Kapitel 12.

Kapitel 12.

Ophør af Retten til Sagførervirksomhed.

§ 124.

Når en Sagfører ved Dom findes skyldig i en i den offentlige Mening vanærende Handling, skal Retten til at udøve Sagførervirksomhed ved samme Dom frakendes ham.

Nr. 53. Lov af 26. Marts om Rettens Pleje.

Har en Sagfører gjort sig skyldig i det i Straffelovens § 253 omhandlede Forhold. bliver, selv om i øvrigt andet Strafansvar mod ham i Medfør af samme Lovs § 254 måtte bortfalde, Retten til Sagførervirksomhed ved Dom at frakende ham for en bestemt angiven Tid eller for bestandig under den mod ham anlagte Straffesag, eller, hvis en sådan ikke måtte være anlagt, da under en særlig i dette Øjemed ifølge Justitsministerens Bestemmelse mod ham rejst Straffesag.

Når Dom til Fortabelse af Ret til Sagførervirksomhed er overgået en Sagfører, kan han ikke, selv om han påanker sådan Dom, fortsætte sin Virksomhed, før han ved endelig Dom har fået sin Dom forandret.

§ 125.

Kommer en Sagfører under Konkurs, har Justitsministeren at fratage ham Retten til at udøve Sagførervirksomhed og kan som Regel først tilbagegive ham den, når han fremskaffer Erklæring fra samtlige de i Konkursboet anmeldte Kreditorer om, at han har fyldestgjort dem for deres Krav, eller at de have samtykket i Boets Ekstradition. Bliver en Sagfører umyndiggjort, har Justitsministeren ligeledes at fratage ham Retten til at udøve Sagførervirksomhed, så længe Umyndiggørelsen vedvarer.