sagføreres Beskikkelse og Adgang til at benytte Fuldmægtig m. m 106—117

Kap. 11: Sagføreres Rettigheder og Pligter 118—123

Kap. 12: Ophør af Retten til Sagførervirksomhed 124—125

Kap. 13: Sagførersamfund og Sagførerråd .... 126—134

Fjerde Afsnit: Politimyndigheden:

Kap. 14 135—138

Anden Bog: Fælles Bestemmelser for borgerlige Sager og Straffesager.

Kap. 15: Almindelige Bestemmelser om Procesmåden 139—143

Kap. 16: Forkyndelser og Meddelelser 144—158

Kap. 17: Vidner 159-186

Kap. 18: Syn og Skøn 187—204

Kap. 19: Rettens Rådslagninger og Afgørelser 205—214

Nr. 53. Lov af 26. Marts om Rettens Pleje. 66

Tredie Bog: Den borgerlige Retspleje.

Første Afsnit: Almindelige Bestemmelser:

Kap. 20: Retternes Virkekreds 215—225

Kap. 21: Værneting 226-239

Kap. 22: Forening af flere Krav under samme Retssag 240—245

Kap. 23: Sagens Parter 246—250

Kap. 24: Rettergangsfuldmægtige 251—258

Kap. 25: Forligsmægling 259—267

Kap. 26: Procesmåden i Almindelighed 268—287

Kap. 27: Om Parternes og Trediemands Forpligtelse til at fremlægge synbare Bevismidler 288—292

Kap. 28: Afhøring af Parter og Parts Ed ... 293—301

Kap. 29: Sagsomkostninger og Rettergangsbøder 302—320

Kap. 30: Fri Proces 321—327

Andet Afsnit: Rettergangsmåden:

Kap. 31: Forberedelse af Domsforhandling i Sager, der i første Instans henhøre under Landsretterne 328—353

Kap. 32: Domsforhandling for Landsret i første Instans 354—367

Kap. 33: Intervention og Tilstævning af Trediemand i Landsretssager i første Instans 368—375

Kap. 34: Skriftlig Behandling af Sager ved Landsretterne i første

Instans 376—384

Kap. 35: Anke til Højesteret 385—407

Kap. 36: Kære til Højesteret 408—413

Kap. 37: Ny Foretagelse ved Højesteret.«, .. 414—415

Kap. 38: Behandling af Sager, der i Medfør af Kap. 20 henhøre under Underret, og Retsmidler mod Underrettens Afgørelser ... 416—432

Kap. 39: Behandling af Sager, der påkendes ved Sø- og Handelsretten 433

Kap. 40: Sager om Veksler og visse andre Gældsbreve 434—438

Kap. 41: Ægteskabssager samt Sager, hvorunder Arvinger søge sig en bortebleven Persons Formue tilkendt 439—447

Kap. 42: Fremgangsmåden, når nogen skal umyndiggøres, eller Enke skal sættes under fast Lawærgemål 448—458

Kap. 43: Fremgangsmåden ved at erhverve Mortifikations- eller Ejendomsdom 459—468

Tredie Afsnit: Eksekution og Tvangsauktion.

Kap. 44: Almindelige Betingelser for Eksekution 469—483

Kap. 45: Fuldbyrdelse af Domme, der ikke lyde på Udredelse af Penge 484—491

Kap. 46: Fuldbyrdelse af Domme, der lyde på Udredelse af Penge 492—506

Nr. 53. Lov af 26. Marts om Rettens Pleje.

Paragraf.

Kap. 47: Eksekutionsforretningens Foretagelse og Proceduren under samme 507—528

Kap. 48: Almindelige Bestemmelser for Tvangsauktion............ 529—534

Kap. 49: Tvangsauktion over Løsøre - 535—550

Kap. 50: Tvangsauktion over fast Ejendom 551—576

Kap. 51: Proceduren af Tvistigheder, der opstå under Tvangsauktionen 577—583

Kap. 52: Retsmidlerne imod de til Dommes tvungne Fuldbyrdelse henhørende Fogedforretninger m. m 584—586

Fjerde Afsnit: Udpantning samt Indsættelses- og Udsættelsesforretninger:

Kap. 53: Udpantning 587—599

Kap. 54: Indsættelses- og Udsættelsesforretninger 600—602

Femte Afsnit: De foreløbige Retsmidler:

Kap. 55: Arrest 603—636

Kap. 56: Forbud 637-644

Sjette Afsnit: Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v., Tvangsakkord udenfor Konkurs samt Konkurs:

Kap. 57: Skifte af Dødsbo og Fællesbo m. v. og Tvangsakkord udenfor Konkurs 645—657

Kap. 58: Konkurs 658—669

Kap. 59: Auktioner i Dødsboer m. m. og i Konkursboer 670—673

Fjerde Bog: Strafferetsplejen.

