Aarestrup, Emil Digte (1838)

Digte (1838)

Oprindelse

9

Tilie: jordoverflade, græstæppe o.l. - Najade: undersøisk vandplante; også if gr. mytologi kildenymfe. En nymfe er en underordnet kvindelig naturgud, der kan leve i floder, i træer o.l. - Polyp(erne): polypdyr (gople, søanemone, koral e.l.), som har den ene ende af kroppen fæstet til havbunden. - Conchilie: her muslingeskal. - Heire-Ax(et): høj græsart.

Luca Signorelli

Datering: I sin første form stammer digtet fra 1820'erne.

Digtformen er en romance: et episk-lyrisk digt, dvs. et fortællende digt, der er båret af en bestemt stemning. Der er altså tale om en svært afgrænselig mellemform af den episke digtning og den lyriske, som var populær i første halvdel af 1800-tallet.

9

Signorelli, Luca (ca. 1450-1523): Aarestrups kilde kan være den ital. maler, arkitekt og kunsthistoriker Giorgio Vasaris (1511-74) kunsthistorie Vite de' più eccellenti pittori, scultori ed architetti ... (1550 og 1568, ty. overs. 1832-49), hvor episoden er fortalt. - Alterblad: altertavle.

10

Bul: den tykkeste del af træstammen. - Marchesa: ital., en adelsmands 292 hustru. - Natmusik: natlig musik uden for en kvindes vinduer, serenade.

Fjeldspringet

Trykt første gang i Aftenblad, 12. okt. 1823.

Digtformen er en romance, se n.t.s. 9.

13

Skrint: skrænt. - Boller: bowler, store skåle. - Brikker: trætallerkener uden høj kant. - Foruden Værge: uden at forsvare sig; våbenløs.

14

flakt: flækket.

Sidskensang

Trykt første gang i Aftenblad, 8. aug. 1823.

15

Sidsken (sang): finke; også nedsættende betegnelse for en letsindig, pyntesyg el. næsvis kvinde. - Pog: lille dreng. - Glut(ten): barn el. ung pige.

16

fanger Fyr: antændes (erotisk).

Den unge Poet

17

Cancellie: betegnelse for enevældens regeringskontorer for retsvæsen, kirke, undervisning og udenrigstjeneste. - prange: købslå.

18

Pegasus: if. gr. mytologi vinget hest, forbundet med digtning og inspiration, jf. n.t.s. 86. - Knebelsbart(er): stort overskæg. - Justitsraad: embedsmand af 4. el. 5. klasse inden for et system af ni rangklasser.

Et Aftensuk

19

flye: flyve. - hvi: hvorfor.

Nøddevise

20

Alfer: nord. folketro, af elver-(elle-)folket; overnaturlige småvæsner, som bor i naturen og ofte skader eller lokker menneskene. - Ellekrat: krat af elletræer; også krat af elletræer, hvor der lever ellefolk (se foregående note).

Ungdomsmod

22

Natten (...) Katten: den, der gemmer til natten, gemmer til katten (Bevingede ord, 6. udg. (1991), s. 442), dvs. at påholdenhed af den ene eller anden art er spildt møje.

23

Hu: uha! - een (...) ti (...) svare paa: én nar kan spørge om mere, end ti vise kan svare på (E. Mau: Dansk Ordsprogs-Skat (1879), nr. 9528).

293

Børnepsalme

Trykt første gang i Sange til Blegdamsskolens Eksamen, 1820.

23

Urtegaard: have el. urtehave.

24

vanke: vandre.

Torsten og Trine

Trykt første gang i Aftenblad, 10. okt. 1823.

Digtformen er en romance, se n.t.s. 9.

24

Vindveskud: vinduesskodde. - Høvlespaanen: høvlspåner benyttedes bl.a. til stopning af ligkistepuder. - Kofte: frakke el. lang trøje af vadmel.

25

Tut: cylinder- el. tragtformet hylster.

Vinens Gud

Datering: måske 1837.

25

Vinens Gud: if. gr. mytologi Dionysos (lat. Bacchus). Digtet beskriver Dionysostoget med guden selv i en vogn trukket af sine hellige dyr (Tigerspand, Panther), og med sit scepter, den såkaldte Thyrsusstok (en stav, der er omranket af vinløv el. vedbend). Dionysos er sædvanligvis flankeret af Ariadne, der mødte ham, efter at hun havde hjulpet helten Theseus med at dræbe uhyret Minotauros i labyrinten i Knossos. Theseus svigtede hende senere. Dionysos er desuden fulgt af nymfer (se n.t.s. 9) og satyrer (if. gr. mytologi en underordnet, kåd og sanselig skovgud). Det hele foregår under Bækkenklang: klang af bækkener. - Nectar(strøm): blomstens saft; også if. gr. mytologi gudedrik.

