Kapitel 14.

Kapitel 14.

§ 135.

Det københavnske Politis Ordning berøres ikke af nærværende Lov. Det forbeholdes at underkaste Bestemmelserne om Statens Tilskud til Københavns Politi et Gennemsyn.

§ 136.

Særlige Politimestre, som udenfor København ansættes i Medfør af § 22, 2det Stykke, beskikkes af Kongen og må fyldestgøre de i § 43, 2det Stykke, angivne Fordringer, dog at Autorisation som Fuldmægtig hos en af de i denne Paragraf nævnte Politimestre ligestilles med Autorisation som Dommerfuldmægtig. Med Hensyn til midlertidig Beskikkelse finder Reglen i § 45, sidste Punktum, tilsvarende Anvendelse. Justitsministeren bestemmer, hvor i Kredsen den særlige Politimester skal bo.

§ 137.

Den eller de af Politimesteren antagne Fuldmægtige kan der af Amtmanden meddeles Autorisation til at udføre Politimesterens Forretninger. Autorisationen kan kun meddeles Personer, der fyldestgøre de i § 46 angivne Fordringer.

§ 138.

Ved særlig Lov bliver der at træffe Bestemmelse om Antal, Ansættelse og Lønning af Politibetjente udenfor København, samt af de særlige Opdagelsesbetjente, der skulle kunne gøre Tjeneste overalt i Riget. Førend en sådan særlig Lov er given træder Loven om Retsplejens Ordning ikke i Kraft.

Nr. 53. Lov af 26. Marts om Rettens Pleje. 40