Wessel, Johan Herman

Side 8, Linie 23.

»Jeg kiender mig for vel til mig at bilde ind,
At hele Verden var udi et Kalve-Skind,
Fordi jeg byttet bort en Elsker for en anden.«

Denne Talemaade, ubekjendt i den her brugte Betydning, har Wessel sandsynligviis hentet fra det danske eller norske Almuesprog i forrige Aarhundrede. Rahbek har efter sin Maade engang prøvet at sætte Talemaaden i Cours igjen, D. Tilskuer 1797 Side 672: »At hele Verden ikke (1) var i eet (!) Kalveskind for det Brænde og Steenkul er en Smule dyre.« - I den vestjydske Dialect siger man lige tvertimod: »Tror du, at Verden hænger i et Kalveskind?«, i den Betydning: troer du, den Ting gaaer saa let?

Om den Hovmodige havde man tilforn den Talemaade: »Han mener, at al Verden slæber efter ham i et Kalveskind« (P. Syv, Ordspr. II, 11 Q); jfr. Helts Udsagn Side 72 om den hovmodige Handelsmand: »Hand har ald Verden selv udi et Kalve-Skind, Hans beste Riigdom dog bestaaer i Veyr og Vind.«