Aarestrup, Emil Ulykken rammer Alle (DK)

Ulykken rammer Alle

I Silke stod Grevinden
Blandt Blomster paa Altanen,
Og svang den lette Solskjerm,
Og kasted Brød til Svanen.

Ulykken rammer Alle!

Paa sine Knæe i Haugen,
Bag Ranken og Melonen,
Laae, med de brune Hænder,
Blandt Ukrudt Lugekonen.

Ulykken rammer Alle!

Hun vendte halvt sit Aasyn
Mørkt imod Slottets Fløie:
»Gud trøste os, som Trældom
Og Solens Brand maae døie!«

Ulykken rammer Alle!

Og Prindsens Jæger svang sig
Af Hesten svedt og støvet;
Sølv paa hans Klæder funkled
Som Morgendug paa Løvet.

Ulykken rammer Alle!

Og han Grevinden rakte
Et Brev med Guldrand ziret;
Hun læste henrykt Brevet,
Og kyssede Papiret.

Ulykken rammer Alle!

44

Men Greven stod bag Døren -
Det Syn ham ei forlysted - Han stødte hende Dolken
Til Hæftet ind i Brystet.

Ulykken rammer Alle!

»Kom hjem, kom hjem, Margrethe!«
Skreg en fortvivlet Stemme
Fra Haugeportens Gitter:
»Det Barn, som du lod hjemme -«

Ulykken rammer Alle!

»Vor lille Søn, som smilte
Da du forlod ham, Qvinde,
Er styrtet ned i Brønden,
Og Ingen kan ham finde.«

Ulykken rammer Alle!