Første Afsnit: Almindelige Bestemmelser;

Kap. 60: Strafferetsplejens Område 674—676

Kap. 61: Retternes Virkekreds 677—684

Kap. 62: Værneting og Forening af Straffesager 685—700

Kap. 63: Påtalen 701—712

Kap. 64: Sigtede og hans Forsvar 713—724

Andet Afsnit: Midler til Sagens Oplysning m. m.:

Kap. 65: Besigtigelse 725—727

Kap. 66: Beslaglæggelse. 728—737

Kap. 67: Ransagning 738—744

Kap. 68: Sigtedes Indkaldelse og Afhørelse for Retten 745—750

Kap. 69: Anholdelse 751—761

Kap. 70: Fængsling 762—776

Kap. 71: Beslag på Sigtedes Formue og Forbud mod Foreninger og Skrifter 777 -783

Nr. 53. Lov af 26. Marts om Rettens Pleje.

Paragraf.

Tredie Afsnit: Undersøgelse, førend Tiltale er rejst, i Sager, som forfølges af Overøvrigheden eller Politiet:

Kap. 72: Efterforskning 784—797

Kap. 73: Forundersøgelse ved Retten 798—812

Fjerde Afsnit: Tiltale og Domsforhandling ved Landsret:

Kap. 74: Iværksættelse af Tiltale og Forberedelse af Domsforhandling for Landsret i Sager, ved hvis Pådømmelse Nævninger skulle medvirke. .. 813—826

Kap. 75: Bestemmelser om Domsforhandling ved Landsret i Nævningesager 827—889

Kap. 76: Bestemmelser om Iværksættelse af Tiltale og Forberedelse af Domsforhandling for Landsret i Sager, hvori Nævninger ikke medvirke 890—896

Kap. 77: Bestemmelser om Domsforhandling uden Nævninger 897—902

Femte Afsnit: Tiltale og Domsforhandling ved Underret samt ved Sø- og Handelsretten:

Kap. 78: Tiltale og Domsforhandling for Underret samt Sø- og Handelsretten i Sager, som ikke i Medfør af § 704 påtales af Politimesteren ..... 903—907

Kap. 79: Tiltale og Domsforhandling for Underret, henholdsvis Søog Handelsretten i offentlige Politisager 908—916

Sjette Afsnit: Retsmidler mod trufne Afgørelser:

Kap. 80: Påanke af Domme, afsagte af Landsretterne i første Instans 917—938

Kap. 81: Påanke af Domme, afsagte af Underretterne 939—943

Kap. 82: Påanke af Domme, afsagte af Sø- og Handelsretten .... 944

Kap. 83: Kære til højere Ret 945—951

Kap. 84: Genoptagelse 952—965

Syvende Afsnit: Regler om Påtale af særlige Myndigheder og om Anke af visse private Straffesager samt om Forfølgning af borgerlige Krav under Straffesager:

Kap. 85: Behandling af Sager, som påtales af en særlig offentlig Myndighed 966

Kap. 86: Regler om Anke af visse private Straffesager 967

Kap. 87: Påtale af borgerlige Krav under Straffesager 968—973

Ottende Afsnit: Fuldbyrdelsen af Domme i Straffesager:

Kap. 88 974—983

Nr. 53. Lov af 26. Marts om Rettens Pleje.

Paragraf.

Niende Afsnit: Sagsomkostninger og Rettergangsbøder i Straffesager:

Kap. 89: Sagsomkostninger 984-991

Kap. 90: Rettergangsbøder m. m 992-994

Tiende Afsnit:

Kap. 91: Særlige Bestemmelser om nogle Forhør m. m 995

Femte Bog: Slutnings- og Overgangsbestemmelser.

Kap. 92: Slutningsbestemmelser 996—1000

Kap. 93: Overgangsbestemmelser 1001—1015