§ 762.

Fængsling kan kun finde Sted i Kraft af en Retskendelse; en sådan kan først afsiges, efter at den pågældende er hørt for en Ret angående Sigtelsens Genstand, medmindre det forhindres ved hans Ophold i Udlandet, eller Afhørelse har været umulig på Grund af andre Omstændigheder, der da må anføres i Kendelsen.

Børn under 14 År må kun fængsles, hvor Omstændighederne og deres Livsforhold i høj Grad tale derfor.

§ 763.

Fængsling kan kun besluttes, når der foreligger skellig Grund til at antage, at den Sigtede har gjort sig skyldig i en Forbrydelse, hvorfor Straffen efter det foreliggende skønnes at ville blive højere end Bøder eller simpelt Fængsel, og derhos

1) den mistænkte er en Person, der strejfer om uden Midler til lovligt Underhold, eller som ikke har Bolig eller dog varigere Opholdssted i Riget, eller er en ubekendt, om hvis Navn og Opholdssted ingen antagelige Oplysninger haves eller kunne fremskaffes;

2) eller Sigtelsen angår en Forbrydelse, hvis Forfølgning udenfor København er henvist til Amtmanden, eller nogen af de i denne Lovs § 704 under g, j, k og y eller i Straffelovens § 200, jvf. Lov Nr. 80 af 11. Maj 1897 § 1 og Lov Nr. 129 af 1. April 1905 § 1, sammenholdt med § 26, eller dens § 296, 2det Punktum, eller i Sølov af 1. April 1892 § 291, 1ste Punktum, eller § 298, 1ste Stykke, nævnte Forbrydelser, og der

enten

a) på Grund af Sagens Beskaffenhed eller den Sigtedes Forhold er Føje til at antage, at han vil unddrage sig Ansvaret ved at flygte eller skjule sig, eller at han vil udeblive fra Domsforhandling hvortil han er indkaldt,

eller

b) er særlig Grund til at frygte for, at han, hvis han lades på fri Fod, vil gentage eller fortsætte sin forbryderiske Virksomhed.

eller

c) efter Sagens Omstændigheder er særlig Grund til at antage, at han vil bestræbe sig for at modvirke Undersøgelsen ved at fjerne Gerningens Spor eller påvirke medsigtede eller Vidner til at afgive urigtig Forklaring eller på anden

lignende Måde.

Fængsling kan endelig besluttes, når den anses nødvendig for at hindre en Person, som sigtes for det i Straffelovens § 299 ommeldte Forhold, i at bringe sin Trusel til Udførelse.

§ 764.

Under Efterforskning kan Fængsling besluttes af en hvilken som helst Undersøgelsesret, for hvilken Tiltalte er fremstillet, jvf. § 693, 1ste Stykke, § 792 og § 796. Ellers tages Beslutning om Fængsling af den Bet, ved hvilken Forundersøgelse er indledet eller Tiltale rejst (jvf. § 885), eller for hvilken Sagen er indanket. Når Sigtede er anholdt, og det antages, at han ikke så betimeligt vil kunne fremstilles for den nævnte Bet, at Fængslingskendelse der kan blive afsagt inden Udløbet af den Frist, i hvilken en Person kan forblive under Anholdelse, kan Fængslingskendelse afsiges af en hvilken som helst Undersøgelsesret, for hvilken han fremstilles. Af Kendelsen og det i den Anledning Retsbogen tilførte tilstilles der i så Fald den Ret, ved hvilken Sagen svæver, Udskrift.

§ 765.

Enhver Kendelse om Fængsling skal, foruden Sigtedes Navn og den i øvrigt nøjagtigst mulige Betegnelse af ham, angive Sigtelsens Genstand og de Grunde, hvorpå Fængslingen støttes. Udskrift meddeles på Forlangende den fængslede inden 24 Timer.

Er Sigtede til Stede i Retten ved Kendelsens Afsigelse, oplæses den for ham. Er han ikke til Stede, overgives en Udskrift af Retsbogen Politiet til Iværksættelse. Ved denne finde Reglerne i §§ 753, 755 og 756 tilsvarende Anvendelse.

§ 766.

Er Fængslingskendelsen afsagt, uden at den fængslede har været hørt angående Sigtelsen, skal Afhørelse for Retten finde Sted inden 24 Timer efter Pågribelsen eller Indbringelsen i Riget, eller efter at Hindringen for hans Fremstilling er ophørt, jvf. § 757.

Den fængslede hensættes så vidt muligt i Varetægtsfængslet på det Sted, hvor Sagens første Behandling foregår. Om hans senere Henbringelse til andet Varetægtsfængsel tager vedkommende Rets Formand Beslutning.

