Wessel, Johan Herman J.H. Wessels Samlede Digte

Til Fru Walter.

✂ Den navnkundige Fru Caroline Frederikke Walter, født Halle, »den Uforlignelige«, var hos sin Samtid Gjenstand for en Hylding, som vel 213 aldrig er blevet nogen anden dansk Skuespillerinde til Deel; specielt toge Normændene ved hver Ledighed Parti for 'Konstnerinden. Den 28de April 1780 om Natten forlod hun hemmeligt med sin Forlovede, Violinisten Müller, Kjøbenhavn, og fandt tilligemed denne, hvem hun havde ægtet i Gothenborg, Ansættelse ved Stockholms Opera, hvor hun som første Sangerinde lige indtil Operaens Nedlæggelse 1806 vandt den samme Beundring som i Kjøbenhavn. I Aaret 1783, da hun paa en Tilbagereise fra London til Stockholm kom over Kjøbenhavn, strømmede den store Konstnerindes danske Beundrere ud til Skydebanen, hvor det af Politimesteren var hende forundt for sex Timer at have Ophold, for at bringe hende deres Hylding, og ved denne Leilighed synes Wessels Digt at være fremkommet, hvis fjerde Linie ønsker, at hun »til Nordens Ziir« maa længe leve. - Digtet, der i de tidligere Udgaver af Wessel ikke har havt Opskrift, er af nærværende Udgiver overskrevet »Til Fru Walter«, fordi hun almindelig vedblev at bære sit tidligere Navn her i Kjøbenhavn. - Rahbek siger om det lille Digt (Fortalen til Soldins Udgave), at det »maaskee er den mesteiiigste Compliment, der nogen Tid er sagt paa Dansk«. Digtets Idee er forøvrigt ofte efterlignet, f. Ex. af Fasting i det bekjendte Distichon:

✂

Ved Elises Grav.