26

væn: smuk, skøn, dejlig.

Skjøn Ellens Elsker

Digtformen er en romance, se n.t.s. 9.

Den 14de November

Datering: 1827.

29

Oehlenschläger: digtet er et fødselsdagsdigt til Adam Oe. (da. digter, 1779-1850). Aarestrup var, mens han endnu boede i København, en hyppig gæst hos Oe.

30

Laurens Blade: digtere krones pr. tradition med en laurbærkrans som et bevis på deres mesterskab.

294

Stævnemødet

Trykt første gang i Nytaarsgave fra danske Digtere, 1836.

30

forlad: tilgiv.

31

Elskovsguden (...) Moder: i den gr. kunst og litteratur opfattede man kærlighedsguden Eros (lat. Amor) som søn af kærlighedsgudinden Afrodite (lat. Venus).

32

ambrosisk: if. gr. mytologi er ambrosia den spise, der gør guderne udødelige.

Bruden

Datering: 1835.

Til et Barn

Datering: ca. 1830/1831.

34

Revl: småbuske.

35

Kongelys: plante af maskeblomstfamilien, høj med håret blad og stængel; blomsterne er oftest gule og sidder i aks.

Havfruen

Trykt først gang i Nytaarsgave fra danske Digtere, 1836.

Digtformen er en romance, se n.t.s. 9.

Sml. SS, bd. 1, s. 187ff., og bd. 3, s. 288ff.

35

Disk: bord, som der spises ved.

37

Svalen: svalegangen.

38

Nøkken(s): if. nord. folketro overnaturligt væsen, mand el. hest, der holder til i floder og søer. - Huldre: if. nord. folketro forførerisk troldkvinde.

Sommerens Tale

38

Vraa: afsides sted, krog.

39

fro: glad.

40

Hvo: hvem.

41

forestiller: fremstiller, viser.

Nordexpeditionen

42

hu: uha! - Captain Ross, Sir John R. (1777-1856): eng. polarfarer, som foretog to forgæves ekspeditioner (påbegyndt hhv. 1818 og 1829) for at finde Nordvestpassagen, og som en tid opholdt sig blandt eskimoerne og siden skildrede dem; omtalt i Berlingske Tidende 29. og 30. okt. 1833 og i Dagen 28. og 29. okt. 1833.

295

Ulykken rammer Alle

43

zire(t): udsmykke.

44

Hauge (portens): have.

Gunløde

44

Gunløde: if. nord. mytologi den jættemø, der vogter skjaldemjøden. Odin forfører den første for at komme til den sidste.

Enken

Datering: 1826 el. senere.

Pater Hugo

46

den Slemme: her vel navn for djævelen.

Til en Veninde

Sml.s. 167 og s. 168.

Forsvar

49

huld(e): skøn, yndig. - Musa: muserne var if. gr. mytologi ni gudinder for litteratur, musik og beslægtede områder; her i ental om den, der inspirerer digteren. - jevner sig: bringes ud af verden (ved strid). - Stænderraad: politisk forsamling organiseret efter samfundsklasse. - Runkelroe(sukker): dyrkes til vinterfoder for husdyr, især kvæg.

50

Qvæker: kvæker, eng. religiøs 1700-talsbevægelse af kristne mystikere; her livsfornægter.

Bondestriden

Digtformen er en romance, se n.t.s. 9.

Det har ikke været muligt at fastslå, hvorvidt der findes et historisk forlæg, der samler episoderne og personerne.

51

forsande: i sandhed. - Pavebrev: her pavelig nådesbevisning. - odelsbaarne: de, der ved fødsel er arveberettigede til en jordejendom. - Muri: hovedstad i distriktet af samme navn i Schweiz. - Vohlen: Wohlen: by i Schweiz, 20-30 km vest for Zürich. - Fole(n): føl el. plag. - Hove: hof.

52

age: køre. - Virak: røgelse. - taalig(t): tålmodig. - Drot: herre, fyrste.

53

Harnisk: rustning. - af Klippen brød: brød sten til slottet. - Vippe: måske vippegalge: galge, hvor den dømte hejses op med bagbundne hænder og får armene revet af led i faldet.

296

Amalie Raben

54

Amalie Raben: datter af Aarestrups nabo i Nysted, grev C. F. Raben. Aarestrup ledsagede i sin egenskab af familiens læge Amalie Raben, der led af vattersot, til kurstedet Karlsbad i Erzgebirge i Bøhmen, en del af det nuværende Tjekkiet, i sommeren 1832. Hun døde på hjemvejen i Dresden.