§ 767.

Den fængslede er undergiven de Indskrænkninger, som ere nødvendige til Sikring af Fængslingens Øjemed eller til Opretholdelse af Fængselsordenen, overensstemmende med derom givne Bestemmelser. Særlig fastsættes følgende Regler med Hensyn til den fængsledes Behandling:

1) Varetægtsfanger må ikke uden eget Samtykke sættes sammen med Fanger, der udstå Straf, afsone Bøder ell. desl., og heller ikke sammen med andre Varetægtsfanger, medmindre deres Alder, Legems- eller Sindstilstand gør Afsondring utilrådelig, eller Pladsmangel umuliggør Afsondring.

2) Hvor vidt andre end de ved Fængslet ansatte skulle have Adgang til Fangen, beror på Rettens Formand, jvf. dog med Hensyn til Forsvarere § 722. Tilladelse til,

med de Indskrænkninger, som Fængselsordenen kræver, og under sådant Opsyn, som Rettens Formand finder fornødent, at modtage Besøg af en Læge eller Præst efter eget Valg, af Slægtninge eller af Personer, som stå i Forretningsforhold til Fangen, eller med hvem han ønsker at rådføre sig, bør kun nægtes, når særlige Omstændigheder give Grund til at frygte, at deraf vil opstå Skade for Undersøgelsen.

3) Om det skal tillades Fangen at afsende og modtage Breve, beror på Rettens Formand, jvf. dog med Hensyn til Forsvarere § 722. Tilladelse bør kun nægtes, når Rettens Formand, efter at have læst Brevet, finder enten, at der kan være Grund til at befrygte, at dets Afsendelse eller Udlevering vil være til Skade for Undersøgelsen, eller at dets Afsendelse vilde indeholde et Retsbrud. Afsendes eller udleveres Brevet ikke, bør der uden Ophold gives henholdsvis den fængslede eller Afsenderen Underretning derom. Afsendelse af lukkede Skrivelser til Ret eller Øvrighed kan ikke nægtes Fangen, og Fængslets Forstander har at sørge for, at sådanne Skrivelser fremsendes uden ufornødent Ophold.

4) Varetægtsfanger have Ret til at sysselsætte sig, dog med de Begrænsninger, som følge af Fængslingens Øjemed og Fængselsordenen. Om Fangen ønsker det, skal han så vidt muligt søges beskæftiget ved Arbejde i Fængslet mod passende Godtgørelse. Fangen har Adgang til Udlån af Fængslets Bogsamling samt til udenfor denne at forskaffe sig Bøger af videnskabelig, teknisk eller lignende Art, men anden Læsning kun med Fængselsforstanderens Tilladelse. Disse Rettigheder kunne kun betages en Fange, når han har forskyldt det som disciplinær Straf.

5) Det kan, udenfor Tilfælde af disciplinær Straf, ikke formenes en Varetægtsfange ved egne eller andres Midler at forskaffe sig anden og bedre Kost end den almindelige Fængselskost, for så vidt sådant kan ske, uden at Fængselsordenen derved forstyrres. Med samme Begrænsning er Fangen berettiget til at benytte andre Klæder end den almindelige Fangedragt.

6) Legemlig Revselse må ikke anvendes som disciplinær Straf på Varetægtsfanger.

7) Hverken Arrestforvareren eller andre Personer må benyttes til at udforske Fangen.

Nærmere Regler om Fængselsordenen fastsættes ved kongelig Anordning under Iagttagelse af det i nærværende Paragraf foreskrevne.

Klager over utilbørlig Behandling i Fængslet kunne forebringes for Fængselsforstanderens foresatte, og, hvis de ikke af denne tages til Følge, for Retten i Overensstemmelse med Reglerne i § 797. I hvert Fangerum skal findes Opslag, indeholdende de væsentligste Bestemmelser i Fængselsreglementet og navnlig de i denne Paragraf givne Regler.

§ 768.

Er Sigtede en frugtsommelig eller diegivende Kvinde eller en Person under 18 År, bliver hun eller han, for så vidt det efter Sigtelsens Genstand, Sigtedes Personlighed og de forhåndenværende Forhold lader sig gøre, efter Rettens Beslutning, i Stedet for at fængsles, at sætte under Tilsyn af pålidelige Personer, Forældre eller andre. For de unge Personers Vedkommende tages der tillige Hensyn til, at de holdes fri for fordærvelig Påvirkning. Når Forældre eller andre fremsætte Ønske om, at en sådan Sigtet må betros til deres Tilsyn, kan Retten, om det findes nødvendigt, knytte Indvilgelse heri til den Betingelse, at Sikkerhed stilles af de pågældende overensstemmende med Reglerne i §§ 769 og 770.

