Ringe og velmeent Ønske til Hr. Bartholin.
✂ Side 166.
✂ Thomas Eichel Bartholin, født i Kjøbenhavn den 17de April 1755, Student 1773, juridisk Candidat 1779, var en Søn af Conferentsraad C. C. Bartholin, Justitiarius i Høiesteret, og blev i Begyndelsen af Aaret 1781, endnu ikkun 25 Aar gammel, Byfoged, Postmester, Veier og Maaler i Nykjøbing, Birkedommer i Draxholm Birk, samt Vice-Landsdommer i Sjælland, hvorefter han den 2 ode April ægtede Jomfru Catharina Margaretha Helt (født 1762, død 3ote Septbr. 1824). I Aaret 1805 blev han første Assessor i Lands-Overretten i Viborg, men entledigedes Aaret derefter; hvorpaa han i Aaret 1815 fik Bevilling som Translateur. Han døde i Kjøbenhavn den 12te Januar 1829. - Han var i flere Aar Medlem af det Norske Selskab, og meget yndet der.
✂ Udgaven af 1787 (II, 117) ledsager nærværende Bryllupssang, som den betitler »Hymenæe«, med følgende historiske Oplysning:
»Paa en Tid, da alle de, som følede, eller, hvilket ofte er det samme, troede at føle Kald til at giøre noget, som de vilde, Folk skulde antage for Vers, ja for Poesie, havde begyndt at indklæde deres Nonsens i Svulst, og da alle Aviser og offentlige Blade, i Anledning af en vis Leilighed [!!], vare opfyldte med Frugterne af denne Manie, foretoge en Deel Venner [!!] sig at bestride dem, ved, i Anledning af en af deres Venners Bryllup, at overdrive dette Styltegiængerie saaledes, at alle, endog dets ivrigste Tilhængere, maatte see det Latterlige heri. Da Hr. Wessel troede, at man havde drevet dette Spøg langt nok, skrev han dette, som gjorde Ende paa Legen; dermed synes ogsaa Bombastjagten lige til denne Dag temmelig vel at være forjaget.«✂ Men denne Fremstilling er kun en elendig Forvanskning af Sandheden.
✂ Det er bekjendt, hvilken uhyre Sensation Ewalds Død den 17 de Marts 1781 fremkaldte hos det kjøbenhavnske Publicum, der paa een Gang vaktes til
✂ en Anelse om den mishandlede Digters Storhed og hans Betydning for Litteratur
✂ og Nationalitet, og hvilken Hæder Folket, Autoriteterne og Regjeringen kappedes om at vise den døde Digter ved og efter hans Begravelse. Herover forargedes Ewalds Modstandere meget og længe, og til de mange andre Ytringer af deres Raseri, hvorom Abrahamson og Rahbek har efterladt os Beretninger (Alm. dansk Litt. Journal, III, 1782, Side 336 flgg., Rahbeks Erindringer, I, Side 366; jvf. Lærde Efterretninger 1781, Side 209 flg.), kan ogsaa dette regnes, at man i Norske Selskab faldt paa at skrive Bryllupsvers til Bartholin (der maaskee selv har været en ivrig Anti-Ewaldianer) i ewaldsk Maneer. Afskrifterne af den saakaldte Versprotocol have opbevaret syv af disse »Oder«, der formodentlig i Norske Selskab have gjort uhyre Lykke, men. i Virkeligheden ere usle Rimerier, hvori en uhyre Mængde Tankestreger, og Ord som »himlisk«, »Valhalla«, »Sphærerne« o. d., aandløst sammenblandede, udgjøre hele Satiren. Det er disse mærkværdige Oder, skrevne en Aften i Norske Selskab, der ifølge den ovenfor anførte Anmærkning har »forjaget Bombastjagten temmelig vel indtil denne Dag«. - Det fortjener at bemærkes, at to af de Syv, der i Norske Selskab øvede Miraklet med Bombastjagtens Forjagelse, vare - P. Monrad og Pram, de Samme, der tilligemed Baggesen have forfattet Anmærkningen ovenfor!
✂ Wessel deeltog naturligviis ikke i denne vilde Færd, og hans lille Bryllupsvers holder ligesom Dom over de Andre, og indskrænker sig til at erkjende, hvad der er berettiget i hans Venners Polemik, forsaavidt denne nemlig rettes, ikke mod Ewald, men mod Ewaldianerne. Og det er af sig selv indlysende, at Wessel ikke kan have miskjendt den Tankefylde, hvori Ewald netop rager langt udover alle sin Samtids Digtere.