Naturraisonnement

56

Persifflage: spot, hån. - Boscage: måske af fr. bosquet: buskads.

57

sauger: saver. - Vidskab: kundskab.

58

lader Klumpen sørge: K. kan betegne et dyr med stor, klodset krop. Meningen er måske, at forstandsmennesket forsømmer dyret i sig, lader det 'sørge'; jf udtrykket 'lade fiolen sørge'.

59

Friheds og Ligheds: »Frihed, Lighed, Broderskab«, slagord for den borgerlige fr. revolution i 1789, skyldes opr. oplysningsfilosoffen Charles de Montesquieu (1689-1755).

Til- -

Fødselsdagsdigt, 28. feb. 1833, til Aarestrups hustru Caroline, f. Aagaard.

59

Bram: praleri.

Ghasele

Datering: 1836.

Sml.s. 175 og 176.

60

Ghasele: persisk digtform karakteriseret ved, at første rimpar gentages gennem samtlige digtets lige vers. Aarestrups kilde er Friedrich Rückert (ty. digter og orientalist, 1788-1866), der også introducerede Aarestrup til makamen (se n.t.s. 192) og ritornellen (se n.t.s. 85). - Oleanderbusk(e): lat. nerium, stedsegrøn busk el. træ med røde el. gule blomster. - sig møde: mødes.

Til Vinterveiret

Trykt første gang i Nyt Aftenblad, 7. maj 1825.

Digtformen er en romance, se n.t.s. 9.

61

Jotum: if. nord. mytologi jætte; asernes og menneskenes modstandere, knyttet til naturkræfterne, bl.a. som her til storm og frost. - Glut: barn el. ung pige. - Slibre(r): gøre glat. - billigt: rimeligt, fornuftigt. - Tud: tuden.

62

færdig: parat. - os bliver: formentlig: bliver hos os.

297

Til Elskov

Trykt første gang i Aftenblad, 3. okt. 1823.

Mary

Trykt første gang i Nytaarsgave fra danske Digtere, 1836.

65

Nidding: person, der ved en æreløs handling har sat sig uden for samfundet.

66

spledse: splejse. - snart: hurtigt. - flot: frit flydende, klar af grund (om skibe).- Sneetakte: snedækkede.

67

Polyperne: se n.t.s. 9.

Til Nanna

68

interessante: i da. romantik benyttes begrebet om en kompliceret el. dobbeltbundet psykologi, hvor noget fornemmes skjult og dæmoniseret under overfladen; her ironisk om strømperne, der, ved at skjule og alligevel ikke, gør det, de beklæder, interessant.

Stamtræet

69

Brix: prygleredskab, som narren er udstyret med. - Vix: prygl. - føre: her om skjoldmærke i våbenskjold.

Med en Brystnaal

Datering: formentlig ca. 1836.

71

Nektar: se n.t.s. 25.

72

Isis: if. ægypt. mytologi gudinde for de døde, ofte afbildet på mumiekister og gravmonumenter; søster og hustru til dødsrigets hersker Osiris, hvis ituhuggede lemmer hun samlede til ét legeme. - Hieroglypher: ægypt. skrifttegn med mystisk, magisk status.

Jorden

73

huld: skøn, yndig.

Bylivet

74

Bambocciader: grovkornede, groteske folkelivsbilleder. De nævnte figurer er fra commedia dell'arte (ital. folkelig, improviseret og karnevalistisk komedieform med masker); Signor Dottore og Pantalone er gamle mænd, den første læge, den sidste en latterlig person; Scapin, Arlechino (Harlekin) og Arlechinetta er hhv. tjenere og tjenestepige, den første er en rænkesmed og spasmager, de sidste to er mindre kløgtige og mere uheldige.

298

75

Pebermynte: plante med en stærk kamferagtig smag; dens olie var et flittigt benyttet lægemiddel. - han (...) Horn: gør til hanrej.

76

eligeret: udvalgt. - Jalousi (en): persienne.

I Fjelieboden

76

Fjelleboden: gøglerboden. - Pulcinella: tjener (trods hunkønsformen) i commedia dell'arte, se n.t.s. 74. - Pukkel (...) Næse: commedia dell'arte-rekvisitter. - Tylt(er): dusin; brugtes som enhed ved salg af brædder.

Eremiten

77

Virak: røgelse. - Mulen: muldyret.