I andre Tilfælde kan, hvor sådant må anses for tilstrækkeligt til Formålets Opnåelse, i Stedet for Fængsling efter Rettens Beslutning anvendes Bevogtning i Hjemmet, efter Omstændighederne efter Sikkerhedsstillelse for det hertil sandsynlig

medgående Beløb, Tilhold om ikke uden Dommerens Tilladelse at forlade et anvist Opholdssted eller en bestemt Kreds, Pålæg om til bestemte Tider at fremstille sig for Politiet, Beslaglæggelse af Pas eller andre Legitimationsdokumenter, eller Sikkerhedsstillelse efter de nærmere Regler i efterfølgende Paragraffer.

§ 769.

Sikkerhedsstillelse kan ikke træde i Stedet for Fængsling, når den i § 763 Nr. 2 c nævnte Fængslingsgrund er forhånden.

I de i § 763 Nr. 1 og 2 a nævnte Tilfælde skal Fritagelse for Fængsling tilstedes, når Formâlet må antages tilstrækkelig betrygget ved, at Sikkerhed stilles for, at Sigtede vil møde i Retten til enhver Forhandling i Sagen efter behørig Indkaldelse samt indfinde sig til Dommens Fuldbyrdelse, hvis den går ham imod. Det påhviler i så Fald Sigtede at opgive Bolig eller Opholdssted i Kongeriget, hvor alle Forkyndelser til ham kunne ske.

I det i § 763, sidste Stykke, ommeldte Tilfælde tilstedes Fritagelse for Fængsling, når det findes tilstrækkeligt, at Sikkerhed stilles for, at Sigtede vil undlade den Virksomhed, som frygtes, indtil Dommen, hvis den går ham imod, kan fuldbyrdes.

§ 770.

Sikkerheden, hvis Størrelse i det enkelte Tilfælde fastsættes af Retten, stilles ved Overlevering af rede Penge eller gode Værdipapirer, der på Forlangende, eller når det af Dommeren findes hensigtsmæssigt, blive at opbevare i Nationalbanken eller vedkommende Amtstue, eller ved Selvskyldnerkaution af en eller flere i Kongeriget bosatte vederhæftige Mænd.

§ 771.

Den, af hvem Sikkerhed stilles, skal herom underskrive en Erklæring, hvori den eller de Forpligtelser, indtil hvis Opfyldelse Sikkerheden hæfter, og ved hvis Misligholdelse den forbrydes, ere angivne.

Hvor vidt en stillet Sikkerhed bør være forbrudt, afgøres ved Kendelse, efter at der så vidt muligt er givet de vedkommende Lejlighed til at udtale sig. Det forbrudte Beløb tilfalder Statskassen. Dog blive først Sagens Omkostninger og den forurettedes Erstatningskrav deraf at dække, for så vidt Dækning derfor ikke kan fås på anden Måde.

Er Sikkerheden forbrudt som Følge af Sigtedes Undvigelse eller Udeblivelse fra Møde, kan Retten, når Sigtede inden en Måned efter den Dag, da han er undvegen eller skulde være mødt, frivillig fremstiller sig eller pågribes, helt eller delvis eftergive Sikkerhedens Forbrydelse, dog at den hæfter for alle Udgifter, som ere bevirkede ved Undvigelsen eller Udeblivelsen.

§ 772.

Beslutning om Fængsling eller Forholdsregel, der træder i Stedet for Fængsling, kan af Retten til enhver Tid omgøres.

§ 773.

Den anordnede Fængsling bortfalder, når Forfølgning undlades eller frafaldes, eller Sigtede frifindes, eller der dog kun pålægges ham Straf af Bøder eller simpelt Fængsel. Erklæres i de to sidstnævnte Tilfælde Anke af det offentlige, inden Løsladelsen er iværksat, bliver det dog på dertil fra Påtalemyndighedens Side given Anledning ved Kendelse af Retten at bestemme, om Løsladelse skal finde Sted. Går Kendelsen ud på, at Fængslingen skal vedblive, skal den snarest muligt, efter at

Anklager til Udførelse af Ankesagen er beskikket, af denne forelægges den overordnede Ret til Prøvelse, jvf. §§ 931 og 942.

Fængslingen ophæves ved Rettens Beslutning, når i Løbet af Undersøgelsen de Grunde, hvorpå den støttedes, bortfalde, og Grunde til Fængsling ved en ny Kendelse ikke ere forhånden.

Er Fængslingen besluttet i Henhold til § 763 Nr. 2 c, bliver den at ophæve, så snart Undersøgelsen i pågældende Retning er sikret, i hvilken Henseende det fornødne hurtigst muligt skal iværksættes.

