Indhold
-
DANSKE VERS
- VAAREN OG TRÆET
- LIVETS KERMESSE
- EFTER SYNDEFALDET
- IMPERIA
- I LØVENS TEGN
- BYRON ET UNGDOMSDIGT
- EFTERSKRIFT TIL DANSKE VERS
- NOTER TIL DANSKE VERS
- Indledning til kommentaren
- Et udførligt udkast ses i NkS ...
- Tilegnelse
- Landskab
- Sybariten
- Søstad (1889)
- Sommerland
- Hendes enogtyvende Fødselsdag (3.4.1889)
- En Rekonvalescens
- Afskedsvers (febr. 1890)
- Endelig
- Siesta
- Første Kys
- Respekt for Kvinden! (?)
- Den nye Pallas Athene
- Scherzo (forår 1898)
- Digterens Endeligt
- Vaaren og Træet (vinter-forår 1895)
- En Kladde (forår 1898)
- Gry (vinter 1890-91)
- April (vinter 1890-91)
- Morgentime
- Aarstider (18.-19.2.1889)
- Frederiksberg (1906)
- Nocturne
- Se, jeg mødte paa en Gade - (vinter-forår 1895)
- Sang
- Dronningen i Thule
- Livets Kermesse (delvis vinteren 1890-91; sommer 1904)
- Stamtavle
- En Vise (sommer 1911)
- Det aandelige Børstenbinderlaug
- Knud Kaare (jan.-febr. 1903)
- Den døde Mand (1908)
- Ungkarlesnak
- Kavallérsorger (ml. 1906 og 1911)
- Perspektiver
- Efter Syndefaldet (1899 (?))
- Imperia
- ILøvens Tegn (1911 el. 1912)
- Nyt Foraar (forår 1897)
- Efterlysning (1889)
- Erindring (1888 el. 89)
- Maanenat
- Anadyomene
- Morgenen (1911)
- Eventyret
- Øde
- Vaaren og dens Følge (1912 (?))
- Mesteren
- Det er ikke nok, Ofelia . . . (1910)
- Sangen om Sarah Brown (ml. 1906 og 1911)
- Formiddagssol
- Byron. Et Ungdomsdigt
- Holger Drachmann
- Ingeborg Stuckenberg
- Herman Bang (1912)
- FORKORTELSESLISTE OG BIBLIOGRAFI (1887-1931)
Alle forekomster
↩ Det gør han også overfor digterkollegaen og anmelderen Anders Österling, en bekendt af ham fra Paris, der blev en af hans nære venner. Denne havde anmeldt Danske Vers i Göteborgs Handels- och Sjöfarts-Tidning (14.8.1912), rosende og indsigtsfuldt, samtidig med at han påpegede visse svagheder ved bogen, som her skal lades uomtalt, men som SC altså reagerer på. Væsentligere er den taknemlighed, han føler, fordi AÖ afviser Hr. Harald Nielsens Beskyldning imod mig for personlig Uklarhed og antyder, at Forklaringen overspringes, for at en psykologisk Virkning umiddelbart kan opnaas - ligesom hos visse moderne Komponir ved en Række ensartede Greb og derpaa en Kunstpause m. v. Brevet fortsætter: Med kunstnerisk Magt, ikke med Rhetorik, maa Digtets Logik aabenbares (. . .) Naturkræfter fremmanes, som tilkalder andre Naturkræfter og befries gennem dem. Det er Digterens Evne. Paa den Maade bliver Poesien i Stand til at gaa forud for Tænkningen og vise den Vej. Poesien finder altid Veje, den er altid nyere og yngre end noget som helst andet (brev af 30.8.1912; kopi i Frans Lassons eje, jf. bd. I s. 17).