78

Sanct Laurentius: helgen, kendt for sin kærlighed til de fattige. - er dig Borgen: er din garant el. garanti.

Silhouetter af en Præstefamilie

Datering: formentlig fra perioden 1833-35.

78

Præstefamilie: pastor Isak Sidenius og hans familie i Øster Ulslev.

79

lidt: her nok: kun lidt. - alt: her nok: altid.

80

Sylphe: luftånd. - Jomfru: Sophie Hansen, i en periode forlovet med digteren Christian Winther (1796-1876), der var en god bekendt af Aarestrup og en vigtig katalysator og hjælp i forbindelse med udgivelsen af Digte.- Muse: se n.t.s. 49.

Ved en Vens Hjemkomst

80

(Høitids)kartoven: kanonen. - i Gevær: beredt til kamp, under våben.

81

Pibe: her sandsynligvis lille fløjte benyttet i militærmusikken sammen med tromme. - Rendemaske(n): forlystelsessyg el. løsagtig kvinde.

Elegie

82

Philister: opr. semitisk folk, der var israelitternes fjender; også om små- el. spidsborger. - gudsforgaaen: gudløs el. gudsbespottende.

83

anakreonitisk(-skjønne): yndefuld, behagelig, munter; efter den gr. lyriker Anakreon (6. årh. f.Kr.), som skrev let, underholdende poesi, i hvilken han besang kærligheden og vinen. Aarestrup har oversat Anakreon, jf. SS, bd. 5, s. 9.

299

Aturernes Grave

Aarestrups kilde er Ansichten der Natur (1806-26) af den ty. naturforsker Alexander von Humboldt (1769-1859), som er skaber af den moderne geografi. Værket skildrer bl.a. Orinoko(s): vandfaldene ved byerne Atures og Maypures i Venezuela; her lå den nu uddøde indianerstamme Aturernes gravplads, Atariupe, hvor Humboldt tæller 600 komplette skeletter i alle størrelser, dels blegede, dels farvet røde af Onotofarve, taget fra Bixa Orellana-træets frø.

83

Zitter: sitren.

84

granitne: adj. til granit. - Uniama: bjergkæde, som Humboldt gentagne gange beskriver udsigten til.

85

Condor(en): meget stor sydamerikansk grib. - Caprimulge(n): natravn - Meta(s): sideflod til Orinoco. - Cataract(en): brat vandfald, udtrykket benyttes ofte af Humboldt. - Jaguapalme(n): måske lat. pilocarpus pennatifolius, hvis blade kaldes jagurandi, og som er af brasiliansk herkomst. - Bignonie(n): farverig busk el. træ, ofte klatrende.

Ritorneller

85

Ritornel(ler): ital. digtform på tre vers, typisk femfodsjamber, og med enderim mellem 1. og 3. vers, hos Aarestrup dog varieret i antallet af fødder og af og til med trokæisk karakter; en særlig form er blomsterritornellen, hvis første vers er kortere og formet som et udråb. Aarestrups kilde er Rückert, se n.t.s. 60. - Mimose(n): tropisk plante, hvis blade lukker sig om natten el. ved berøring; mimoseagtig vil sige overfølsom.

86

Meduse: gople; alluderer til Medusa, if. gr. mytologi et skrækindjagende væsen, der forstener dem, som ser hende; blev halshugget af Perseus. Mor til inspirationens bevingede ganger Pegasus, hvis hovslag fremkaldte musernes kilde på Helikon. - Pelargonie(n) (...) Catalonien: p. el. geranier vokser i syden. Catalonien: landskab i NØ-Spanien.

87

Narcisse: anvendtes som afførings- og brækmiddel. - Verbene: da. jernurt; egl. dyrket prydplante, i oldtiden benyttet som lægeplante og i den religiøse kultus; evt. allusion til fr. verbe (lat. verbum), ord. - Schizante: her den såkaldte fattigmandsorkidé. - Fingerbøl (stengel): lat. digitalis purpurea; meget giftig plante, hvis blade (ikke stænglen) er sårhelende og pulsnedsættende. - Sisken: se n.t.s. 15.

88

Frister i Ørken: jf. Matt. 4,1-11. - fattes mig: mangler jeg. - Akkeleie(n): urt uden lugt; også om en smuk, men dum pige. - Torskeflab: 300 blomsten torskemund, bogstaveligt som torskens mund, billedligt om en stor, dum mund hos et menneske. - Rebekke: evt. allusion til Rebekka, Isaks hustru, som han frygtede at miste pga. hendes skønhed, jf. 1. Mos. 26,1-11. Bag sin mands ryg skaffede hun sin yndlingssøn Jakob den faderlige velsignelse ved at bringe ham til den blinde Isak i broderen Esaus klæder og med hænderne indhyllet i et gedeskind. Isak troede da, at Jakob var hans yndling Esau, jf. 1. Mos. 27,1-40.

