Indhold
-
Digte 1838 (DK)
- Digte (1838)
- Oprindelse (DK)
- Luca Signorelli (DK)
- Fjeldspringet (DK)
- Sidskensang (DK)
- Den unge Poet (DK)
- Et Aftensuk (DK)
- Nøddevise (DK)
- Ungdomsmod (DK)
- Børnepsalme (DK)
- Torsten og Trine (DK)
- Vinens Gud (DK)
- Skjøn Ellens Elsker (DK)
- Den 14de November Til Oehlenschläger (DK)
- Stævnemødet (DK)
- Bruden (DK)
- Til et Barn (DK)
- Havfruen (DK)
- Sommerens Tale (DK)
- Nordexpeditionen (DK)
- Ulykken rammer Alle (DK)
- Gunløde (DK)
- Pater Hugo (DK)
- Til en Veninde (DK)
- Enken (DK)
- Forsvar (DK)
- Bondestriden (DK)
- Amalie Raben (DK)
- Naturraisonnement (DK)
- Til - -[En Børneflok, en Jomfruskare] (DK)
- Ghasele (DK)
- Til Vinterveiret (DK)
- Var det Synd? (DK)
- Til Elskov (DK)
- Mary (DK)
- Til Nanna (DK)
- Stamtræet (DK)
- Kun en Time (DK)
- Med en Brystnaal (DK)
- Jorden (DK)
- Forgjæves Opmuntring (DK)
- Bylivet (DK)
- I Fjelleboden (DK)
- Eremiten (DK)
- Silhouetter af en Præstefamilie (DK)
- Ved en Vens Hjemkomst (DK)
- Elegie [Af mangen gravitetisk Sjæl, hvor tidt] (DK)
- Aturernes Grave (DK)
- Ritorneller [Blomst af Mimosen] (DK)
- Charlottenlund (DK)
- Dyrehaugen (DK)
-
Erotiske Situationer (DK)
- Paa Bjerget (DK)
- Ved Huset (DK)
- Fjerboldtspillet (DK)
- I Theatret (DK)
- En Middag (DK)
- Erkjendelse (DK)
- Brønden (DK)
- I en Landsbykirke (DK)
- I Blæsten (DK)
- En Morgenvandring (DK)
- Den Uforsigtige (DK)
- Latteren (DK)
- Declamationen (DK)
- Distraction (DK)
- Platanen (DK)
- Den Sovende [Karether rulled i Sandet] (DK)
- En Soirée (DK)
- Paa Sneen (DK)
- Reflexion (DK)
- Uglen (DK)
- Tilstaaelse (DK)
- Det Ubegribelige (DK)
- Beskrivelsen (DK)
- Tilbageholdenhed (DK)
- Kanefarten (DK)
- I Haugen (DK)
- Solens Nedgang (DK)
- Dødsstraffen (DK)
- Anmodning (DK)
- Henrykkelse (DK)
- Skoveensomhed (DK)
- Midnatsscene (DK)
- Grenenes Lyd (DK)
- Umuligheden (DK)
- Straf (DK)
- Blikket (DK)
- Det første Bud (DK)
- Vanskelighed (DK)
- Det Overstaaede (DK)
- Advarsel (DK)
- En Afsked (DK)
- Formaning (DK)
- Angst (DK)
- Ved Stranden (DK)
- I Gravcapellet (DK)
- Flugt (DK)
- Sygdommen (DK)
- Hvilestedet (DK)
- I Ruinerne (DK)
- Sørgesangen (DK)
- Det Sidste (DK)
- Andre digte
- Digte før 1838
- Idyll (DK)
- Ved Viol-Urnen - (DK)
- Øhlenschlägers Collegium (DK)
- Sørgedragten (DK)
- Elegie [Hvor min Hauges Grønt i Høsten skrantner og blegner] (DK)
- Elegie [O hvor det lyser roligt, klart i mit drømmende Indre!] (DK)
- Digterskjæbne (DK)
- Du! Du! Du Søde ... (DK)
- Jeg havde faaet Brev fra dig, Nanette ... (DK)
- Kjære Fritz! titusind Tak ... (DK)
- W. Hogarths sidste Malerie (DK)
- Epigrammer (DK)
- Din Følelse er Aske (DK)
- Resignation (DK)
- Sommerfugle jeg elsker at fange et eneste Misgreb ... (DK)
- Fortvivlelse (DK)
- Paa Maskeraden ... (DK)
- Hemisphærerne (DK)
- Der er en Sjæl i denne Albu ... (DK)
- Der er en Trolddom paa Din Læbe ... (DK)
- Tag dette Kys, og tusind til, du Søde ... (DK)
- Enthusiasme (DK)
- Hvilke Spaltninger og Ridser ... (DK)
- Lavinen (DK)
- Hvilke Ætherregioner (DK)
- Skyggerne (DK)
- Paamindelse (DK)
- Tilstaaelsen (DK)
- Venskabstrøst (DK)
- Trudsel (DK)
- Sonet (DK)
- Eensomheden (DK)
- Ja, jeg har sværmet bagvendt for din Ynde ... (DK)