I Sager, som ere af mindre Betydning, bør Fængslingen ophæves, når Retten finder, at Sagen ikke fremmes med tilbørlig Hurtighed. Fremdeles bør Fængsling ophæves, når en Dom, hvorved kun en kortere Tids Fængselsstraf er idømt, bliver påanket, og Fængslingens Forlængelse indtil Ankesagens Slutning vilde stå i åbenbart Misforhold til den Straf, som er eller kan ventes idømt.

§ 774.

Forholdsregler, som af Retten ere anordnede i Stedet for Fængsling, bortfalde eller ophæves i de samme Tilfælde som Fængsling.

Fremdeles ophører en stillet Sikkerhed at hæfte, når Sigtede hensættes i Fængsel, eller når en Sigtet under 18 År sættes under andet Tilsyn end den Persons, hvem han mod Sikkerhed var betroet, samt når den i Overensstemmelse med § 769 påtagne Forpligtelse er opfyldt, eller når den, der er gået i Borgen, opsiger sit Forløfte ved at fremstille Sigtede for Retten eller under sådanne Forhold og med så langt Varsel, at der er Lejlighed og god Tid til at fængsle ham.

Indgået Forløfte ophører ligeledes, når en afsagt Straffedom ikke fuldbyrdes, uagtet der hertil har været rigelig Tid og Opfordring.

Bestemmelse om Ophør af Fængsling eller om Anvendelse eller Ophør af Forholdsregler, som træde i Stedet for Fængsling, eller om Forbrydelse af stillet Sikkerhed tages af den Ret, hvem det efter § 764 vilde tilkomme at afsige Fængslingskendelse.

§ 775.

Den, der har været underkastet Varetægtsfængsel og derefter frifindes eller løslades, uden at Sagen forfølges til Dom, har, når han inden et År efter at være kommen til Kundskab om de Omstændigheder, hvorpå han støtter sit Krav, fremsætter Begæring derom for Tiltalemyndigheden, jvf. § 823 sammenholdt med § 904, Krav på en af Retten fastsat Erstatning for den Lidelse, den Tort og det Formuestab, der er tilføjet ham ved Frihedsberøvelsen, medmindre de fremkomne Oplysninger dog give begrundet Formodning for, at han er skyldig i den Forbrydelse, hvorfor han var fængslet. Sådan Erstatning tilkommer ligeledes den, der har været underkastet Varetægtsfængsel i Tilfælde, hvor sådant ikke burde have været anvendt.

Retten til Erstatning bortfalder, når den pågældende selv ved sit Forhold har givet Anledning til Fængslingen, medmindre det udviste urigtige Forhold må antages at være foranlediget af Frygt, Forvirring eller undskyldelig Misforståelse, endvidere når vedkommende frifindes på Grund af en Tilregnelighed udelukkende mangelfuld Sjælstilstand, eller når han forhen er straffet med Strafarbejde for nogen i den offentlige Mening vanærende Handling, og der ikke siden hans Løsladelse er hengået 3 År, herunder dog ikke det i 1ste Stykke, 2det Punktum, nævnte Tilfælde.

Fordringen på Erstatning for Formuestabet tilkommer efter den pågældendes Død hans Ægtefælle og Livsarvinger.

Erstatningen udredes af Statskassen, men denne har Regres til den vedkommende Dommer, for så vidt han derved har gjort sig skyldig i Misbrug af Embedsmyndighed, Skødesløshed eller andet uforsvarligt Forhold.

§ 776.

Til at føre Tilsyn med Varetægtsfangers Behandling og Forholdene i Varetægtsfængsler udvælger henholdsvis Københavns Borgerrepræsentation, Købstædernes Byråd og Amtsrådene efter Forholdstalsvalg 2 Medlemmer af deres Midte for 4 År ad Gangen. De således udnævnte Mænd skulle have Adgang til i Forening at besøge Fængslerne indenfor deres Område og overbevise sig om, at de for Fængslerne og Varetægtsfangernes Behandling gældende Bestemmelser overholdes. Angående Misbrug, som de måtte mene at have forefundet, afgive de Beretning til pågældende Overøvrighed. Denne lader da de fremsatte Klager nærmere undersøge og gør Indberetning til Justitsministeren, som træffer fornøden Foranstaltning til Afhjælpning af de forefundne Misbrug og til Påtale af mulige Overtrædelser og Tilsidesættelser af pågældende Bestemmelser.

Meddelelse til Private eller andre end de i 1ste Stykke, 3die og 4de Punktum, nævnte Myndigheder om, hvad der ved ovennævnte Besøg i Fængslerne er erfaret, straffes med Bøder fra 100 til 1,000 Kr.