TRES HUMBLE SERVITEURS

✂ Formeldelse til Velædle Hr. Ole Dumetius, Kongelig bestalter Staldskriver, og Velædle Jomfrue Antoinette Lynge, paa deres Bryllups-Dag, den glædelige 11te Junii 1777.

✂ O ! I, som skrive høit og vildt,
Og giøre hvers Umage spildt,
165 Som vil opdage, hvad I mene,
Men som opdager alt for seent,
At I har oftest intet meent!
O ! lader mig nu være ene !

✂ Bliv du og borte, Tydsklands Fat !
Som skrev ynkværdig om en Kat,
Og næsten saa om Renomisten!
Du fik dog Tydsken til at troe,
At du var lystig, og han loe;
O, fromme Tydsker! gode Christen!

✂ Slig Troe ei findes i vor Egn;
Thi, seer min Landsmand mindste Tegn
Til skuffet Slæb i hvad han læser,
Medynksom slænger han sin Bog,
Og siger haant: det stakkels Drog
Har svedet nok for de Fadaiser.

✂ Vi svede ei, Hr. Holck og jeg;
Sandt nok, paa vores jevne Vei
Vi kan imellem ennuyere;
Men det slet intet koster ham,
Og jeg faae baade Last og Skam,
Om det mig koster meget mere !

✂ Kom, Hr. Agent! besiel min Sang!
Saa skal jeg din en anden Gang ;
Mig synes, vi har Smag tilfælles -
Og dermed til min Hovedsag!
Paa elskte Venners Bryllups-Dag
Der burde smukke Ting fortælles.

✂ Men, søde Jomfrue Lynge Moer!
Dit Værd, din Skiønhed er for stor,
Til at besynges af en Stymper,
Der synger næsten i en Smag,
Som den, der sang forleden Dag
Om Kiærlighed foruden Strømper.

✂ Du, brave Mand ! læs i mit Bryst
De Følelser, min svage Røst
Forgieves vover at udtrykke!.
Af varme Venskabs sande Fryd,
Som hylder Indsigt, Vid og Dyd,
Du seer dig ønsket der til Lykke.

✂ I Strofen næst heroven for
Jeg veeg fra de burleske Spor,
Og kunde Tonen ei bevare.
Som Digter har jeg vel Uret;
Men Venskab vil undskylde det,
Og Sandheden skal det forsvare.

✂ Nu, mine Børen ! lad mig see,
I skynde jer at blive tre;
(Thi Tvillinger er' reent af Moden).
Skal Barnet ligne Faer og Moer,
Og træde vil i deres Spoer,
Saa bl'r der vistnok godt af Poden.