Claussen, Sophus Uddrag fra DANSKE VERS

↩ Det gør han også overfor digterkollegaen og anmelderen Anders Österling, en bekendt af ham fra Paris, der blev en af hans nære venner. Denne havde anmeldt Danske Vers i Göteborgs Handels- och Sjöfarts-Tidning (14.8.1912), rosende og indsigtsfuldt, samtidig med at han påpegede visse svagheder ved bogen, som her skal lades uomtalt, men som SC altså reagerer på. Væsentligere er den taknemlighed, han føler, fordi AÖ afviser Hr. Harald Nielsens Beskyldning imod mig for personlig Uklarhed og antyder, at Forklaringen overspringes, for at en psykologisk Virkning umiddelbart kan opnaas - ligesom hos visse moderne Komponir ved en Række ensartede Greb og derpaa en Kunstpause m. v. Brevet fortsætter: Med kunstnerisk Magt, ikke med Rhetorik, maa Digtets Logik aabenbares (. . .) Naturkræfter fremmanes, som tilkalder andre Naturkræfter og befries gennem dem. Det er Digterens Evne. Paa den Maade bliver Poesien i Stand til at gaa forud for Tænkningen og vise den Vej. Poesien finder altid Veje, den er altid nyere og yngre end noget som helst andet (brev af 30.8.1912; kopi i Frans Lassons eje, jf. bd. I s. 17).