- Forgjæves! min Længsel (DK)
- Lokkerne (DK)
- Hendes Lokker (DK)
- Taarerne (DK)
- Tidlig Skilsmisse (DK)
- Frøerne - (DK)
- Vi sad i Vinternatten (DK)
- Hør, Dødens Klokker kime ... (DK)
- Bebreidelsen (DK)
- Digternes Prydelse (DK)
- Ritorneller [Hvor hans Manerer ere ridderlige!] (DK)
- Drankeren Barthold (DK)
- Digte efter 1838
- Den Sovende [Lad mig dække dine spæde] (DK)
- Drømmen (DK)
- Kjære Ven! Jeg har faaet en Maneer ... (DK)
- Tilegnelse (DK)
- Yndig er Ourebygaard i Sommerens blussende Skjønhed ... (DK)
- Min Ven - Christian Petersen ... (DK)
- Kjøbenhavnske Minder (DK)
- Kom, Gudsengel, stille Død ... (DK)
- Til Kritikerne - (DK)
- Paa en Dag, der er bestemt til Lykønskninger og Foræringer ... (DK)
- Jeg føler Venskab for det Gamle ... (DK)
- Er Du en Christen? - spurgte du mig nylig ... (DK)
- Med Roser og Ranunkler (DK)
- O hvor smukt dette Landskabs Form i sit dæmrende Mørke ... (DK)
- Her rasler Skoven og her suser Sivet ... (DK)
- Naar jeg i Eenrum færdes ... (DK)
- Man har Sagn om Borgtapeter ... (DK)
- Du var henrivende paa Børneballet ... (DK)
- Min elskte Viv ... (DK)
- Udaterede digte
- Efterskrift og noter
- Efterskrift
Emalje rimer på talje
- 1. Klassikeren
- 2. Eksil og naturalisme
- 3. Forskningen
- 4. Biedermeier og romantisme
- 5. Emalje og talje
- 6. Mangesidigheden
- 7. Melankoli: ghasele
- 8. Skønhedsdyrkende metafysik: elegi
- 9. Æsteticisme
- 10. Poetik
- 11. Del og helhed
- 12. Det brudte og det preciøse: ritornellerne
- 13. Rimets timing
- 14. Erotiske Situationer
- 15. Laboratoriet: rimbreve, makamer og optegnelser
- 16. Tekstforhold
- 17. Udvalgt bibliografi
- røveside fra trykkeriet til Di...
- Noter
- Digte (1838)
- Oprindelse
- Luca Signorelli
- Fjeldspringet
- Sidskensang
- Den unge Poet
- Et Aftensuk
- Nøddevise
- Ungdomsmod
- Børnepsalme
- Torsten og Trine
- Vinens Gud
- Skjøn Ellens Elsker
- Den 14de November
- Stævnemødet
- Bruden
- Til et Barn
- Havfruen
- Sommerens Tale
- Nordexpeditionen
- Ulykken rammer Alle
- Gunløde
- Enken
- Pater Hugo
- Til en Veninde
- Forsvar
- Bondestriden
- Amalie Raben
- Naturraisonnement
- Til- -
- Ghasele
- Til Vinterveiret
- Til Elskov
- Mary
- Til Nanna
- Stamtræet
- Med en Brystnaal
- Jorden
- Bylivet
- I Fjelieboden
- Eremiten
- Silhouetter af en Præstefamilie
- Ved en Vens Hjemkomst
- Elegie
- Aturernes Grave
- Ritorneller
- Charlottenlund
- Dyrehaugen
- Erotiske Situationer
- Paa Bjerget
- Fjerboldtspillet
- I Theatret
- En Middag
- Brønden
- I en Landsbykirke
- I Blæsten
- En Morgenvandring
- Declamationen
- Distraction
- Platanen
- En Soirée
- Paa Sneen
- Reflexion
- Uglen
- Tilstaaelse
- Det Ubegribelige
- Beskrivelsen
- Tilbageholdenhed
- Kanefarten
- I Haugen
- Solens Nedgang
- Midnatsscene
- Umuligheden
- Det første Bud
- Vanskelighed
- Advarsel
- En Afsked
- Formaning
- I Gravcapellet
- Flugt
- Hvilestedet
- I Ruinerne
- Sørgesangen
- Det Sidste
- Andre digte
- Digte før 1838
- Idyll
- Ved Viol-Urnen -
- Øhlenschlägers Collegium
- Sørgedragten
- Elegie
- Elegie
- Digterskjæbne
- Du! Du! Du Søde ...
- Jeg har faaet Brev fra dig, Nanette ...
- Kjære Fritz! titusind Tak ...
- (W. Hogarths sidste Malerie)
- Epigrammer
- Resignation
- Fortvivlelse
- Paa Maskeraden ...