89

Maanedsrose(r): haverose, der blomstrer hyppigt i årets løb. - Primlen: primulaen. - : det tidsrum, hvor månen er aftagende.

90

Epheu(ranke): vedbend, forbindes med Dionysos (se n.t.s. 25), der også er den muntre Larmgud. - Rørdrum: hejreart, kendt som en sky fugl, der udstøder sørgmodige, trommelignende lyde, jf. fx St. St. Blichers (da. digter, 1782-1848) Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog (1824), 17/6 1710.

91

laber: labber el. slikker i sig, søber. - nydelige: smukke el. behagelige.

Charlottenlund

Stemning og melodi efter Carl Michaël Bellmans (sv. digter, 1740-95) Fredmans Epistel nr. 36 (»Vår Ulla låg i sängen och sof«). Aarestrup har oversat digtet, jf. SS, bd. 5, s. 41.

92

Glut: barn el. ung pige. - Fyrsvamp: poresvamp, der angriber ældre træer; anvendtes til tønder, fx i fyrtøjer, og til at standse blødninger. - Øen: ej identificeret. - Sommerslot: Charlottenlund slot.

93

Kildevogn(en): kapervogn: en droske, der om sommeren kørte til Jægersborg Dyrehave. - Sivard Snarensvend: folkevisealluderende udtryk for en hurtig ung mand. - hele Klatten: det altsammen.

95

Laxpapir: papir til indpakning af laks el. laksemadder.

96

Dannemænd: hædersmænd. - Pusselanke(n): kælent udtryk for ben, ofte børns, men benyttes også med frivole undertoner. - Eia: poetisk udtryk for glæde, ikke mindst hos Bellman. - Putte(r): egl. kylling, her spøgefuld el. kælen betegnelse for en ung kvinde.

Dyrehaugen

98

Bestalling: tilladelse til at drive et bestemt erhverv. Der fandtes autoriserede børstedrenge i Dyrehaven og Charlottenlund, vistnok indtil 1863. - gantes med: spøge, lege med. - Efter (...) Længsel: allusion til Adam Oehlenschlägers (se n.t.s. 29) »Sanct Hansaften-Spil«, Digte (1803): »Jeg har altid Længsel / Efter saadan en Trængsel«. 301 Digtet alluderer generelt til »Sanct Hansaften-Spil«. - Verdenstheatret: en slags teater, hvor der vises romantiske naturbilleder, scener fra verdenshistorien el.lign. - Eqvilibrist: akrobat.

99

Bjærgpræken (...) Mirakler: jf. Matt. 5-7, hvor der hverken udføres eller tales om mirakler; Jesus udfører dog et mirakel lige efter sin prædiken, jf. Matt. 8. - skriftklog(e): om bibelkyndige jøder, ofte i opposition til Jesus, jf. fx Matt. 7,28-29. - Musrose: mosrose. - Bologneserhund: langhåret, hvid skødehund.

100

Atlastrøie: trøje af atlask: tykt, blankt stof vævet af bomuld, silke el. silkelign. materiale. - Eiland: øland. - Arabesker: mønstre af kunstfærdigt slyngede linjer og figurer.

101

Hulde: se n.t.s. 49. - Bonaparte, Napoleon I (1769-1821): berømt hærfører; siden kejser af Frankrig og konge af Italien. - Robespierre, Maximilien de (1758-94): fr. advokat og politiker, henrettet ved guillotinering. - Væxt: figur, skikkelse. - Venus (...) Skum (...) Concha: der alluderes måske til Sandro Botticellis (ital. maler, 1444-1510) »Venus' fødsel« (ca. 1480), hvor kærlighedsgudinden V. (gr. Aphrodite) er fremstillet, idet hun stiger op af havskummet på en muslingeskal (Concha). Maleriet har dog ingen tritoner, men to zefyrer; if. gr. mytologi er z. personifikationen af en mild vestenvind. - Triton(er): if. gr. mytologi underordnet gud i havguden Poseidons følge, ofte skildret med fiskehale i følge med delfiner (Marsviin) og blæsende på en konkylie (Concha). - gesvindt Kakkelorum: hurtig og tom formel el. remse.

102

Athene(s): se n.t.s. 125. - Krepflor: ganske fin silke med en kruset overflade - Najade: se n.t.s. 9. - Faun(en): satyr, se n.t.s. 25.