- Hemisphærerne
- Der er en Sjæl i denne Albu ...
- Der er en Trolddom paa Din Læbe ...
- Tag dette Kys, og tusind til, du Søde ...
- (Enthusiasme)
- Hvilke Spaltninger og Ridser ...
- Paamindelse ...
- Tilstaaelsen
- (Venskabstrøst)
- Trudsel
- Sonet
- Eensomheden
- (Forgjæves! min Længsel)
- Hendes Lokker
- Taarerne
- Tidlig Skilsmisse
- Frøerne
- Hør, Dødens Klokker kime ...
- Bebreidelsen
- Digternes Prydelse
- Ritorneller
- Drankeren Barthold
- Digte før 1838
- Digte efter 1838
- Den Sovende
- Drømmen
- Kjære Ven! Jeg har faaet en Maneer ...
- Tilegnelse
- Min Ven - Christian Petersen ...
- Kjøbenhavnske Minder
- Kom, Gudsengel, stille Død ...
- Til Kritikerne -
- Jeg føler Venskab for det Gamle ...
- Er Du en Christen? - spurgte du mig nylig ...
- Med Roser og Ranunkler
- Her rasler Skoven og her suser Sivet ...
- Naar jeg i Eenrum færdes ...
- Man har Sagn om Borgtapeter ...
- Du var henrivende paa Børneballet ...
- Min elskte Viv ...
- Udaterede digte
- Som i en hellig Dødskamp ...
- Jeg saa dig blusse og jeg skjalv ...
- Du var den fine Rose ...
- Her var end Naturen samlet ...
- Embryo
- Tillæg: Optegnelser
- Digte (1838)
- Efterskrift
Emalje rimer på talje
- Titel- og førstelinjeregister Udarbejdet af stud. mag. Jacob Søndergaard Jensen
- Indhold
Alle forekomster
5. Emalje og talje
✂ Sophus Claussen, der om nogen arvede Aarestrup, tager forbehold over for netop hans æsteticisme i det citat, jeg har brugt som motto. Det er et præcist, men ikke udtømmende signalement. Claussen peger kun på den ene egenskab ved Aarestrups form. For den er lige så plastisk, som den er emaljeret: det parate blik og det adrætte rim danner modvægt til forsiringen, digtene er på én gang ødsle og knappe. Det er en formel dobbelthed, der svarer til den tematiske mellem sanselighed og dødsfiksering, og hvis indbegreb er den såkaldte Aarestrup-strofe, her fra »Paa Bjerget« (s. 105-106):
✂
Jeg skimtede i Mørket
- Skjøndt under Hjerteklappen -
De lysegraae Kamascher
Et Stykke op ad Trappen.
✂ Blikket er parat over for den mindste blottelse, rimet er adræt på trapperne, og rytmen står ikke tilbage. Alle fire vers er på syv stavelser med tre tryk og kvindelig, dvs. tryksvag, udgang (∪−∪−∪−∪). De fornemmes som regel jambiske. Det er et meget enkelt strofebillede og en meget enkel strofe, der let bliver ensformig, hvis ikke 265 mulighederne for enjambement (det at føre meningen over versfuren), ophold og indskud udnyttes. Mulighederne bruges i denne strofe helt typisk ved, at der i andet vers indskydes en bemærkning, der udskyder sætningens fuldbyrdelse. Herefter følger enjambementet mellem vers 3 og 4, hvis effekt er at sætte fart på sætningen igen, og føre den så meget desto mere lystfuldt mod sit ophør. Enjambementerne får større effekt pga. det naturlige ophold, som overgangen fra den kvindelige udgang i det ene vers til den tryksvagc indgang i det næste skaber (jf. Fafner 1989, s. 151). Det er på én gang en enkel og en plastisk form. Det er denne strofe, der avler det selvafbrydende sprog, der er typisk for Aarestrup, og som ses på slap line i »Distraction« (s. l16-118).
✂ Det, Claussen egentlig reagerer imod, er en generel erfaring hos Aarestrup, som går henover skellet mellem form og indhold, og som er den samme, som Brandes ikke kan med. Der er ingen idealisme, heller ikke som heroisk trods, og der er er ingen vilje til helhed hinsides detaljen. Det er både romantisten og æsteticisten, der står for skud. Emaljen lægger sig som en prægtig, kvælende hinde over digtene. Der er en angst i dem, der har at gøre med, at himlen lukker sig, og verden indsnævres. Angst betyder snæverhed (jf. Harrits, s. 125). Men angsten og sanseligheden er simultane. Emaljen hældes ikke over »Urkræfterne«. Det erotiske er ikke kun tvetydigt, men også uoprindeligt. Det er ikke kun hæmmet og dermed dæmoniseret af kulturen; det eksisterer kun i kraft af kulturen. Derfor kan erotikken dybest set ikke frigøre sig.